Kirketorvet i Vejle
Kirketorvet i 2012. I forhold til tidligere er der i dag ikke mange aktiviteter på det brolagte torv. Bygningen til højre husede tidligere Vejle Amts Folkeblad,men blev i 1992 en del af forlystelseskomplekset Torvehallerne. Fotograf: Poul Ulrich Jensen.
Østrigsk infanteri opstillet til troppeparade på Kirketorvet i 1864. Vejle var besat af østrigske og preussiske tropper fra marts til november 1864. Bygningen til venstre, Kirketorvet 10, havde restaurant og cafe.
Brønden "Vandkundst" midt på Kirketorvet blev indviet d. 22. maj 1915. Den er tegnet af professer Martin Nyrop, og udført af billedhuggeren Andreas Billeschou. Brønden var en gave fra Veile Bank.
Torvehandel på Kirketorvet i begyndelsen af 1950'erne. I baggrunden ses Vejle Banks bygning, opført 1906. Torvehandelen flyttede i 1963 til Ved Anlæget. Fotograf. Johs. Rønvig
Parkeringskaos på Kirketorvet i december 1955. I baggrunden ses Kirkegade med fra venstre urmager Ralph Andersen, Peter Udensens Farvehandel, Karina Parfumeri og guldsmed J. Knudsen Jensen. Fotograf: Oscar Jensen
Juletorvehandel på Kirketorvet i december 1942. I forgrunden ses de slagtede gæs til julebordet og i baggrunden fældede grantræer. Fotograf: Poul Fløe Svenningsen
Søren Sørensen, kaldet "Skarpretteren" betjente i en årrække sin aflivningsmaskine, en slags fjerkræsguillotine, på Kirketorvet. Her aflivede han mod betaling det indkøbte levende fjerkræ. Fotograf: Poul Fløe Svenningen
Markedsdag med gadeteater og gøgl på Kirketorvet. Den lille pige i forgrunden kigger nysgerrigt, og prøver måske at beslutte sig for, hvad hun vil se først - "Den elektriske Vidunder-Dame Frk. Cira" eller "Hønen Thor med de 3 ben"
Intro
Siden middelalderen har Kirketorvet været en af Vejles centrale pladser. Her findes sporene af byens første hus. Torvet har i tidens løb huset tingsted, markedsplads og torvehandel. En overgang stod her også "Skarpretterens" Aflivningsmaskine
Kirketorvet - de ældste tider
I området ved Kirketorvet har arkæologer fra Vejle Museum fundet de ældste spor af Vejles bebyggelse - dateret til o. 1100. Her på byens højstbeliggende punkt blev Sct. Nicolai Kirke opført i midten af 1200-tallet, og en kirkegård blev anlagt rundt om kirken. På en lille åben plads lige vest for kirkegården etableredes et torv, hvor der blev afholdt byting og markeder.
Torvehandel, gøgl og forlystelser
I 1531 flyttede de fleste aktiviteter til et nyanlagt torv - det nuværende Rådhustorv, men der blev stadig afholdt krammarkeder for pottemagere, kandestøbere og kobbersmede på det gamle torv. Kirketorvet blev også brugt til forlystelser, når omrejsende markedsgøglere kom til byen. Forestilllingerne blev overværet fra opstillede træbænke, og det var noget af et tilløbsstykke, når fx. en linedanser balancerede på et tov udspændt mellem kirketårnet og en mast opstillet på torvet.
Kirketorvet og torvehandlen udvides
Efter at kirkegården var blevet nedlagt i 1840'erne, købte og nedrev kommunen tre huse syd for Sct. Nicolai Kirke, og torvet blev herefter udvidet til sin nuværende udstrækning. Efterhånden kom der gang i en livlig torvehandel, hvor land og by mødtes - især lørdag formiddag udfoldede der sig et broget folkeliv på Kirketorvet. I 1963 flyttede torvehandelen imidlertid til Ved Anlæget, og pladsen blev nu mest anvendt til parkering. Der er i de senere år gjort flere forsøg på at bringe torvehandelen tilbage, men hidtil med meget begrænset succes.
Transporten af varer til og fra Kirketorvet
Kirketorvet var fyldt med handlende, der faldbød deres varer. Mange af dem kom fra oplandet. Frem til ca. 1959 kom de med hestevogne som blev opstaldet i en nærvedliggende købmandsgård. I årene derefter tog bilerne over. En af de handlende på torvet, Kirstine Augustinussen, havde sin særlige måde at få de hjemmedyrkede varer til torvs. Hun fik fragtet grøntsagerne fra sin have til en robåd ved fjorden, som hun så roede ind til bunden af havnen. Herfra fik bragt hun bragt varerne til torvet. Det gjorde hun indtil hun fyldte 70 år i 1949.
Litteratur:
V. Rasmussen: "Til torvs i Vejle", Vejle Amts Folkeblad d. 27/11 2012, s. 13.
C.V. Petersen (red): Vejle Bys Historie. 1927
P.U. Jensen: Byens plan. Vejles historie bd. 5. 2007
Kirketorvet på Vejlewiki.dk
Aflivningsmaskinen på Kirketorvet
Som det ses af decemberbilledet fra 1942 fra julehandlen på Kirketorvet (se billedet på introsiden), så kunne man også købe juletræer til stuen og slagtede høns, ænder og gæs til julemaden på torvet. Man kunne imidlertid også købe levende fjerkræ! Havde man ikke mulighed for, eller mod på, selv at aflive det indkøbte dyr derhjemme, så var der hjælp at hente på Kirketorvet. Her stod der nemlig i en årrække opstillet en aflivningsmaskine - en slags fjerkræsguillotine (se billedet på introsiden).
Her tilbød Søren Sørensen, kaldet "Skarpretteren" for en klingende mønt at kappe hovedet af det uheldige dyr. Aflivningsmaskinen stod opstillet i et hjørne af Kirketorvet godt skærmet af et stykke sækkelærred. Alligevel fortæller ældre vejlensere om, at de stadig kan huske fra deres barnsdoms torvedage, at der løb hovedløse høns rundt, som havde været en tur i Skarpretterens aflivningsmaskine.
Kunsten på Kirketorvet
I 1915 bekostede Vejle Bank, der i 1906 havde bygget et imponerende domicil ved Kirketorvet, opsætningen af en stenbrønd med springvand midt på torvet. Den er tegnet af professor Martin Nyrop, og udført af billedhuggermester Andreas Billeschou. Torvet fik en yderligere udsmykning, da der i 1953 blev afsløret en granitstatue af Anders Sørensen Vedel. Den er opstillet lidt til venstre for indgangen til Sct. Nicolai Kirke.