Sct. Nicolai Kirke i Vejle


Sct. Nicolai Kirke, 1915.


Sct. Nicolai Kirke, o. 1880. Tårnet fra 1400-tallet var i fire etager med klokkerne placeret i den næstøverste.


Sct. Nicolai Kirkes nye tårn under opførelse 1887- 88.


Døbefonten i Sct. Nicolai Kirke, 1923. Den kom til kirken i 1747, men der kendes intet til dens oprindelse. Fotograf: Johs Wolthers


De indmurede hjerneskaller i Sct. Nicolai Kirkes nordkapel. Fotograf: Johs. Rønvig.


"Dronning Gunhild", 1930. Moseliget fra o. 490 f. kr., fundet ved Haraldskær i 1835, er anbragt i en udstillingskiste i de la Mares Kapel i Sct. Nicolai Kirke.


Organist Johs. Wolthers ved Sct. Nicolai Kirkes klokkespil, 1940'erne.


Pulpitur og orgelfacade i Sct. Nicolai Kirke, 1942. Fotograf: Johs. Rønvig.

Intro

Sct. Nicolai Kirke ved Kirketorvet er Vejles ældste bygning. Der findes ingen oplysninger om kirkens tilblivelse, men den er formentlig opført o. 1250. Indtil Vor Frelsers Kirkes indvielse i 1907 var Sct. Nicolai byens eneste sognekirke

Det vides ikke, hvornår Sct. Nicolai Kirke er opført, men den ældste del af den nuværende kirkebygning - den nordlige mur fra tårnet til det nordre kapel - kan dateres til o. 1250. Kirken er opkaldt efter den hellige Nikolaos fra Myra, og navnet Sct. Nicolai Kirke optræder første gang i et kongeligt gavebrev fra 1491.

Efter Reformationen i 1536 blev kirkens indtægter kraftigt reduceret, og i 1600-tallets første halvdel led kirkebygningen, ligesom byen i øvrigt, en del overlast under fremmede troppers besættelse. Det var umuligt at skaffe midler til vedligeholdelse, og fra 1676 til 1781 var kirken overdraget til Københavns Universitet.

I 1850'erne, hvor byen oplevede en stærk vækst, blev der foretaget en del ændringer af kirkebygningen, og i 1887-88 blev det massive tårn, der var placeret skævt i forhold til kirkens midterakse, revet ned og erstattet af et nyt slankere og midtstillet tårn. Indtil 1826 lå byens kirkegård rundt om kirken.

Henvisning:

Kirkerne i Vejle, Danmarks Kirker. (red.) Ebbe Nyborg. Nationalmuseet 2005

www.vejle-sct-nicolai.dk


Sct. Nicolai Kirke har en lang og kompliceret bygningshistorie og fremtræder i dag som en sengotisk teglstensbygning med kor fra 1855-56, tredelt skib med to sidekapeller fra middelalderen, samt et tårn med små sidebygninger fra 1887-88.

Kirkens indre var i 1965-67 gennem en omfattende restaurering, ledet af arkitekt Helge Andreassen. Gulvet blev dækket af fliser og midtskibet forsynet med løse stole. Samtidig blev korets kalkmalerier overdækket, så hele kirkerummet i dag er hvidtet.


Alter
Kirkens nuværende altertavle er fra 1791, skabt af billedskærer Jens Hiernøe. Midterfeltets afbildning af Opstandelsen er udført af Carsten Bræstrup. Det er en kopi af et maleri i Bayeux's domkirke. På altertavlens venstre side ses De ti Bud og Davidsharpen og i det højre felt Evangeliet og symboler på Korsfæstelsen

Døbefont
Den romanske døbefont er ikke kirkens oprindelige, men blev anskaffet i 1747. Den er sammensat af to lidt uens råt tilhuggede sten og dekoreret med bl.a. et mandshoved, et vædderhoved og en løve. Døbefontens alder er ukendt.

Prædikestol
Renæssanceprædikestolen blev skænket til kirken af borgmester Clement Sørensen i 1576. Den fik sin nuværende plads på den søndre korpille i 1862, og i 1915 blev den afrenset for bemalinger og ført tilbage til sin oprindelige skikkelse.

Orgel
Kirkens nuværende orgel er bygget i 1862 af Marcussen & Søn. Det er senere blevet ombygget og udvidet flere gange af Th. Frobenius & Sønner, senest i 1969.

Klokkespil
Tårnets klokkespil blev indstalleret i 1975-80. Det består af 48 klokker og anvendes ud over kirkelige handlinger også til koncerter lørdag formiddag.

Malerier
På kirkerummets nordvæg hænger portrætter af de to reformatorer Martin Luther og Philip Melancton, malet af Lucas Cranach den Ældre og skænket til kirken i 1585. På samme væg findes et portræt fra 1609 af præsten Peter Christensen Riber. I søndre korsarm hænger et mindeportræt af Anders Sørensen Vedel, malet i 1860 af Jørgen Roed.


Der knytter sig to ret enstående seværdigheder til kirken. I den nordre korsarm, hvor der er et gravkapel for slægten de la Mare, er opstillet en kiste med et moselig - kaldet "Dronning Gunhild" - fra yngre Jernalder.

I kapellets ydermur er anbragt en frise med 23 symmetrisk indemurede hovedskaller, hvis oprindelse er ukendt. Ifølge sagn fra 1700-tallet er der tale om henrettede røvere eller landsknægte, men de stammer sandsynligvis fra den kirkegård, der indtil 1826 lå rundt om kirken. En lignende udsmykning findes ikke i nogen anden dansk kirke