Sct. Nicolai Kirke i Vejle


Sct. Nicolai Kirke, 1915.


Sct. Nicolai Kirke, o. 1880. Tårnet fra 1400-tallet var i fire etager med klokkerne placeret i den næstøverste.


Sct. Nicolai Kirkes nye tårn under opførelse 1887- 88.


Døbefonten i Sct. Nicolai Kirke, 1923. Den kom til kirken i 1747, men der kendes intet til dens oprindelse. Fotograf: Johs Wolthers


De indmurede hjerneskaller i Sct. Nicolai Kirkes nordkapel.


"Dronning Gunhild", 1930. Moseliget fra o. 490 f. kr., fundet ved Haraldskær i 1835, er anbragt i en udstillingskiste i de la Mares Kapel i Sct. Nicolai Kirke.


Organist Johs. Wolthers ved Sct. Nicolai Kirkes klokkespil, 1940'erne.


Pulpitur og orgelfacade i Sct. Nicolai Kirke, 1942.

Intro

Sct. Nicolai Kirke ved Kirketorvet er Vejles ældste bygning. Der findes ingen oplysninger om kirkens tilblivelse, men den er formentlig opført o. 1250. Indtil Vor Frelsers Kirkes indvielse i 1907 var Sct. Nicolai byens eneste sognekirke

Det vides ikke, hvornår Sct. Nicolai Kirke er opført, men den ældste del af den nuværende kirkebygning - den nordlige mur fra tårnet til det nordre kapel - kan dateres til o. 1250. Kirken er opkaldt efter den hellige Nikolaos fra Myra, og navnet Sct. Nicolai Kirke optræder første gang i et kongeligt gavebrev fra 1491. Efter Reformationen i 1536 blev kirkens indtægter kraftigt reduceret, og i 1600-tallets første halvdel led kirkebygningen, ligesom byen i øvrigt, en del overlast under fremmede troppers besættelse. Det var umuligt at skaffe midler til vedligeholdelse, og fra 1676 til 1781 var kirken overdraget til Københavns Universitet. I 1850'erne, hvor byen oplevede en stærk vækst, blev der foretaget en del ændringer af kirkebygningen, og i 1887-88 blev det massive tårn, der var placeret skævt i forhold til kirkens midterakse, revet ned og erstattet af et nyt slankere og midtstillet tårn. Indtil 1826 lå byens kirkegård rundt om kirken. ''Henvisning:'' - Kirkerne i Vejle, Danmarks Kirker. (red.) Ebbe Nyborg. Nationalmuseet 2005 - Kirkerne i Vejle. Danmarks Kirker, Vejle Amt. Nationalmuseet 2005 - Alterpartiet i Sct. Nicolai Kirke. Sct. Nicolai Sogn 2021. Tekst: Nina Damsgaard - Planche fremstillet af Vejlemuseerne 2023 [https://www.vejle-sct-nicolai.dk/kirkerne/sct-nicolai-kirke https://www.vejle-sct-nicolai.dk/kirkerne/sct-nicolai-kirke]

Sct. Nicolai Kirke har en lang og kompliceret bygningshistorie. I dag ses den som en sengotisk teglstensbygning med kor fra 1855-56, et tredelt skib med to sidekapeller fra middelalderen, samt et tårn med små sidebygninger fra 1887-88. Kirkens indre var i 1965-67 gennem en omfattende restaurering, ledet af arkitekt Helge Andreassen. Gulvet blev dækket af fliser og midtskibet forsynet med løse stole. Samtidig blev korets kalkmalerier overdækket, så hele kirkerummet i dag er hvidtet. I 2018-2019 gennemgik kirken en omfattende indvendig restaurering og ombygning under ledelse af tegnestuen E + N Arkitektur.

''Alter'' Efter restaureringen i 2018-2019 fik kirken i 2021 en ny altertavle malet af Anders Kirkegaard (1946-2024). Den nye altertavle er flankeret af kirkens to tidligere altertavler, motivet er det samme, Kristi opstandelse fra de døde påskemorgen. Den nye altertavle består af et midterparti med to fløje, der kan åbnes og lukkes. Den er holdt i de liturgiske farver violet, rød, gylden og grøn og fremstillet i vandrette sektioner. Nederst er motivet nedlæggelse (det violette felt) og opstigning (det røde felt). I det grønne lukkede felt ses en opretstående korsfæstet Kristusfigur, ved hans fødder ligger et korsfæstet menneske, deres fødder rører hinanden. Ved kirkelige handlinger åbnes det midterste felt, og en stor mandstorso, der breder sine arme/vinger ud over Vejle By og Fjord kommer til syne. Øverst ses en ligesidet trekant med ”Guds øje”. Kirkens tidligere altertavle er ophængt i nichen i Søndre Kapel. Det er et billedskærerværk fremstillet i 1791 af Jens Hiernø, Horsens. Opstandelsesbilledet er malet af Niels Skovgaard 1930. Ved indgangen til Nordre Kapel ses det oprindelige alterbillede fra altertavlen anno 1791 malet af Carsten Bræstrup, Horsens efter samme forlæg som et opstandelsesbillede i domkirken i Bayeux. ''Døbefont'' Den romanske døbefont er ikke kirkens oprindelige, men blev anskaffet i 1747. Den er sammensat af to lidt uens råt tilhuggede sten og dekoreret med bl.a. et mandshoved, et vædderhoved og en løve. Døbefontens alder er ukendt. ''Prædikestol'' Renæssanceprædikestolen blev skænket til kirken af borgmester Clement Sørensen i 1576. Den fik sin nuværende plads på den søndre korpille i 1862, og i 1915 blev den afrenset for bemalinger og ført tilbage til sin oprindelige skikkelse. ''Orgel'' Kirkens nuværende orgel er bygget i 1862 af Marcussen & Søn. Det er senere blevet ombygget og udvidet flere gange af Th. Frobenius & Sønner, senest i 1969. ''Klokkespil'' Tårnets klokkespil blev installeret i 1975-80. Det består af 48 klokker og bruges ud over til de kirkelige handlinger, også til koncerter lørdag formiddag. ''Malerier'' På kirkerummets nordvæg hænger portrætter af de to reformatorer Martin Luther og Philip Melancton, malet af Lucas Cranach den Ældre og skænket til kirken i 1585. På samme væg findes et portræt fra 1609 af præsten Peter Christensen Riber. I søndre korsarm hænger et mindeportræt af Anders Sørensen Vedel, malet i 1860 af Jørgen Roed.

I den nordre korsarm, hvor der er et gravkapel for slægten de la Mare, stod i mange år en kiste med et moselig fra jernalderen - Haraldskærkvinden, der tidligere var kendt som Dronning Gunhild. Haraldskærkvinden er i dag udlånt til VejleMuseerne, og kan ses på museets udstilling i Spinderihallerne. I kapellets ydermur er anbragt en frise med 23 symmetrisk indemurede hovedskaller, hvis oprindelse er ukendt. Ifølge sagn fra 1700-tallet er der tale om henrettede røvere eller landsknægte, men de stammer sandsynligvis fra den kirkegård, der indtil 1826 lå rundt om kirken. En lignende udsmykning findes ikke i nogen anden dansk kirke