Sagn og spøgelseshistorier på Riber Kjærgård
Riber Kjærgård huser spøgelserne af både en jomfru, et barn og "den jyske slagter". Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune
Intro
Mange danske slotte og herregårde har slotsspøgelser. Riber Kjærgård har flere: Jomfuen, det skjulte barn og den grusomme herremand. Den sidste kan ses Valborgaften med sine halsende hunde, der har rødglødende øjne og blodige tunger.
Historierne knyttet til Riber Kjærgård
Herregårde har gerne en eller flere historier knyttet til sig, som omhandler spøgelser eller andre overnaturlige fænomener. Hvorvidt de er en del af folketroen, eller de rent faktisk har noget på sig, har til alle tider været et omtvistet spørgsmål. Historierne om Riber Kjærgård er samlet af folkemindeforskeren Evald Tang Kristensen (1843-1929).
Herregårdens placering
Kjærgård lå på Herredsbjerget ved Vilslev. Gårdens ejer friede engang til en kvinde, som svarede, at det var lige så umuligt at få hendes ja, som det var for ham at flytte gården. Da han flyttede gården til dens nuværende placering, giftede de sig.
Tilmurede rum
En jomfru var kommet i ulykke. Hun brændte barnet og murede resterne inde i et rum, hvorefter hun hængte sig. Rummet er tilmuret, men om natten søger hun hen til rummet og forsøger at åbne det. En tidligere tjenestepige fortæller, at jomfruen forsøgte at komme hen og kigge ind i ovnen, og deres kjoler var så nær hinanden, at de knitrede ved berøringen.
I kælderen findes også et tilmuret rum, der indeholder et omvendt kar. Rykker man ved karret, siger en hul stemme: "Tag bedre ved, karle, så kommer jeg nok". Ingen har endnu turdet røre karret, fordi der skulle være et spøgelse manet ned under det.
Hosebåndets ejer
En tjenestepige var blevet med barn, men hun vidste ikke hvordan og med hvem. Hun skjulte barnet i en kiste, men gik tit op for at passe det. Fruen på gården opdagede det, og ville vide, hvem faderen var. Pigen fortalte, at det eneste spor var et hosebånd (strømpebånd), som gerningsmanden havde glemt i hendes seng.
Fruen gik da ind til karlene og spurgte om hosebåndet. Ejeren meldte sig, og han tilstod også at have gjort pigen gravid. Karlen og pigen blev nu gift, men det blev aldrig opklaret, hvordan han havde gjort hende med barn.
General Gersdorff
Herremanden General Gersdorff var tapper, men hidsig og grusom. Han lod sine soldater grave voldene, og han havde et torturkammer, hvor han satte soldaterne på træhesten. Engang skød han en af soldaterne og fik tilnavnet ”menneskeslagteren”. Engang skal en mand have sagt om ham: "Se, der kommer den jyske slagter", hvorefter Gersdorff stak ham ned.
En Valborgaften gik han ud i skoven med sin bøsse og sine hunde. Ved midnatstid hørte man et skud. Dagen efter fandt man hans lig, hvor panden var knust. Hver Valborgaften spøger Gersdorff med sine halsende hunde, der har rødglødende øjne og blodige tunger. Stedet kan efter sigende kendes på mange muldvarpeskud og bævreaspe.
Gersdorff var ellers usårlig – ingen kugler bed på ham. Når han red ud, holdt han sabelen over sine folk, som også blev usårlige. Om aftenen væltede det ud med kugler, når han trak sine støvler af.
Ved hans begravelse blev kisten sat på en vogn med firspand, men hestene kunne ikke trække vognen. Heller ikke otte heste kunne trække den, hvorefter kisten blev taget af og båret ved håndkraft.
Ifølge en anden historie om hans begravelse forholdt det sig lidt anderledes:
De seks sorte heste, der var spændt for ligvognen, ville ikke trække. Gersdorffs ene søn sagde: "Så kør da i Guds navn", men først da den anden sagde ”Så kør da for Satan!”, gik hestene.