Riber Kjærgård
Riber Kjærgård set fra haven. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune
Herregården Riber Kjærgård. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune
Mindestenen over nogle af Kjærgårds ejere fungerer som talerstol i haven. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune
Intro
Riber Kjærgård omtales første gang i 1300-tallet. I 1600-tallet var det egnens største hovedgård, men fra 1790 gik det ned ad bakke. 1868-1940 fungerede gården som fattiggård, og siden har der været hjem for vanskelige piger og fra 1949 landbrugsskole.
Placeringen på Møgelkærhøj
Vestjylland har kun få bevarede herregårde, som vi kender dem fra det østlige Danmark. Riber Kjærgård er en af dem. Vi kender ikke Kjærgårds præcise alder, men den oprindelige herregård lå på voldstedet Møgelkærhøj syd for den nuværende herregård i et sumpet engareal.
En arkæologisk undersøgelse har vist, at voldstedet Møgelkærhøj med sin cirkelformede borgbanke sandsynligvis stammer fra 1300-tallet. Herregården har haft en voldgrav samt en ladegård.
Riber Kjærgård flyttes
I 1500-tallet blev herregården flyttet til sin nuværende placering oppe på det tørre land. Herregården blev grundmuret, og de smukke kælderhvælvinger i østfløjen er rester af den oprindelige herregård. I samme århundrede blev Riber Kjærgård udvidet med en nord- og en sydfløj, samt en fløj eller spærremur mod vest. Derved fik herregården en lukket, kvadratisk borggård.
I 1695 blev Riber Kjærgård kraftigt ombygget af generalløjtnant Frederik von Gersdorff. Han åbnede borggården mod vest, og hovedfløjen i øst fik frontispice, dvs. en dekorativ, gavllignende udbygning, samt kobbertag. Han opsatte en portal på havesiden, og på sidefløjene blev der mod
borggården indsat nye døråbninger med monogramtavler med årstallet 1695.
Til Riber Kjærgård hørte også en ladegård, der bestod af stalde med kvæg og lader til høsten. I slutningen af 1700-tallet lå disse bygninger øst for havegården.
Fattiggård, hjem for unge piger og landbrugsskole
Riber Kjærgård blev udstykket i 1830, og bygningerne blev igen forandret. Blandt andet rev man østfløjens øverste etage ned, og Riber Kjærgård blev indrettet til fattiggård og senere ”Hjem for vanskelige unge piger”.
Nyere tid
I 1940 overtog staten bygningerne, hvorefter en gennemgribende restaurering fandt sted. Sydjyllands Landbrugsskole overtog bygningerne i 1949.
Spøgelseshistorierne på Riber Kjærgård
Mange danske slotte og herregårde har slotsspøgelser. Riber Kjærgård har flere: Jomfuen, det skjulte barn og den grusomme herremand. Den sidste kan ses Valborgaften med sine halsende hunde, der har rødglødende øjne og blodige tunger
Der fortælles flere gode spøgelseshistorier om Riber Kjærgård. Du kan læse om dem her.
Riber Kjærgaards forgænger lå på voldstedet Møgelkærhøj syd for den nuværende herregård. Set fra oven aner man endnu konturerne af det gamle forsvarsværk. Den cirkelformede borgbanke med voldgrav og ladegårdsbanke stammer sandsynligvis fra en gang i 1300-tallet. Sammenligner man luftfotoet med tegningen af et typisk såkaldt '''Motte-and-Bailey'''-forsvarsværk ses det, at den oprindelige borg har været svær at indtage. Dertil skal medregnes, at de sumpede enge dengang gjorde det svært at komme frem til gården.
Nåede man frem gennem de våde enge, skulle man passere de 10-11 m brede voldgrave, som omkransede både ladegård og borggård.
Bygningen på selve voldstedet var en bindingsværksbygning, som formodentlig har været muret. Under en udgravning er der fundet teglstensbrokker og store munkesten. Borgen var forbundet med vindebro af svære egebjælker, som gik over voldgraven og endte i et porthus. Neden for borgvolden lå der sikkert stalde og avlsbygninger. På den firkantede grund blev der fundet nogle jernudsmeltningssteder, så måske der også lå en smedje her. Bortset fra en bro over den nordlige voldgrav, var der ikke nogle spor efter anlæggelsen af en vej. Der har formodentlig været en primitiv belægning med stokke og rafter, som let kunne fjernes, hvis fjenden nærmede sig.