Landarbejderhus fra Fjellerup

Landarbejderhus fra Fjellerup, i Den Fynske Landsby.

Humleplanter foran landarbejderhuset fra Fjellerup, i Den Fynske Landsby.

Sule i landarbejderhuset fra Fjellerup, i Den Fynske Landsby.

Landarbejderhus fra Fjellerup, i Den Fynske Landsby.

Åbent ildsted i landarbejderhuset fra Fjellerup, i Den Fynske Landsby.

Landarbejderhus fra Fjellerup, før flytningen til Den Fynske Landsby.

Intro

I landsbyen Fjellerup lå indtil 1957 et lille landarbejderhus. Husets sidste ejer og beboer var Ane Kathrine Margrethe Justesen, der havde ejet huset siden 1897. i 1957 købte Den Fynske Landsby huset, og siden 1986 har det i stedet kunne ses på museet.

Befolkningen voksede stærkt i 1800-tallet. Ernæring og sygdomsbekæmpelse blev bedre, og fødevareproduktionen voksede. Der var ikke gårde nok til alle, så mange måtte klare sig uden eller med meget lidt jord. De blev ’småfolk’.

Der boede småfolk i Fjelleruphuset. Tre-fire stykker, gerne håndværkere som også drev det lille jordstykke og passede koen. Vi kender dem som selvejerhusmand Rasmus Nielsen Møller i 1822 og som træskomand og selvejerhusmand Hans Mikkelsen i 1827. De boede der med familier på to-tre personer. Hans Mikkelsens barnebarn, Else Hansen, overtog huset i 1850 og giftede sig med naboens karl - tækkemand og træskomager Just Christensen. Den sidste beboer, Kathrine Justesen, levede af havebrug og linnedsyning.

Folketællinger
1801
Claus Andersen, 36 år, Gift, Huusmand med jord
Dorthe Magrethe Nielsdatter, 27 år, Gift, Hans kone
Hans Clausen, 7 år, Ugift, Deres børn
Anders Clausen, 5 år, Ugift, Deres børn
Dorthe Clausdatter, 3 år, Ugift, Deres børn
Niels Hansen, 60 år, Enkemand, Konens fader. Inderste og gaaer i dagleie

1834
Hans Michelsen, 57 år, Gift, Træskomand
Anne Katrine Jørgensdatter, 56 år, Gift, hans Kone
Jørgen Hansen, 26 år, Ugift, deres Søn
Else Hansen, 5 år, Ugift, Pleiedatter

1840
Hans Mikkelsen, 65 år, Gift, Huus- og Træskomand
Ane Katrine Jørgensd., 63 år, Gift, hans Kone
Jørgen Hansen, 32 år, Ugift, deres Barn
Else Hansen, 10 år, Ugift, hans Datterdatter

1845
Hans Mikkelsen, 69 år, Gift, Træskomand
Ane Cathrine Jørgensdatter, 68 år, Gift, hans Kone

1850
Hans Mikkelsen, 74 år, Gift, Træskomand, Huusfader
Ane Katrine Jørgensdatter, 73 år, Gift, hans Kone
Else Hansen, 20 år, Ugift, Pleiebarn, i Barns Sted

1855
Hans Mikkelsen, 79 år, Enkemand, Træskomand, Husfader
Else Hansen, 25 år, Ugift ?
Hans Mikkel Justesen, 2 år, Ugift, dennes barn

1860
Jost Christensen, 34 år, Gift, dagleier, husfader
lse Hansen, 30 år, Gift, kone
Hans Mikkel Justesen, 7 år, Ugift, deres børn
Jørgen Christian Justesen, 2 år, Ugift, deres børn
Hans Mikkelsen, 84 år, Enkemand, konens morfader, aftægtsmand

1870
Just Christense, 43 år, Gift, Husfader, dagleier, født i Hanning Ringkøbing Amt
Else Hansen, 39 år, Gift, Hans Kone, født i Fjelsted
Jørgen Christian Justesen, 11 år, Ugift, deres børn, født i Fjelsted
Ane Kirstine Justesen, 6 år, Ugift, deres børn, født i Fjelsted
Ane Katrine Margrethe Justesen, 3 år, Ugift, deres børn, født i Fjelsted

1880
Jost Kristensen, 53 år, Gift, Husfader, Daglejer i Jordbrug
Else Hansen, 49 år, Gift, Hans Kone
Ane Katrine Margrethe Jostesen, 13 år, Ugift, Deres Datter

1890
Just Kristensen, 63 år, Gift, husfader, husmand, født i Hanning sogn, Ringkjøbing Amt
Else Hansen, 59 år, Gift, husmoder, født i Fjelsted sogn
Ane Katrine Margrete Justesen, 23 år, Ugift, datter, syerske, født i Fjelsted sogn

1901
Katrine Justesen, født 16/9-1865, Ugift, Syerske, husejer, født i Fjelsted sogn
Else Hansen, født 16/2-1830, Enke, Slægtning, født i Fjelsted sogn

Bygningshistorie
På et kort fra 1811 ser man - muligvis - en utydelig bygning på matrikel 16 over for præstegården på matrikel 1A. At der faktisk var et hus, stemmer udmærket med det indtryk, man får inde i huset, at det er meget gammelt, antagelig fra 1700-tallet. Skriftlige kilder belyser, at huset, som det er typisk, er blevet ændret i flere omgange. Faktisk tyder det på, at der i 1831 var to huse, og i 1844 tre huse på matriklen. Men placeringerne er ret uklare. Syd for Fjelleruphuset lå to huse, som forsvandt, da vejen blev flyttet i begyndelsen af 1900-tallet. Om disse to måske er talt med, kan der kun gisnes om.

Under alle omstændigheder siger kilderne i 1831, at der lå to huse. Det nordligste (til beboelse) var 9 fag langt og 8½ alen (godt fem meter) dybt. Det vestligste (beboelse og lade) var 6 fag langt og 7 alen dybt. I 1844 var det nordligste hus 7 fag x 8 alen, det vestligste 9 x 7 og i syd var der nu blevet bygget et hus på 9 fag x 6 alen til kostald, port og foderlo.

I Den Fynske Landsby er Fjelleruphuset opført med en kerne på 6 fag, hvorpå der er bygget ’kover’ på to fag i hver ende. Koverne blev bygget mellem 1869 og 1897 af Just Christensen for at skaffe plads til koen (i vest) og brænde (i øst). Se landarbejderhuset i Den Fynske Landsby.

Byggeskik
Husene var bygget i bindingsværk med stråtag. Undertømmeret (som danner ydervægge og fodremme ned mod ’sylden’ (fundamentsstenene)) var af egetræ. Det træ, som ikke var udsat for vind og vejr, var af ’blandet’ sort. Væggene var lerklinede eller af ’rå’, ubrændte mursten. Som noget ganske særligt er det hus, som står i Den Fynske Landsby, bygget med to tagbærende stolper midt i bygningen - såkaldte suler. Sulerne bærer en tværgående bjælke, ’åsen’, hvorpå ’hængeltræerne’ (spærene) hænger. Åsen og sulerne bærer altså taget. I traditionelt bindingsværk bærer væggene taget. Sulekonstruktion i beboelseshuse kendes kun fra en håndfuld ud af ca. 200 kendte sulebygninger på Fyn. Fjelleruphuset har gennemstukne bindbjælker. Dvs. bjælkeenderne er hugget ud igennem stolperne. Normalt har bondehuse vest for Sjælland to skorstene. Én til bageovnen og én til ildstedet. Fjelleruphuset havde to i 1831, men kun én i 1839. Små huse som Fjelleruphuset har ovn og ildsted til samme skorsten. Ildstedet i Fjelleruphuset er et kogeildsted med ildbænk. Det er beregnet til at koge over åben ild. Gryden skal hænge i en kæde. Der var ’fjelleloft’ (bræddeloft) i husenes beboelsesafsnit. Huset var i 1831 forsynet med ’de fornødne døre og vinduer med beslag’. Det var øjensynlig ikke altid, man havde smedede beslag, siden det skulle nævnes.