Landarbejderhuset i Den Fynske Landsby
Landarbejderhus fra Fjellerup, i Den Fynske Landsby.
Humleplanter foran landarbejderhuset fra Fjellerup, i Den Fynske Landsby.
Sule i landarbejderhuset fra Fjellerup, i Den Fynske Landsby.
Landarbejderhus fra Fjellerup, i Den Fynske Landsby.
Åbent ildsted i landarbejderhuset fra Fjellerup, i Den Fynske Landsby.
Landarbejderhus fra Fjellerup, før flytningen til Den Fynske Landsby.
Landarbejderhus fra Fjellerup, før flytningen til Den Fynske Landsby.
Intro
Det lille landarbejderhus (hus nr. 13) fra Fjellerup har huset småfolk, der klarede sig som håndværkere og landarbejdere på de omliggende gårde, mens de dyrkede deres lille stykke jord ved siden af.
''Bygningshistorie''
På et kort fra 1811 ser man - muligvis - en utydelig bygning på matrikel 16 over for præstegården på matrikel 1A. At der faktisk var et hus, stemmer udmærket med det indtryk, man får inde i huset, at det er meget gammelt, antagelig fra 1700-tallet. Skriftlige kilder belyser, at huset, som det er typisk, er blevet ændret i flere omgange. Faktisk tyder det på, at der i 1831 var to huse, og i 1844 tre huse på matriklen. Men placeringerne er ret uklare. Syd for Fjelleruphuset lå to huse, som forsvandt, da vejen blev flyttet i begyndelsen af 1900-tallet. Om disse to måske er talt med, kan der kun gisnes om.
Under alle omstændigheder siger kilderne i 1831, at der lå to huse. Det nordligste (til beboelse) var 9 fag langt og 8½ alen (godt fem meter) dybt. Det vestligste (beboelse og lade) var 6 fag langt og 7 alen dybt. I 1844 var det nordligste hus 7 fag x 8 alen, det vestligste 9 x 7 og i syd var der nu blevet bygget et hus på 9 fag x 6 alen til kostald, port og foderlo.
I Den Fynske Landsby er Fjelleruphuset opført med en kerne på 6 fag, hvorpå der er bygget ’kover’ på to fag i hver ende. Koverne blev bygget mellem 1869 og 1897 af Just Christensen for at skaffe plads til koen (i vest) og brænde (i øst).
Landarbejderhuset stammer fra landsbyen Fjellerup på Vestfyn. Se huset i[https://historiskatlas.dk/Landarbejderhus_fra_Fjellerup_(7411) dets oprindelige omgivelser] her.
''Byggeskik''
Husene var bygget i bindingsværk med stråtag. Undertømmeret (som danner ydervægge og fodremme ned mod ’sylden’ (fundamentsstenene)) var af egetræ. Det træ, som ikke var udsat for vind og vejr, var af ’blandet’ sort. Væggene var lerklinede eller af ’rå’, ubrændte mursten. Som noget ganske særligt er det hus, som står i Den Fynske Landsby, bygget med to tagbærende stolper midt i bygningen - såkaldte suler. Sulerne bærer en tværgående bjælke, ’åsen’, hvorpå ’hængeltræerne’ (spærene) hænger. Åsen og sulerne bærer altså taget. I traditionelt bindingsværk bærer væggene taget. Sulekonstruktion i beboelseshuse kendes kun fra en håndfuld ud af ca. 200 kendte sulebygninger på Fyn. Fjelleruphuset har gennemstukne bindbjælker. Dvs. bjælkeenderne er hugget ud igennem stolperne.
Normalt har bondehuse vest for Sjælland to skorstene. Én til bageovnen og én til ildstedet. Fjelleruphuset havde to i 1831, men kun én i 1839. Små huse som Fjelleruphuset har ovn og ildsted til samme skorsten. Ildstedet i Fjelleruphuset er et kogeildsted med ildbænk. Det er beregnet til at koge over åben ild. Gryden skal hænge i en kæde.
Der var ’fjelleloft’ (bræddeloft) i husenes beboelsesafsnit. Huset var i 1831 forsynet med ’de fornødne døre og vinduer med beslag’. Det var øjensynlig ikke altid, man havde smedede beslag, siden det skulle nævnes.
Befolkningen voksede stærkt i 1800-tallet. Ernæring og sygdomsbekæmpelse blev bedre, og fødevareproduktionen voksede. Der var ikke gårde nok til alle, så mange måtte klare sig uden eller med meget lidt jord. De blev ’småfolk’.
Der boede småfolk i Fjelleruphuset. Tre-fire stykker, gerne håndværkere som også drev det lille jordstykke og passede koen. Vi kender dem som selvejerhusmand Rasmus Nielsen Møller i 1822 og som træskomand og selvejerhusmand Hans Mikkelsen i 1827. De boede der med familier på to-tre personer. Hans Mikkelsens barnebarn, Else Hansen, overtog huset i 1850 og giftede sig med naboens karl - tækkemand og træskomager Just Christensen. Den sidste beboer, Kathrine Justesen, levede af havebrug og linnedsyning.
Folketællinger
1801
Claus Andersen, 36 år, Gift, Huusmand med jord
Dorthe Magrethe Nielsdatter, 27 år, Gift, Hans kone
Hans Clausen, 7 år, Ugift, Deres børn
Anders Clausen, 5 år, Ugift, Deres børn
Dorthe Clausdatter, 3 år, Ugift, Deres børn
Niels Hansen, 60 år, Enkemand, Konens fader. Inderste og gaaer i dagleie
1834
Hans Michelsen, 57 år, Gift, Træskomand
Anne Katrine Jørgensdatter, 56 år, Gift, hans Kone
Jørgen Hansen, 26 år, Ugift, deres Søn
Else Hansen, 5 år, Ugift, Pleiedatter
1840
Hans Mikkelsen, 65 år, Gift, Huus- og Træskomand
Ane Katrine Jørgensd., 63 år, Gift, hans Kone
Jørgen Hansen, 32 år, Ugift, deres Barn
Else Hansen, 10 år, Ugift, hans Datterdatter
1845
Hans Mikkelsen, 69 år, Gift, Træskomand
Ane Cathrine Jørgensdatter, 68 år, Gift, hans Kone
1850
Hans Mikkelsen, 74 år, Gift, Træskomand, Huusfader
Ane Katrine Jørgensdatter, 73 år, Gift, hans Kone
Else Hansen, 20 år, Ugift, Pleiebarn, i Barns Sted
1855
Hans Mikkelsen, 79 år, Enkemand, Træskomand, Husfader
Else Hansen, 25 år, Ugift ?
Hans Mikkel Justesen, 2 år, Ugift, dennes barn
1860
Jost Christensen, 34 år, Gift, dagleier, husfader
lse Hansen, 30 år, Gift, kone
Hans Mikkel Justesen, 7 år, Ugift, deres børn
Jørgen Christian Justesen, 2 år, Ugift, deres børn
Hans Mikkelsen, 84 år, Enkemand, konens morfader, aftægtsmand
1870
Just Christense, 43 år, Gift, Husfader, dagleier, født i Hanning Ringkøbing Amt
Else Hansen, 39 år, Gift, Hans Kone, født i Fjelsted
Jørgen Christian Justesen, 11 år, Ugift, deres børn, født i Fjelsted
Ane Kirstine Justesen, 6 år, Ugift, deres børn, født i Fjelsted
Ane Katrine Margrethe Justesen, 3 år, Ugift, deres børn, født i Fjelsted
1880
Jost Kristensen, 53 år, Gift, Husfader, Daglejer i Jordbrug
Else Hansen, 49 år, Gift, Hans Kone
Ane Katrine Margrethe Jostesen, 13 år, Ugift, Deres Datter
1890
Just Kristensen, 63 år, Gift, husfader, husmand, født i Hanning sogn, Ringkjøbing Amt
Else Hansen, 59 år, Gift, husmoder, født i Fjelsted sogn
Ane Katrine Margrete Justesen, 23 år, Ugift, datter, syerske, født i Fjelsted sogn
1901
Katrine Justesen, født 16/9-1865, Ugift, Syerske, husejer, født i Fjelsted sogn
Else Hansen, født 16/2-1830, Enke, Slægtning, født i Fjelsted sogn
Lanarbejderhuset stammer fra landsbyen Fjellerup, der ligger i den vestlige del af den frugtbare nordfynske slette. Her var der indtil 1900-tallet – i modsætning til inde på Sletten - også rigeligt med eng til kreaturernes foder. De bedste betingelser for landbrug!
I Fjellerup var der i 1682 ni gårde og fire huse uden jord. I 1903 var disse tal steget til 14 gårde, 22 huse med jord og ni uden jord. Tre gårde var flyttet ud af byen efter landboreformerne ca. 1800. En typisk udvikling.
Fjelleruphuset lå på en lille grund midt i landsbyen indtil 1957, da huset blev taget ned til Den Fynske Landsby. Det blev genopbygget og genåbnet i 1986.
Læs mere om Fjellerup landsby
Den Fynske Landsbys haver
Et besøg i Den Fynske Landsby byder på en vandring gennem bugnende køkkenhaver, blomstrende prydhaver og frugthaver fulde af fristende fynske æbler. Haverne ved de fynske huse og gårde fortæller en vigtig del af historien om bondesamfundets selvforsyningsøkonomi.
Humlehaven
Til højre for landarbejderhuset finder man humlehaven, hvor humlen snor sig op ad de høje stager.
Humlehaven var den del af haven, hvor humlen blev dyrket. Humlen var uundværlig i husholdningen på grund af dens funktion som smags- og holdbarhedstilsætning til det øl, der blev brygget på enhver gård indtil anden halvdel af 1800-tallet.
Øl var den daglige drik på landet i 1800-tallet. Mange steder var vandet af dårlig kvalitet, måske fordi man hentede det i den nærliggende bæk, eller fordi gårdens pumpe var placeret ikke langt fra møddingen. I hvert fald var der behov for at rense vandet, før det blev drukket – og ølbrygningen var en sådan renseproces.
Man har dyrket humle i Danmark langt tilbage i tiden, formentlig fra 1100-tallet. Og både konger og andre autoriteter har gennem århundrederne på forskellig vis søgt at øge humledyrkningens omfang, så man ikke behøvede importere så meget fra Tyskland. Men den tyske humle var bedst. så den hjemmedyrkede danske humle benyttedes kun, hvis man ikke havde råd til andet.
I 1800-tallet – og i århundrederne før – var Fyn (og særligt Nordvestfyn) landets vigtigste humleegn, og der hørte en humlehave til næsten enhver landejendom. Den fynske humle blev af humlekræmmere bragt omkring til stort set hele Danmark, hvor den blev købt af gårdmandskoner, der ikke selv havde humle nok til gårdens forbrug af øl.
Humlens bearbejdning
Humleplanterne groede op ad lange stager, der helst skulle være af elletræ, men i realiteten har man formentlig brugt, hvad man havde ved hånden. I træfattige egne brugte man dog ofte i stedet at lade humlerankerne gro ad halmsimer, som hang fra en stage (dette kan du se ved bolstedet fra Melby, hus nr. 10).
I midten af september, når humlekopperne er modne, skal humlen høstes. Det var et stort arbejde, og alle måtte hjælpe til. Selv børnene kunne få fri fra skole for at hjælpe med humlehøsten. Når kopperne var plukket blev de tørret, pakket og solgt – eller gemt til brug ved ølbrygningen.
Læs mere om humlehaver på Odense Bys Museers hjemmeside.