Fussingø
Fussingø Slot.
Med sine halvvalmede gavle, hvidkalkede mure og rette linjer er Fussingøs hovedbygning et typisk eksempel på den klassicistiske arkitektur.
Fussingøs hovedbygning set fra nord. Læg særligt mærke til de knapt synlige søjler med opmalede triglyfkapitæler i gul okker og blå farve.
Ejer Christian Ludvig Scheel von Plessen lod denne skabelon for et arvefæstebrev udfærdige i 1771, og det viser i hvor stor stil han planlagde at reformere sine godser.
Christian Ludvig Scheel von Plessen (1741-1801). På dette kobberstik af Peter Cramer fra vinteren 1749 er den unge adelsmand knap 8 år gammel.
Kobberstik af universitet i Leiden, Holland, fra midten af 1600-tallet. Det var et yndet rejsemål for unge danske adelsmænd såsom Christian Ludvig Scheel von Plessen.
Før udskiftningerne lå landsbyernes huse tæt samlet, mens de omkringliggende marker var opdelt i strimler, hvilket dette eksempel viser.
Udsnit af sognekortet over Bjerregrav Sogn fra 1835, hvor man tydeligt ser den karakteristiske stjerneform.
Kirken i Øster Bjerregrav - Selvom landsbyfællesskabet blev ophævet, fungerede kirken fortsat som samlingspunkt for sognets bønder.
På dette luftfoto af Øster Bjerregrav kan man se, hvordan højre side af landsbyens marker fortsat ligger i den karakteristiske stjerneform.
Intro
Fussingø borgruin blev opført omkring 1555 af Albert Skeel. Det lå i Gammelhaven, som er et næs i Fussing Sø. Det nuværende Fussingø Slot blev bygget i 1795 af greve Christian Ludvig Scheel von Plessen.
Det nuværende Fussingø Slot blev bygget i 1795 af gehejmråd greve Christian Ludvig Scheel von Plessen. Han var født på Fussingø i 1741 og fik en stor betydning for slottets historie. I 1790 beordrede han den gamle borg nedrevet og genbrugte derefter en del af materialerne til opførelsen af den nuærende bygning nogle få hundrede meter derfra. Christian Ludvig Scheel von Plessen var først og fremmest embedsmand og havde sin hovedresidens i København. Slottet i Fussingø blev derfor omdannet til et lystslot, som familien brugte som sommerresidens. Siden 1795 har medlemmer af slægten Plessen kun anvendt Fussingø Slot som et jagtslot eller en sommerresidens.
Den holstenske grevefamilie ejede godset frem til 1945, hvor det som tysk ejendom blev konfiskeret af den danske stat efter besættelsen. Møbler og andet inventar fik familien dog lov til at anbringe hos danske slægtninge. Fussingø står i dag tom. Det samlede gods, som både tæller landbrug, fiskeri og skovdrift er overtaget af Skov- og Naturstyrelsen. Skoven er meget brugt til rekreative formål, mens slottet anvendes til vekslende udstillinger og arrangementer.
Læs mere om Fussingø Borgruin
Litteratur:
Fussingø, Randers Amts Historiske Samfunds Skriftserie, no. 3, 1989.
''Godsejer, oplysningstid og landboreformer
''Af stud. mag. Kasper Lynge Tipsmark – Dansk Center for Herregårdsforskning
Læs mere om Fussingø på [http://herregaardskortet.dk/cases/fussingoe/ herregaardskortet.dk]
''Igennem 1700-tallet spredte oplysningstidens tanker og idealer sig udover hele Europa. I Danmark, såvel som i andre lande, blev der foretaget gennemgribende reformer indenfor landbrug og godsdrift. Christian Ludvig Scheel von Plessen, der ejede Fussingø i perioden 1749-1801, viste sig som et sandt barn af oplysningstiden. Gennem sit arbejde i Landbokommissionen af 1786 søgte han at påvirke udviklingen indenfor godsdriften. På sine egne godser afprøvede han reformerne i praksis, og Fussingø kom til at fungere som laboratorium for samfundsmæssige forandringer.''
''
Oplysningstidens ideer og menneskesyn''
I et europæisk perspektiv afgrænses oplysningstiden ofte til tiden mellem 1690 og 1800, mens den i Danmark primært gjorde sig gældende i sidste halvdel af 1700-tallet. Oplysningstiden kan betegnes som en ideologi og åndsretning, hvis filosofi tager afsæt i den menneskelige fornuft, der med sin rationelle erkendelse står i modsætning til bibelens lære om verdens indretning. Liberale tanker om frihed og lighed fik stærk grobund og kulminerede politisk med den amerikanske revolution i 1775-1783 og den franske revolution i 1789-1799. Selve samfundets indretning blev taget op til offentlig debat, og i den forbindelse kom også bøndernes vilkår til diskussion.
[Fig 1: Indsæt billede vedrørende oplysningstiden]
I perioden 1758-1764 drog Christian Ludvig Scheel von Plessen på dannelsesrejse til en række universiteter i Schweiz, Tyskland og Holland. I den forbindelse stiftede han bekendtskab med oplysningstankerne og lod sig inspirere til det store arbejde, han senere var med til at udføre for at reformere godsdriften i Danmark. Hans holdninger og reformvenlige tilgang blev delt af mange, men også kritiseret fra flere sider, idet der var tale om et voldsomt brud med den hidtidige indretning af landbosamfundet.
''Stavnsbånd og godsejervælde''
For at forstå det nybrydende i oplysningstidens tanker og betydningen af landboreformerne er det nødvendigt at se nærmere på, hvad der gik forud for disse strømninger og tiltag. I 1733 var forordningen om stavnsbåndets indførelse blevet udstedt, hvilket betød at alle 14-36-årige mænd af bondestanden ikke måtte forlade det gods, hvor de var født, uden godsejerens tilladelse. De var med andre ord bundet til deres hjemstavn. Denne forordning blev officielt vedtaget for at forhindre bønderne i at flytte fra godsejernes soldaterudskrivning. Et andet bagvedliggende motiv kan have været at fastholde bønderne til at fæste jorden og til at udføre hoveri på hovedgårdens marker.
Bøndernes vilkår var således underlagt den enkelte godsejer, og bønderkarlene havde i princippet ikke mulighed for at søge fæste på andre godser med bedre løn eller arbejdsvilkår. Godsejeren kunne udstede et fripas, så karlene kunne rejse frit, men de tog sig ofte dyrt betalt for dette.
Frem til 1764 blev stavnsbåndet strammet yderligere, så det kom til at indbefatte alle mænd i alderen 4-40 år, hvilket på dette tidspunkt svarede til en menneskealder.
''Den Store Landbokommission''
På baggrund af oplysningstidens nye ideer om frihed og lighed var der allerede i midten af 1700-tallet instanser, som arbejdede for at forbedre bøndernes vilkår og reformere landbosamfundet. I 1786 blev Den Store Landbokommission nedsat med henblik på at genoptage det allerede påbegyndte reformarbejde. Da Christian Ludvig Scheel von Plessen havde vist sig som en energisk og reformvenlig godsejer, fik han tildelt en af de i alt 16 pladser i kommissionen.
[Fig 2: Indsæt billede af frihedsstøtten]
Den Store Landbokommission arbejdede effektivt i årene 1786-1788, men bestod frem til 1816, hvor den formelt blev ophævet. Det mest ikoniske resultat, som kom ud af kommissionens arbejde, var forordningen af 20. juni 1788 om stavnsbåndets ophævelse, hvormed bønderne frit kunne forlade det gods hvortil de var født. Spørgsmålet om bøndernes vilkår blev dog ved med at dele vandene og reformerne havde både fortalere og modstandere.
''Landboreformerne''
De landboreformer, som blev iværksat i sidste halvdel af 1700-tallet, kan overordnet opdeles i tre kategorier: Ophævelse af landsbyfællesskabet, gradvis forbedring af fæstebøndernes kontraktlige vilkår og slutteligt overgangen til selveje af bøndernes gårde.
Før landboreformernes tid var landsbyfællesskabet centrum for dyrkningen af fæstegårdenes marker, som lå spredt i små strimler og lodder omkring byen. Dette system bød på en høj grad af social sikkerhed, da markerne til en vis grad blev drevet i fællesskab. Systemet var dog præget af en langsommelig beslutningsproces i forhold til dyrkningsspørgsmål. Ved ophævelsen af landsbyfællesskabet blev markerne lagt om, så hver fæstebonde som udgangspunkt havde ét samlet stykke jord frem for en række spredte lodder. På den måde blev den enkelte fæstebonde uafhængig og kunne selv træffe beslutninger omkring jordens dyrkning. Ophævelsen af landsbyfællesskaberne foregik gradvist i perioden 1758 til 1810.
Et andet aspekt af landboreformerne omhandler forbedringen af fæstebøndernes kontraktlige vilkår, hvilket kulminerede med Den Store Landbokommission og ophævelsen af stavnsbåndet. Kommissionen delte tidens liberale tankegang og mente, at ophævelsen af stavnsbåndet ville føre til at bønderne af sig selv ville søge mod godser med gode forhold og at godsejerne derfor måtte tilbyde fordelagtige vilkår for at fastholde og tiltrække arbejdskraft.
Det sidste aspekt af landboreformerne omhandler overgangen til selveje. I forlængelse af tidens ånd var et af målene med reformerne at skabe en fri bondestand, som selv ejede gård og jord. Derfor begyndte flere godsejere i slutningen af 1700-talllet at udstykke fæstegodset og sælge jorden til deres fæstebønder, hvilket i øvrigt også var en god forretning.
Alle disse landboreformer blev foretaget på baggrund af oplysningstankerne og de blev ført ud i verden af godsejere som eksempelvis Christian Ludvig Scheel von Plessen til Fussingø. Tidens økonomiske højkonjunktur var ligeledes en afgørende faktor for at realisere reformerne, da de i visse tilfælde betød en formindsket indkomst for godsejerne. Det blev skrevet om Christian Ludvig Scheel von Plessens holdning til denne problematik, at han var villig til at ofre adskillige hundrede rigsdaler for '''”… at gøre mennesker af sine bønder”'''. Investeringen ville syne dyr, men på længere sigt betale sig.
''Videre læsning''
Løgstrup, Birgit: '''Bondens Frisættelse''', Gads Forlag 2015.
www.danmarkshistorien.dk – Tema over stavnsbånd og landboreformer i 1700-tallet af Birgit Løgstrup.
Rønn, Thomas Meloni, Henning Brinckmann, Thomas Binderup og LoneTorp Rosenkilde: '''Oplysningstiden – Lærerens håndbog''', Geografforlaget 2009.
www.danmarkshistorien.dk – Tema over oplysningstid og reformpolitik i 1700-tallet.
Jensen, N. Thyge: '''Gehejmeråder og Lensgrever – Herrerne til Fussingø 1702-1947''', Fussingø-gruppen 1999.
''Landed estates, Enlightenment and Agrarian Reforms
'''''By Kasper Lynge Tipsmark, postgraduate student – Dansk Center for Herregårdsforskning'''
''Throughout the 18th century, the concepts and ideals of the Enlightenment spread through the whole of Europe. Denmark, as other countries, witnessed radical reforms in the areas of agriculture and estate management. Christian Ludvig Scheel von Plessen, who owned the manor Fussingø from 1749 to 1801, turned out to be a true child of the Enlightenment. His contribution to the 1786 Agricultural Commission aimed to influence developments in the field of estate management. On his own estates he put reforms to the test in practice, and Fussingø was to serve as a laboratory for social changes.''
''
The Age of Enlightenment and human nature''
In the European context, the Age of Enlightenment is often demarcated by the years 1690 and 1800, while in Denmark it prevailed in the latter half of the 18th century. The Enlightenment can be described as an ideology and school of thought based on a philosophy rooted in human reason. Its acknowledgement of reason was in opposition to the Bible’s teachings on the structure of the world. Liberal ideas on freedom and equality prevailed and culminated politically in the American Revolution (1775-1783) and the French Revolution (1789-1799). The very structure of society became a subject of debate. This involved discussion about the conditions of peasants serving on a landed estate.
From 1758 to 1764, Christian Ludvig Scheel von Plessen went on a grand tour to a number of universities in Switzerland, Germany and the Netherlands. This led to an acquaintance with the concepts of the Enlightenment and inspiration for his later hard work to reform estate management in Denmark. His attitudes and reform-minded approach was shared by many, but also criticised from many quarters, because it represented a violent break with the existing organisation of agrarian society.
''Serfdom and the might of landowners''
To understand the revolutionary aspect of Enlightenment thinking and the importance of agrarian reforms we need to look closely at what went on before these trends and measures. 1733 saw the issue of the decree on the introduction of adscription in Denmark [Da: Stavnsbånd], thereby introducing a (mild) form of serfdom for peasants under landed estates. That meant that no men between the ages of 14 and 36 of were allowed to leave the estate on which they had been born, without the permission of the estate owner. In other words, they were bound to their native soil. This regulation was officially adopted to ensure that an estate owner was able to ensure the conscription of peasants into the local militia. Another underlying motive was the retention of the peasants as tenants on the land to carry out compulsory labour on the fields of the home farm.
That meant that the peasants’ conditions were subject to the individual landowner. In principal, farmhands had no opportunity to look for tenancies on other estates with better wages or working conditions. The estate owner could issue a free pass giving a farmhand the right to travel freely, but such passes were often charged at a high price.
Up until 1764, adscription became even more restrictive and came to include all males between the ages of 4 and 40, which at the time was the equivalent of a lifetime.
''The Great Agricultural Commission''
Even in the mid-18th century, on the basis of the new Enlightenment ideas of liberty and equality, there were authorities working to improve conditions for peasants and to reform agrarian society. In 1786, the Great Agricultural Commission was set up to resume the reform work that had already been initiated. Because Christian Ludvig Scheel von Plessen had proved to be an energetic, reform-minded estate owner, he was given one of the total of 16 places in the Commission.
The Great Agricultural Commission was particularly effective between 1786 and 1788, but existed until 1816, when it was formally disbanded. The most iconic result of the Commission’s work was the decree of 20 June 1788, which abolished adscription, effectually ending notions of serfdom in Denmark. Farm hands were now free to leave the estate, on which they had been born. However, the issue of peasants’ conditions working and living under an estate was to divide the waters for a long time. The reforms suggested in the commission had both proponents and opponents.
''The agrarian reforms''
The agrarian reforms, which were initiated in the latter half of the 18th century, can be divided into three main categories: the disbandment of the village community; the gradual improvement of the copyhold terms; and finally the transition to freehold farmers owning their own farms.
Before the agrarian reforms, the village community was the centre for the cultivation of the fields of the copyhold farms, which were scattered in small strips and plots around the village. This system featured a high degree of social security, since the fields to some extent were looked after jointly. But the system involved a slow decision-making process when it came to questions of cultivation. The disbandment of the village community led to the reorganisation of the fields, so each tenant basically had one single piece of land instead of a number of scattered plots. This meant that each individual tenant could make his own decisions about the cultivation of the land independently of the other tenants. The disbandment of the village communities took place gradually between 1758 and 1810.
Another aspect of the agrarian reforms dealt with the improvement of the tenant’s contractual terms in the copyhold, culminating in the Great Agricultural Commission and the abolition of adscription. The Commission shared the liberal way of thinking of the time and believed that abolition of adscription would lead to the peasants, on their own initiative, looking for estates with good conditions. They also believed that, as a result, estate owners would '''have''' to offer better copyholds and decent conditions if they were to retain and attract tenants and farm hands.
The final aspect of the agrarian reforms dealt with the transition to freehold. In the spirit of the age, one of the goals of the reforms was to create a free farmer who owned his own farm and land. So, in the late 18th century, estate owners started to sell off their copyhold farms to their former tenants and others willing and able to buy land. Rising prices on farm land made the selling of land very profitable for the estate owners.
All these agrarian reforms were the result of Enlightenment thinking and were implemented by estate owners such as Christian Ludvig Scheel von Plessen at Fussingø. The economic boom of the late 18th century was also a crucial factor in the realisation of reforms, which in some cases implied reduced revenue for the estate owners. We can read about Christian Ludvig Scheel von Plessen’s attitude towards this issue. He was willing to spend several hundred Danish '''rigsdaler '''“…to make human beings out of his peasants.” The investment might seem expensive, but would pay off in the longer term.
''Further reading:''
Løgstrup, Birgit: '''Bondens Frisættelse''', Gads Forlag 2015.
www.danmarkshistorien.dk – The theme of adscription and agrarian reforms in the 18th century by Birgit Løgstrup.
Rønn, Thomas Meloni, Henning Brinckmann, Thomas Binderup og LoneTorp Rosenkilde: '''Oplysningstiden – Lærerens håndbog''', Geografforlaget 2009.
www.danmarkshistorien.dk – The theme of the Age of Enlightenment and reform policy in the 18th century.
Jensen, N. Thyge: '''Gehejmeråder og Lensgrever – Herrerne til Fussingø 1702-1947''', Fussingø-gruppen 1999.
''Fakta''
Adresse: Vasevej 9, 8920 Randers NV
Kommune: Randers Kommune
Tidligere: Viborg amt, Sønderlyng herred, Ålum sogn
Ejer: Naturstyrelsen (2017)
Funktion: Naturstyrelsen Kronjylland og kulturelle aktiviteter (2017)
Størrelse: - (2017)
Offentlig adgang: Ja
Fredning: Hovedbygningen er fredet (2017)
Besøg [http://www.fussingoeslot.dk/ fussingoeslot.dk]