Fussingø Borgruin
Udgravningsfeltet under den store arkæologiske udgravning foretaget af Nationalmuseet og daværende Randers Museum i 1951. På billedet ses grundridset af borgens nordøstlige hjørne med tårn.
Gottleib Bruuns rekonstruktionstegning (1889) af det gamle Fussingø set fra vest. Den østlige facades to hjørnetårne er ikke synlige på denne tegning. Viborg Museum.
Intro
Fussingø borgruin blev opført omkring 1555 af Albert Skeel. Det lå i Gammelhaven, som er et næs i Fussing Sø. Det nuværende Fussingø Slot blev bygget i 1795 af greve Christian Ludvig Scheel von Plessen.
Godset i Fussingø nævnes første gang år 1540. Omkring 1557 har Albert Skeel ladet borgen bygge på den lille halvø ude i Fussing Sø. Det var en strategisk god placering, da bygningen dermed fik en naturlig beskyttelse af vand på tre sider. Albert Skeel gik straks i gang med at samle jord ind under godset. Han blev i 1540 gift med Kirsten Sandberg, og efter hans død i 1568 overtog hans søn, Christen Skeel, godset. Fussingø forblev i Skeel familiens eje i over 130 år. I 1694 døde den sidste mandlige arving til godset, Mogens Skeel, og hans eneste barn, Charlotte Amalie Skeel, blev gift med den holstenske grev Christian Ludvig von Plessen. Dermed gik Fussingø over i Plesner-slægten.
Ruinerne af den gamle borgruin kan endnu ses i den nuværende Gammelhaven, som er slottets romantiske og fransk inspirerede have fra 1700-tallet. Det ligger på næsset lige øst for de nuværende bygninger. I 1951 gennemførte Nationalmuseet en arkæologisk udgravning, hvor man fandt fundamentrester og grundplanen fra den oprindelige bygning i Fussingø.
Læs mere om [https://fussingoeslot.dk/ Fussingø Slot].
[https://tidsrejsen.dk/nedslag/fussingoe-borgruin/ Du kan også besøg Tidsrejen og læse mere her]
Litteratur:
Fussingø, Randers Amts Historiske Samfunds Skriftserie, no. 3, 1989.