Fuglsang Herregård


Fuglsang Herregård. Foto: Tage R. Jensen

Intro

Fuglsang Herregård har i over 100 år været et kulturelt samlingspunkt indenfor blandt andet billedkunst og musik.

Hovedgården Fuglsang kendes fra Middelalderen.
Den lå degang på Gammelholm og vogtede indsejlingen fra Flintinge å, som var sejlbar op mod Sakskøbing. I det 16. århundrede flyttedes gården til sin nuværende beliggenhed på en ny, større holm med bred grav om. Renæssancehuset kom under vekslende ejere, bl.a kronen, til at stå til 1840, hvor ejeren, J.F. de Neergaard, lod en senklassicistisk hovedbygning opføre.

På den tid blev også haven omlagt til det anlæg, som ses i dag. De store linier fra den romantiske, engelske stil er dog bevaret i stengærder, alleer samt enkelte træer.
Rolf Viggo de Neergaard overtog Fuglsang i 1866 efter sine forældre, og på grund af svampeangreb i det kun 26 år gamle hus, måtte han lade det rive ned. Den nuværende hovedbygning, i tidens historiske blandingsstil, lod han opføre, ved sin fætter, arkitekten J.G. Zinn. Huset stod færdigt i 1869. R.V. de Neergaard giftede sig i 1885 med den tredive år yngre Bodil Hartmann, barnebarn af komponisten I.P. Hartmann.
Ægteskabet blev både langt og lykkeligt, skønt barnløst, og Fuglsang blev et meget gæstfrit hjem med forbindelser til alle sider af dansk åndsliv. Især har musikken altid haft en fremtrædende plads i huset, der stadig har talrige koncerter året igennem.

Med fru Neergaard kom de største skandinaviske musikere i huset. Både Edvard Grieg og Carl Nielsen blev Neergaards nære venner og kom her ofte.
Efter godsejerens død i 1915 styrede fru de Neergaard den store ejendom alene og organiserede det sociale og kirkelige arbejde, som var begyndt allerede i hendes mands tid.

I 1947 overdrog hun det 3000 tdl. store gods til Det Classenske Fideicommis, et fond, stiftet i 1792 af Generalmajor J.F. Classen med det formål at understøtte videnskab, uddannelse samt værdigt trængende. Bodil de Neergaard døde i 1959. I en årrække herefter blev Fuglsang hovedbygning drevet som refugium indtil 1995. I 1996 stiftedes Fuglsang Musikforening og året efter indgik Storstrøms Kammerensemble aftale med Fideicommiset om leje af hovedbygningens østfløj. Det traditionsrige hus blev igen fyldt med musik og kultur.


1368-1423 Mule-slægten
1423-1446 Mette Jensdatter Thott, gift med Lyder Kabel den Yngre
1446-1457 Maribo Kloster
1457-1477 Oluf Andersen Gøye, gift med Cecilie Pedersdatter Neb
1477-1480 Cecilie Pedersdatter Neb
1480-1492 Cecilie Pedersdatter Ned, gift med Johan Venstermand
1492-1507 Sophie Gøye, gift med Henning Venstermand
1507-1515 Claus Neb, gift med Birgitte Clausdatter Då
1515-1520 Birgitte Clausdatter Då, gift med Mads Bølle
1520-1554 Dorthe Madsdatter Bølle, gift med Knud Jørgensen Rud
1554-1577 Erik Knudsen Rud, gift med Anne Jacobsdatter Hardenberg
1577-1630 Corfitz Eriksen Rud, gift med Birgitte Rosensparre
1630-1630 Helvig Corfitsdatter Rud
1630-1645 Helvig Corfitsdatter Rud, gift med Gregers Krabbe
1645-1645 Vibeke Gregersdatter Krabbe
1645-1661 Vibeke Gregersdatter Krabbe, gift med Christian Clausen Då
1661-1685 Dronning Sophie Amalie
1685-1726 Krongods
1726-1727 Christian Carl Gabel, gift med Frederikke Christiane Schult
1727-1759 Abraham Lehn, gift med Sophie Amalie Edinger
1759-1759 Catharina Margaretha Lehn
1759-1789 Catharina Margaretha Lehn, gift med Christopher Georg von Wallmoden
1789-1819 Frederik von Wallmoden, gift med Johanne Frederikke Lehn
1819-1835 Peter Johansen de Neergaard, gift med Elisabeth Jacobine Wilhelmine Mourier
1835-1849 Johan Ferdinand Petersen de Neergaard, gift med Charlotte Louise Elisabeth Olsen
1849-1866 Charlotte Louise Elisabeth de Neergaard
1866-1915 Rolf Viggo de Neergaard, gift med Ellen Bodil Hartmann
1915-1947 Ellen Bodil de Neergaard
1947-1959 Ejet af Det Classenske Fideicommis men beboet af Ellen Bodil de Neergaard
1959-1962 Det Classenske Fideicommis
1962-1995 Ejet af Det Classenske Fideicommis men benyttet som refugium
1995- Ejet af Det Classenske Fideicommis men benyttet af Musikforeningen Fuglsang, Storstrøms Kammerensemble, Det musiske Selskab, Fuglsang Herregård, galleriet Mortensen og Markmann og Fuglsang Kunstmuseum


Fuglsang have, som den rettelig kaldes, blev anlagt i romantisk, engelsk stil af Johan Ludvig Mansa, senere slotsgartner på Fredensborg. Mansa havde sit virke på Fuglsang fra 1764-1784. Flere stengærder og alleer fra den tid er bevaret i haven. I 1846 blev haven nyanlagt og udvidet af gartner C. Vesterby der arbejde på Fuglsang i 50 år. Oktoberstormen i 1967 ødelagde mange af de store træer i haven. I 1969 nedlagde man drivhusene samt køkkenhaven og udlagde arealet med græs, således at haven i dag fremtræder med store lyse og åbne plæner. Den lille tepavillon vest for hovedbygningen blev opført i første halvdel af det 19. århundrede og fredet i 1983 sammen med hovedbygning, have og herskabsstald. Der har dog ligget tepavillon på stedet i mere end tohundrede år. I tepavillonen kan man stadig se rester af Thorvaldsens relieffer: Natten, Dagen, Kærlighedens Alder samt Amor og Hygieiá. Tepavillonen blev sidst restaureret i 1989, bl.a blev spåntaget nylagt med 11.000 spåner af thujatræ. Driften af haven og de rekreative områder ved Fuglsang varetages af Det Classenske Fideicommis. Havebrugskonsulent Jørgen Holm har i en årrække været tilknyttet som konsulent og til daglig passes haven m.v af gartner Bent Larsen. Fra haven kan man følge naturstier ned til Skejte-området, et fredet engområde med helt unik flora og fauna, direkte mod Guldborgsund. Læs mere her.


Fuglsang Herregård
Nystedvej 73
4891 Toreby L

Ejendommen er fredet 1983 (udv. 2006)

BBR-nr.:376-7236


I hovedbygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens historicistiske arkitektur med alle detaljer, herunder bygningens grundplan, facadens vandrette inddeling, kamtakkerne, loggiaen, karnapperne, indgangsportalen med våbenskjold og kvistene med spidse kobberhatte. Hertil kommer den generelle materialeholdning. I hovedbygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til stueetagens og førstesalens oprindelige ruminddeling samt de mange ældre og oprindelige bygningsdele, herunder gulve, døre, gerichter, paneler, søjler samt væg- og loftsudsmykninger. Hertil kommer den generelle materialeholdning. I broen med de to gadelygter og havebroen knytter de bærende fredningsværdier sig til deres aksiale placering samt den oprindelige materialeholdning. I pavillonens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens form, det løgkuplede tag og de ældre vinduer og døre. Hertil kommer den oprindelige materialeholdning samt de ældre, indvendige bygningsdetaljer. I herskabsstaldens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningens form, facadens detaljerigdom, de ældre vinduer, døre, lemme og porte samt til den ubrudte tagflade. Hertil kommer den generelle materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den oprindelige funktionsopdelte plan og det oprindelige staldinventar. Hertil kommer den oprindelige materialeholdning. I de tre mure med portåbninger knytter de bærende fredningsværdier sig til deres stramme placering betinget af anlæggets aksiale opbygning. Hertil kommer den generelle materialeholdning.