Gammelholm


Gammelholm v. Fuglsang Herregård, Lolland


Gammelholm v. Fuglsang Herregård, Lolland


Gravpladsen på Gammelholm v. Fuglsang Herregård, Lolland

Intro

Ved landevejen nord for Fuglsang Herregård ligger et gammelt voldsted (ca. 50x65 meter) gemt mellem træer og krat. Stedet blev allerede nævnt i 1300-tallet som Fuglsang, og man kender ejerskabet fra den tid og frem til i dag.

Borgen/gården var befæstet med grave og volde, i dette tilfælde faktisk med dobbelte voldgrave og volde. Disse kombineret med det sumpede område gjorde det praktisk talt umuligt at indtage borgen. Voldgravene har sandsynligt været forbundet med grøfter ud til Guldborgsund, for at sikre en konstant vandstand i voldgraven. Desuden tyder det på, at voldgraven i den sydlige ende er blevet overpløjet – hvilket betyder, at det faktisk har været et ret stort voldanlæg.

Hvad kan der have været?
Der er aldrig foretaget en egentlig arkæologisk udgravning af Gammelholm, hvorfor man er nødt til at skele til andre lokale og internationale voldsteder af lignende størrelse. Da man i sin tid oprettede gravstederne (krypten) stødte man på mure (fundamenter), men det er også det eneste, der er indberettet. Dog ved man i dag så meget om disse typer voldsteder, at vi her vil forsøge at beskrive stedet. Midt på banken har været en bygning – et såkaldt kernehus.
Det var almindeligt at genbruge byggematerialer, så da man i sin tid flyttede Fuglsang til dens nuværende placering, har man revet borgen ned og genbrugt disse materialer i opførelsen af den nye bygning. Dette kan også forklare, hvorfor det er sparsomt med ”arkæologiske” fund på stedet.

Landskabet omkring Gammelholm var dengang meget anderledes end i dag. Flintinge å var markant større, hvilket tillod sejlads helt til Sakskøbing. Desuden var der i området andre voldanlæg (v. Priorskov og Flintingegård), som betød stort set total kontrol over indsejlingen i Guldborgsund og af Flintinge å. Skulle man fra Nysted til Nykøbing ad landvejen skulle man forbi vadestederne ved Flintinge, så på den måde var kontrollen på land også sikret.

Fuglsang flyttes
Man mener, at borgen/gården nedlægges i tiden efter reformationen og flyttes til den nuværende placering, men hvordan bygningerne har udviklet sig er uvist. Sikkert er det dog, at der i 1820 lå en gammel hovedbygning med to sidefløje og ved enderne af disse to fritliggende pavilloner. En bro førte over voldgraven og på den anden side lå en stor åben plads omgivet af avlsbygninger. – Den nuværende bygning har således haft mindst 3 forgængere. En beskeden hovedbygning holdt kun fra 1840 til 1868, hvor den ”nye” blev bygget under Rolf Viggo Neergaard.


Du kommer til voldstedet ved at følge stien langs stengærdet fra Fuglsang Kunstmuseums parkeringsplads.

Praktisk info: Der er offentlig adgang. Husk praktisk fodtøj!


Åbne Samlinger [https://www.aabne-samlinger.dk/museumlollandfalster/udforsk/vild-med-arkaeologi/tema-om-middelalderen/borg-magt-og-landskab/gammelholm/ https://www.aabne-samlinger.dk/museumlollandfalster/udforsk/vild-med-arkaeologi/tema-om-middelalderen/borg-magt-og-landskab/gammelholm/]