Torvegade i Vejle

Gennem tre glasoverdækkede lyskasser er der mulighed for at se ned på den oprindelige brolægning fra 1300-tallet, der ligger o. 1 m under det nuværende gadeniveau. Fotograf Poul Ulrich Jensen.

Torvegade fik i 2000 en belægning af kinesiske granitfliser, og i enkelte af dem er indhugget runeindskrifter fra den store Jellingsten. Fotograf: Poul Ulrich Jensen.

Torvegade set fra nord 2012. Fotograf: Poul Ulrich Jensen.

Intro

Torvegade er en af Vejles ældste gader - anlagt i middelalderen. I 1700-tallet etablerede byens rigeste købmænd sig i Torvegade, og også i dag er der livlig handel. Her kan man også se runeindskrifter og brolægning fra 1300-tallet.

Torvegade hed, da den blev anlagt i middelalderen, Nørregade, og strakte sig fra byens højest beliggende område - det nuværende Rådhustorv - mod nord til den gravede kanal Midtåen. Efter Reformationen skiftede navnet til Torvegade, muligvis fordi byens torvehandel efterhånden var koncentreret langs gaden.

I 1700-tallet var Torvegade byens fornemste gade, hvor de rigeste købmandsgårde var placeret. Det gjaldt bl.a. købmand Jens Sørensen Fevejle, der i 1769 var Vejles største skatteyder. Facaden til købmandsgårdens forhus kan stadig ses i nr. 22. Da Vejle i 1796 blev amtsby, blev Amtsgården placeret midt i Torvegade.

I 1980 blev Torvegade en del af det gågadeforløb, der også omfatter Søndergade og Nørregade. I forbindelse med en omfattende renovering af gaden o. årtusindskiftet fandt arkæologer en del af den oprindelige brolægning fra 1300-tallet, og den kan nu beses gennem tre glaskasser. En anden seværdighed er de runeindskrifter fra den store Jellingsten, der er indhugget i nogle gadens kinesiske granitfliser.

Henvisning:

C.V. Petersen (red.): Vejle Bys Historie. Vejle 1927
P.U. Jensen: Vejles historie bd. 5. Byens plan. Vejle 2007