Rådhustorvet
Springvandet foran Vejle Rådhus, 1868-78. Det blev anlagt i 1868, men fik kun en 10 årig funktionsperiode, idet det forsvandt, da rådhusbygningen fra 1780 i 1878 blev erstattet af det nuværende rådhus.
Rådhustorvet, sommeren 1976. Adskillige blomsterkasser pynter op foran Sigurjón Olafssons to skulpturer. Fotograf: Søren Bjælde
Rådhustorvet 1936. Den brostensbelagte plads havde ikke nogen særlig udsmykning, men var en meget anvendt parkeringsplads. Fotograf: Johs. Rønvig
Gennem besættelsestiden 1940-45 gav bunkers med beskyttelsesrum Rådhustorvet et markant ændret udseende. Den hvide bygning i baggrunden er Hotel Royal. Fotograf: Oskar Jensen
Rådhustorvet , 1955. Efterkrigstidens materialemangel og en større diskussion om Sigurjòn Olafssons skulpturer havde forsinket torvets omlægning, men i 1955 stod det færdigt med et nyt udseende.
En menneskemængde på Rådhustorvet maj 1945. Byens centrale plads var et naturligt samlingssted ved store begivenheder, som her afslutningen på den tyske besættelse af byen.
Vejle Rådhus, vinteren 2009.
Fotograf: Ib Meinhardt
Vejle rådhus ses her ved vintertid med det tradionsrige juletræ på Rådhustorvet 2009.
Fotograf: Ib Meinhardt
Intro
Området foran rådhuset har været gennem store forandringer i tidens løb. Torvet har spillet en central rolle siden 1500-tallet og også i dag lægger Det centrale torv plads til mange forskellige aktiviteter i det vejlensiske bybillede.
Fra 1320’erne til Reformationen var området en del af Dominikanerklostrets store kompleks. Da munkene havde forladt Vejle i 1530 blev en af bygningerne omdannet til rådhus. En del af det nedlagte klosters kirkegård blev til byens centrale torv med tingsted og Kag - en pæl til offentlig afstraffelse af personer der havde ført et uskikkeligt levned. I torvets sydøstlige hjørne var bybrønden placeret.
I 1868 blev der anlagt et springvand på torvet som en hyldets til kammerherre Lüttichau, på hvis jorder man havde fundet kilderne til Vejles første vandværk. Dets noget bastante udformning - efterligning af et klippeparti - dominerede torvet foran det ret beskedne rådhus, der i 1780 havde afløst den faldefærdige klosterbygning. Da byens nuværende rådhus blev bygget i 1878 betød det samtidig en omlægning af torvet og fjernelse af springvandet.
Herefter henlå torvet uden nogen særlig anlægsplan, men med den stigende bilisme i første halvdel af 1900-tallet blev det en meget anvendt parkeringsplads. Det var imidlertid i Byrådets øjne ikke nogen tilfredsstillende udvikling og i 1942 blev der arbejdet intenst med en plan for regulering af Rådhustorvet. Det var arkitekt Steen Møller, der sammen med den islandske billedhugger Sigurdjón Olafsson stod bag, og arkitekten udtalte i den anledning, at pladsen foran Rådhuset er præget af uorden, idet den dels anvendes til parkering, dels er lidet karakteristisk i sin linieføring og sine materialevirkninger. En flisebelagt plads og to skulpturer skulle gøre det til en fredet og rolig plet midt i byen.
Besættelsen 1940-45 og Efterkrigstidens materialemangel kom i første omgang på tværs af planerne og siden vakte den islandske billedhugger Sigurdjón Olafssons to statuer en voldsom debat. De var blevet færdiggjort i 1944, men kom ud for en længere opmagasinering hos Falck, indtil Byrådet i midten af 1950’erne fandt på den løsning at opstille dem på prøve. Det viste sig dog, at vejlenserne hurtigt vænende sig til synet.
Siden er Rådhustorvet blevet en del af gågadeforløbet, og det er ofte et livligt indslag i bybilledet når demonstrationer, musik eller anden underholdning udfolder sig og rådhuset og granitstatuerne gør samtidig torvet til en af byens seværdigheder.