De Danske Bomuldsspinderier, Vardevej (Spinderihallerne)
De Danske Bomuldsspinderiers Vardevejsafdeling, 1907. Fotograf: H. P. Jensen.
Brand i De Danske Bomuldsspinderiers Vardevejsafdeling den 11. juli 1924. Spinderihallen udbrændte totalt, og 55 spinde- og kartemaskiner blev ødelagt.
De Danske Bomuldsspinderiers Vardevejsafdeling. Spinderihallen med det karakteristiske skrå shedtag set fra Ågade. Fotograf: H. P. Jensen.
Spindesalen i De Danske Bomuldsspinderiers Vardevejsafd., 1950. Fotograf: Albjergs Eftf.
Spinderibygninger i De Danske Bomuldsspinderiers vardevejsafdeling, 1950.
De Danske Bomuldsspinderiers Vardevejsafdeling, 1910'erne. Fotograf: Jakob Komar.
To medarbejdere i spinderihallen på De Danske Bomuldsspinderiers Vardevejsafdeling, o. 1933.
Maskine til åbning af bomuldsballer på De Danske Bomuldsspinderiers Vardevejsafdeling o. 1950.
Spinderipiger holder frokostpause på De Danske Bomuldsspinderiers Vardevejsafdeling i 1950'erne.
Intro
Bomuldsspinderierne i Vejle blev nogle af byens dominerende virksomheder under industrialiseringe. Vejle blev kendt som "Danmarks Manchester", og mange vejlensere - især kvinder - var beskæftiget på byens spinderier og væverier.
1. januar 1901 blev den store virksomhed "A/S Vejle Bomuldsspinderier" dannet ved en fusion mellem de mindre spinderier Vejle Bomuldsspinderi, Vejle Bomuldsvare-fabrikker og Mogensens Spinderi i Odense. Direktøren for den nysammensluttede virksomhed var Marius Windfeld-Hansen
I 1906 ændrede man virksomhedens navn til De Danske Bomuldsspinderier A/S. Mogenensens Spinderi i Odense blev nedlagt i 1907 for at blive erstattet med moderne spinderi i Valby.
I Vejle var der dog forsat fabrikker i Spinderigade (Vardevej-afdelingen) og i Havnegade
Stor produktion
1. verdenskrig gav nogle vanskeligheder for produktionen på grund af svigtende leverancer af råbomuld, men i 1920'erne stod D.D.B. for 2/3 af den danske produktion af bomuldsgarn. Det var byens største arbejdsplads, der i 1933 beskæftigede over 1.000 personer, heraf 370 i Havnegade-afdelingen. Spinderierne og væverierne i Vejle var byens store kvindearbejdspladser.
Nedgang i produktionen
Den vejlensiske tekstilindustri nød godt af Marshallhjælpen efter 2. verdenskrig, men produktionen faldt drastisk i løbet af 1950´erne og 1960´erne, efterhånden som kunststofferne vandt frem. D.D.B.'s Vardevejs-afdeling ophørte med produktionen i 1968
Efter flere ejerskifter blev DDB i 1978 solgt til Jan Bonde Nielsen og fusioneret med B. Muus & Co og Grenå Dampvæveri til Gredana. Efter Bonde Nielsens konkurs i 1980 overlevede DDB som en division under den københavnske tekstilkoncern B. W. Wernerfelt Handels-Aktieselskab. DDB i Havnegade blev lukket i år 2000.
Henvisninger:
Hellum, A. m.fl. Vejles historie 3. Vejles industri 1732-1996. Vejle 1996.
Læs mere om De Danske Bomuldsspinderier på Vejle Wiki De Danske Bomuldsspinderier
Efter at Vardevejs-afdelingen af De Danske Bomuldsspinderier blev nedlagt i 1968/69 blev bygningerne solgt til Vejle Kommune - det var meningen, at de skulle byfornyes.
Marius Windfeld-Hansen
Imidlertid lejede Marius Windfeld-Hansen en del af bygningerne og købte "Farveriet", og brugte det til bomuldsspinderivirksomhed. Windfeld Hansen overtog flere og flere af bygningerne, og Vejle fik et af landets største farverier.
En del af Spinderihallerne stod tomme efter 1969, bl.a. de to store buehaller, som blev lejet ud til forskellige formål.
I 1994 lejede "Foreningen Spinderihallerne" de tomme buehallerne af Vejle Kommune. Meningen var at skabe et godt, kreativt miljø og arbejdspladser for byens kunstnere. Det nye liv i buehallerne var med til at danne baggrund for Vejle Kommunes beslutning om at omdanne hele Spinderihallerne til et kreativt center.
I 2003 blev Farveriet i Spinderihallerne afviklet som det sidste af Windfeld-Hansen A/S.
"Billige" kvinder
I begyndelsen af 1900-tallet var De Danske Bomuldsspinderier Vejles største arbejdsplads, der beskæftigede op mod 25% af byens industrielle arbejdsstyrke.
Op mod 90% af arbejdskraften var kvinder. Kvindelig arbejdskraft var billig. Den kostede normalt kun det halve af hvad mandlig arbejdskraft kostede. Det var lavstatusjob som kvindernen bestred, og tilnavnet "Spinderitøs" opstod som en almindelig betegnelse for den kvindelige arbejdskraft på spinderierne.