Øxnebjerg Vindmølle
Set fra Odensevej i retning mod Odense
Møllen set fra gårdspladsen
Overmølle beklædt med træspån. "Altanen" er en galleriomgang, hvorfra møllevingerne betjenes
Løgformet, tagpapbeklædt møllehat med vindfløj
Indgangsparti
Møllesten
Aksel på kværnsten
Møllens byggeår
Broloftet
Stjernehjul
Interiør fra kværnloftet
Opslag i møllen
Intro
Øxnebjerg (Øksnebjerg) Mølle ligger på Odensevej 121 fem kilometer øst for Assens. Den blev opført i 1856 som en hollandsk vindmølle af møllebygger Lars Larsen. Møllen var i drift i ca. 100 år. Den er åben hvert år på Mølledagen, den 3. søndag i juni
Denne tekst er et uddrag af Kulturstyrelsens beskrivelse:
Møllen blev opført i 1856 af møllebygger Lars Larsen og fungerede til omkring 1958. Den havde tidligere en magasinbygning og et motorhus, der blev nedrevet i 1900-tallets anden halvdel. På ældre fotografier fra den sidste del af møllens funktionelle periode, ses det, at møllen i en periode har været udstyret med vindrose og selvsvikkende La Cour Vinger. Dette er ved en senere restaurering tilbageført til de nuværende sejlførende vinger og manuelt krøjeværk med svans, hvilket også er den form for vinger og krøjeværk som møllen må have haft ved opførelsen i 1856. Øxnebjerg Møllen mistede sine vinger i decemberstormen 1999, men i 2002 fik møllen igen nye vinger.
Den kulturhistoriske værdi ved Øxnebjerg Mølle knytter sig til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur, vinger og vindrose fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi til portgennemkørslen, de bevarede lofter og det bevarede mølleri, herunder kværne, valse og sækkehejs, der i fysisk form fortæller historien om det lokalt orienterede, før-industrielle danske landbrug.
Den arkitektoniske værdi ved Øxnebjerg Mølle knytter sig i det ydre til møllens anseelige størrelse og møllens rent funktionsbetingede arkitektur, der udmærker sig ved den konsekvente brug af træ i overmøllen og grundmur i undermøllens nederste etage. Møllens rent dekorative træk er integrerede dele af formgivningen og begrænser sig til møllens spånbeklædning, galleriomgangens rækværk med kryds, det dekorativt udskårne skørt på hatten under vingerne, vindfløjen og hattens løgform. Hertil kommer den gennemførte farveholdning i sort, hvid og rød, der tilsammen giver en skarp, men enkel kontrastvirkning. Den enkle, men markante farveholdning har således stor betydning for møllens arkitektoniske udtryk.