Østrup Voldsted
Nationalmuseets gennemførte en arkæologisk udgravning af bispegården i Østrup i 1913. Her ses fundamentet af en kælder er blotlagt.
Intro
I 1100-tallet havde biskoppen i Aarhus rettighederne til jordområderne omkring Albæk, Mellerup, Lem og dele af Støvring Sogn. Østrup Voldsted er en rest af den borg, som biskoppen lod opføre i sit tidligere bispegods.
Østrup Voldsted var en del af det bispegods, som biskoppen i Aarhus havde fået overdraget af den danske konge. Vi ved ikke, hvornår kongen har overdraget godset til biskoppen i Aarhus, men kilder fortæller, at Aarhusbispen Sven Udsøn blev syg og døde i ”Øsstorp” i 1191. Det er almindeligt antaget, at det drejede sig om den gamle borg i Østrup.
Bispegodset dækkede både Albæk Sogn med borgen i Østrup, Mellerup Sogn, Lem Sogn, store dele af Støvring Sogn, samt en hedegård i Råsted. Det var altså lige omkring halvdelen af Støvring Herreds jordområde, som var underlagt biskoppen. Samtidig var det noget af det bedste landbrugsjord i området, så bispegodset gav en god forretning til biskoppen i Aarhus.
Biskoppens daglige virke har selvfølgelig været lagt i residensen i Aarhus, men kilder fortæller, at han har redet til sit gods i Østrup så ofte det kunne lade sig gøre. Borgen i Østrup har fungeret som et tilholdssted. Når biskopperne i Aarhus ophørte med deres embede, flyttede de ofte til Østrup, som derfor må antages at have haft de bekvemmeligheder, der har passet til en af landets øverste gejstlig.
I første halvdel af 1400-tallet overtog biskoppen endnu et bispegods. Denne gang i området omkring Silkeborg. Dette fik stor betydning for anlægget i Østrup, da Silkeborg overtog pladsen som biskoppens foretrukne residens udenfor Aarhus. Selvom Østrup ikke længere stod centralt i biskoppens godsarealer, så blev borgen og det dertilhørende gods vedligeholdt helt frem til 1536, hvor reformationen betød, at biskoppen mistede sit bispegods omkring Østrup. I 1547 blev det gamle gods lagt ind under Dronningborg og kom dermed tilbage til den danske krone. De nye lensmænd boede i Randers og havde blot myndigheden i området. Borgen stod derfor ubeboet hen fra omkring midten af 1550’erne - og dermed begyndte også det langsomme forfald af den gamle bispeborg i Østrup.