Østergaard (Favrskov)


Østergaards hovedbygning er opført i 1839 og danner sammen med avlsbygningerne ramme om en større gårdsplads. Hovedbygningen blev opført, mens herregården indgik i det store grevskab, Frijsenborg.

Intro

Østergaard var fra 1501-1544 ejet af den velhavende rigshofmester Mogens Gøye. Efter knap 80 år som krongods kom Østergaard igen i adeligt eje i 1661 og indgik fra 1672-1920 i grevskabet Frijsenborg. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1839.

''Historien om Østergaard'' Omkring år 1400 pantsatte Niels Krag Østergaard til Niels Mandrup. I 1501-1544 var gården i den stenrige storgodsejer og senere rigshofmester Mogens Gøyes eje. Efter Mogens Gøyes død kom gården via hans søn Axel Gøye, som var gift med Dorte Lindenov, til Hans Johansen Lindenov. Han afstod imidlertid i 1581 Østergaard til kronen i bytte for Hundslund Kloster. Fra omkring midten af 1500-tallet var Østergaard en almindelig fæstegård og beboet af bønder, men da Henrik Thott erhvervede gården fra kronen i 1660 fik Østergaard igen herregårdsstatus. Allerede samme år, som Østergaard var blevet genetableret som hovedgård, blev gården solgt til den danske finansminister Mogens Friis. I 1672 oprettede han grevskabet Frijsenborg, hvori Østergaard indgik frem til 1920, hvor Østergaard blev udskilt ved grevskabets opløsning. ''Markante ejere'' -1400: Niels Krag 1501-1544: Mogens Gøye 1661-1675: Mogens Friis 1815-1849: Jens Christian Krag-Juel-Vind-Frijs 1882-1923: Mogens Christian Krag-Juel-Vind-Frijs Læs mere om Østergaard på [http://danskeherregaarde.dk/nutid/oestergaard-favrskov danskeherregaarde.dk]

''Hovedbygning'' Der vides ikke meget om det oprindelige anlæg, men den nuværende hovedbygning blev opført i 1839 af Mogens Christian Krag-Juel-Vind-Friis og fremstår sammen med avls- og ladebygningerne som et intakt eksempel på senklassicisme. Huset er enkeltstående, i en etage, grundmuret og med tegltag. Huset er opført med høj kælder, og høj trappe fra fordøren mod gårdspladsen og fra verandaen på havesiden. ''Omgivelser'' Østergaard ligger lige syd for Gudenåen tæt på Langå. Fra hovedvejen går en lang allé med træer på begge sider op til gården. Vest for hovedbygningen ligger en stor have på godt 2 ha. Avlsgården ligger øst for hovedbygningen, og udgør et trelænget anlæg. Desuden findes der en funktionærbolig opført nord for hovedbygningen. ''Bygninger og gods'' 1839-1841: Hovedbygning opført 1839-1841: Avlsbygninger opført 1919: Lensafløsningsloven. Østergaard udskilt af grevskabet og overtaget af staten 1922: Udstykning af jord til oprettelse af 11 statshusmandsbrug 1923: Hovedparcellen bliver købt af forpagter Jacob Hjorth''''

''Fakta'' Adresse: Østergårdsvej 5, 8870 Langå Kommune: Favrskov Tidligere: Viborg Amt, Houlberg Herred, Vellev Sogn Ejer i: Bo Hansen (2017) Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi (2017) Størrelse: 340 ha (2017) Offentlig adgang: Adgang ved afholdelse af events, jagt og fiskeri Fredning: Hovedbygning og avlsgård er fredet (2017) Besøg [https://www.ostergaard-hovedgaard.dk/ ostergaard-hovedgaard.dk]

''English'' Østergaard was from 1501-1544 owned by the wealthy Mogens Gøye, who rose to the highest office and became first minister (rigshofmester). After almost 80 years as crown lands, Østergaard passed to the family Frijs and was included into the county of Frijsenborg 1672-1920. The main building was built in 1839, the farm 1841.

''Publiceret''