Øster Nykirke kirke
Intro
ster Nykirke ligger højt på en bakketop, 127 meter over havets overflade, som en ensom majestæt ved Hærvejen, der går ned gennem Jylland langs højderyggen. Kirken stammer fra midten af 1100-tallet.
Øster Nykirke ligger højt på en bakketop, 127 meter over havets overflade, som en ensom majestæt ved Hærvejen, der går ned gennem Jylland langs højderyggen. Kirken er bygget ved midten af 1100-tallet mellem Hærvejen og en hellig kilde for Skt. Peder, som også gav navn til kirken. I middelalderen fungerede kirken derfor som en valfartskirke, hvor pilgrimmene, der søgte kilden, kunne modtage de hellige sakramenter.
Øster Nykirke består af et romansk kor og skib samt et sengotisk tårn i vest og et våbenhus fra slutningen af 1800-tallet. Indtil 1769 fandtes der på kirkens sydside et gravkapel for Juel-slægten, der på det tidspunkt var ejere af kirken.
De romanske bygningsdele er opført af store granitkvadre over en skråkantsokkel, mens tårnet er bygget af mark- og teglsten. Oprindeligt var tårnet 12 meter højere end i dag.
Af oprindelige enkeltheder har Øster Nykirke blandt andet hele sydportalen, hvor døren er indrammet af to frisøjler og en meget flot tympanon (gavlfelt) over døren. I feltet ses Kristus mellem Peder og Paulus i halvfigur. Endvidere er bevaret fire romanske rundbuede vinduer. Indvendigt står korbuen med sine kragsten og skibet har bevaret sit flade bjælkeloft, mens koret i senmiddelalderen har fået indsat krydshvælv. Døbefonten er romansk og viser flere figurer f.eks. to kæmpende krigere, mens alterbordet er af frådsten og dækket af paneler fra 1600-tallet med felter. Altertavlen er et flot billedskærerarbejde fra omkring 1635 med helfigurere af nadveren. Mesteren der stod bag altertavlen har formentlig også skåret prædikestolen. Der findes i tårnet en usædvanlig flot støbt klokke fra 1438.
Henvisning:
Trap Danmark femte udgave, bd. 8,3. Kbh. 1964.
De danske kirker, bd. 16. Sydøstjylland. (red.) Erik Horskjær. Kbh. 1969.
www.greneprovsti.dk