Øm
Øm jættestue set ude fra. Øm jættestue set ude fra
Øm jættestue ude fra. Øm jættestue set ude fra
Øm, gangen i jættestuen. Gangen i Øm jættestuen
Stenen ved øm jætestuen. Da man byggede jættestuen har man muligvis transporteret stenene på denne måde
Øm jættestue set indefra. Øm jættestue set indefra
Øm jættestue indre fra. Øm jættestue indefra med blik mod udgangen
Intro
Jættestuen ved Øm nær Roskilde har et stengærde rundt om sig, der langt fra stammer fra bondestenalderen. Alle jættestuer har været dækket af en jordhøj, så kun indgangen var synlig. Det gælder også Øm-jættestuen, hvor jordhøjen stadig er velbevaret...
Jættestuen ved Øm nær Roskilde har et stengærde rundt om sig, der langt fra stammer fra bondestenalderen. Alle jættestuer har været dækket af en jordhøj, så kun indgangen var synlig. Det gælder også Øm-jættestuen, hvor jordhøjen stadig er velbevaret. De fleste jættestuehøje har desuden været omgivet af en randstenskæde. Det er en krans af store sten, 0,5 til 1,5 meter høje, anbragt på højkant. Imellem randstenene var der fint murværk af flade sandstensfliser. Desværre er disse randstenskæder ofte ødelagte eller helt fjernet. Randstenene er de nemmeste at komme til, hvis man vil plyndre jættestuen for sten.
''Træport til fortiden ''
Øm-jættestuen er et eksempel på, at man i 1800-tallet fandt det vigtigt at formidle fortidsminderne til offentligheden. Monumentet blev opdaget i 1832 og fredet allerede året efter. Øm-jættestuen var en af de bedst bevarede, og man mente, at beliggenheden nær Roskilde ville gøre stedet velbesøgt og kendt af mange. Det var et klart mål med fredningen, at borgerne skulle have mulighed for at besøge jættestuen. For at beskytte jættestuen opførte man et nyt stengærde med en aflåselig træport. Porten er borte, men det videnskabeligt højest ukorrekte stengærde af mindre, runde sten omgiver stadig jættestuen. Jættestuen ved Øm er ikke bare en gravhøj fra bondestenalderen. Den er et eksempel på formidling og bevaring af jættestuerne.