Øllingsøgård

Intro

Øllingsø kendes fra 1400-tallet og hovedgårdens bebyggelse har altid ligget på samme sted. Den nuværende hovedbygning i historicistisk stil er fra 1869. Avlsbygningerne er fra 1912.

Øllingsø blev til Øllings ø i stormfloden 1872 Digerne ved Rødby og Nakskov var bygget til at modstå normalt højvande på 2 meter, men d. 13 november 1872 blev Østersøen, efter flere dages hård vestenvind, presset tilbage mod vest af en kraftig østenstorm. Storebælt og Lillebælt var for snævre, så vandstanden steg til 3 meter over daglig vande ved Rødby. Det betød at vandet løb ind over Lollands diger både fra syd og fra vest. Vandet mødtes ved Øllingsø og Græshave, således at Nakskov Fjord og Rødby Fjord nåede sammen. Rundt om Rudbjerg var det sydlige Lolland blevet til en mindre ø, med Øllingsø i det nordøstlige hjørne. Siden er digerne forøget til 4,5 meter mod syd og de fugtige områder ved Øllingsø er ved dræning ændret til god landbrugsjord.

/Henning Aggerholm Litteratur Trap Danmark IV,3 Maribo Amt, 1955 s 728f C C Haugner: Lolland. Historie, Topografi, statistik bd. IV, 1928 s 228ff Julie Fryd Johansen: Landsbykataloget. Kulturmiljøer i Lolland Kommune. 2007 s 70ff. Træk af Fugleflugtliniens historie (Banken for Rødby og omegn, 1962) s 140ff Lolland Falsters Historiske samfund 1972: Stormfloden s 91-106


Prioritet 1
Kulturmiljøet er på grund af den velbevarede bebyggelses- og dyrkningsstruktur vurderet til prioritet 1.
kilde: Julie Fryd Johansen: Landsbykataloget. Kulturmiljøer i Lolland Kommune. 2007 s 70ff.