Årupgård - Rav og kobber fra stenalderen


I 1957 blev ved grusgravning fundet en øskenkrukke fra yngre stenalder. Det viste sig, at krukkens indhold var helt unikt. I krukken lå to spiralringe, to lange spiralrør, fire små kobberstykker og 271 ravperler.


De 8 kobbergenstande fra Årupgård tæt på. De lange spiraler har antageligt været til at udsmykke en beklædningsgenstand og de to korte er blevet brugt som fingerringe.

Intro

En efterårsaften i 1958 arbejdede Hans Sørensen i grusgraven vest for Årupgård. Ved et uheld ødelagde han toppen af et lerkar - han var stødt på et stort skattefund fra bondestenalderen indeholdende rav og kobber.

''Årupgårdfundets ''Årupgårdfundet består af tre dele: Lerkar, ravperler og kobbergenstande. Lerkarret daterer fundet til ca. 3400 f. Kr. Dette fund er et blandt flere lokale kobberfund, der viser, at metal blev importeret allerede i bondestenalderen. Årupgårdfundet hører til blandt de ældste fund af metal gjort i Danmark. Læs også om [https://historiskatlas.dk:/Kobberøksen_fra_Hyrup_(14014) Hyrup-øksen] og fundet ved [https://historiskatlas.dk:/Fund_af_kobber_ved_Bygholm_(7517) Bygholm]. På lerkarret er der påsat øskener mod bunden, der er altså tale om et hængekar. Det er 34 cm højt og lokalt fremstillet. '' Ravperler... ''Karret indeholdt 271 ravperler i varierende størrelse og form. Perlerne har siddet på et to- eller trestrenget halssmykke. Det er sjældent at finde så mange ravperler i ét fund. '' ... og kobber'' I lerkarret var der også otte kobbergenstande: To spiralfingerringe, to spiralrør af kobbertråd, tre tændstikstore spiralrør af kobberbliktråd og et kobberblikrør. Kobberet har muligvis været brugt til at udsmykke tøj i stenalderen. Igennem en såkaldt '''arsen-analyse''' har det været muligt at fastslå, at kobberet stammer fra en mine ved Zwickan i Sachsen.

''Stenalderskatten'' Årupgårdfundet er et af de store skattefund fra bondestenalderen. Fundets størrelse tyder på, at den må have tilhørt et betydningsfuldt menneske i området. Ravperlerne røber ikke nødvendigvis ejerens køn, da fund tyder på, at både mænd og kvinder har brugt rav som smykker. Ringene tolkes som fingerringe, da de har en størrelse, der har passet til enten en kvinde eller et barn. ''Religion eller krise?'' Hvordan lerkarret er endt i jorden, kan der kun gisnes om. Der er formentlig tale om en ofring til guderne, et såkaldt votivoffer, ofret for at sikre ejeren en lykkelig fremtid eller god høst. ''Handel med kontinentet'' Horsens Fjord ligger optimalt i forhold til det europæiske netværk med handel og kontakter. Handelsmænd har rejst enten via den jyske højderyg eller til vands med skib gennem fjorden. Handelsvarer har blandt andet været metal, rav og skind.

''Mere kobber i Horsens '' Årupgårdsfundet er ikke det eneste kobberfund fra Horsens fjord. Både den store kobberøkse fra Hyrup og Bygholm kobberfundet viser den rigdom og kontakt som Horsensegnen har haft i bondestenalderen. Der er efterhånden fundet mere end 80 genstande af kobber i Danmark fra tiden omkring 3400 f.kr. En del af ”Fortidens Spor” på Horsens Museum handler også om de andre to Kobberfund og hver deres egen fundomstændigheder og kontekst. Bygholmfundet er vel nok et af de største kobberfund i Danmark. Med en totalvægt på ca. 3 kg og bestående af hele 4 kobberfladøkser, 1 kobberlansespids og 3 kobberspiralarmringe. Kobberøksen fra Hyrup er den største kobberøkse der er fundet i Skandinavien og måler got 20 cm.

''Fundet i skumringen nær fyraften'' Hans Sørensen fandt skattefundet. Han arbejdede op til fyraften med at fjerne muld ved kanten af en grusgrav vest for Årupgård. Pludselig så han, hvad han troede var en krukke med låg og højt placerede hanke. Han nåede ikke at standse sin greb. Den ramte krukken der blev slået itu. Ravstykker rullede ud, og en grøn metalspiral sad fast i en af grebens tænder. Sammen med gravemester Erik Jørgensen, arbejdskammerater og beboere i området, blev ravperler, metalstykker og potteskår samlet sammen. Det blev fordelt mellem deltagerne i det tiltagende mørke. Allerede næste dag fik arkæologerne Bent og Inger Sylvest besked om fundet. Det skete igennem Hans P. Nielsen, også kaldet Bastian, der dagligt snakkede med arbejderne i grusgraven. '' Årupgård-fundet finder vej til museet '' Ved hjælp af lokale entreprenører, lykkedes det at komme i kontakt med de personer, der var i besiddelse af fundet. Alle lod sig overbevise om at overgive deres del af fundet til museet. Nationalmuseet udbetalte senere et pengebeløb i erstatning. Hans Sørensen kunne senere fortælle om, at lerkrukkens øverste del stod i muld, mens den nederste del stod nedgravet i undergrunden. Da krukken var samlet igen viste det sig, at det ikke var toppen med låg som Sørensen havde set, men bunden der stak op. Krukken var blevet placeret med bunden i vejret.

''Årupgård – Amber and copper from the Stone Age'' The Årupgård find consists of three parts; a ceramic jar, various beads of amber and eight objects of copper. The jar dates the find to c. 3800 BC. This places the objects in the early part of the Neolithic period in Denmark. It also makes the copper objects one of the oldest finds of metal in Denmark, and shows that metal were known 2000 years before the Bronze Age began. The jar is 34 cm tall and 24 cm wide and is of Danish origin. Inside the jar, 271 amber beads were found, in various shapes and sizes. The beads were most likely part of an enormous necklace. The copper in the jar consisted of eight objects; two spiral finger rings, 2 spiral tubes made of copper thread, three match sized spiral tubes of copper thread and one copper tube. Through analysis of the metal, it has been determined that the copper came from a mine near Zwickan, Saxony in southeastern Germany. The size of the find, suggests that it belonged to a person of the upper class. Due to the size of the finger rings, it is most likely that they were used by a woman or child. The jar and the objects might have been placed in the ground as part of a religious ceremony. It could also have been dug down due to conflict with a neighbouring community. In the Horsens Area other copper finds from this period suggests that the area was part of a trading network. This network could have followed the Jutland ridge. It is also possible to travel the rivers of Europe, from the Horsens Area all the way down to Central Europe. Merchants would probably travel to Denmark to exchange metal for amber, sealskins or other Nordic luxuries. Other copper finds have been made in the Horsens area, which you can read about here: [https://historiskatlas.dk/Fund_af_kobber_ved_Bygholm_(7517) Bygholm] and [https://historiskatlas.dk/Kobberøksen_fra_Hyrup_(14014) Hyrup Axe].