Hover Kirke
Intro
Flere steder i Vestjylland ses kirker uden tårne. Hover kirke, der er en næsten uændret kirkebygning fra romansk tid, er et godt eksempel herpå. Den meget dominerende stræbepille er formentligt fra senmiddelalderen.
Kirken ligger på Hover Ådals skråning ved et lille vandløb. Denne placering med tilknytning til vand eller engarealer genfindes ved en række vestjyske kirker.
Hover Ådal rummer mange kulturminder, der viser, at ådalen til alle tider har været attraktiv for menneskene. Der kendes en del stenalderbopladser langs åen, og et af Danmarks smukkeste lerkar fra dyssetiden, øskenflasken fra Tovstrup, er herfra. Den er fundet ganske tæt ved oldtidsvejen, en nord/syd gående række af høje, som krydser ådalen ved Vadstrup. Højrækken, der tæller ca. 150 høje, kan følges over et 20 km langt stræk fra Hoverdal Plantage i nord til Dejbjerg Plantage i syd. Hvor den går over ådalen ved Hover, ses i den nordlige åskrænt fire dybt udskårne hulveje. Af nyere anlæg kan nævnes en 4 km lang engvandingskanal på sydsiden af åen. Den blev anlagt ca. 1870 og gik ud af brug omkring 1930.
Står man oppe på kirkegården og kikker mod syd, forbi den røde transformatorstation, kan man se nogle store huller i skrænten på den anden side af åen ved Hovergårde. Det er vandfyldte grave og de tydelige spor efter Hovergårde Mergelleje. Ved Hovergårde fandt en større industriel udvinding af mergel sted. Storhedstiden for selskabet var l92Orne og l93Orne. Merglingen af de omliggende sogne blev gennemført herfra. Husene ved Hover Kirke er opstået i forbindelse med den store arbejdsplads, Hovergårde Mergelleje.
''Publiceret''