Gl. Kongevej Theodor Hansens Sti
Mindesten. Fotograf:Christiansfeld Arkiv
Theodor Hansen Sti. Fotograf:Christiansfeld Arkiv
Mindeanlæg som det så ud 1940. Fotograf: Gorrsen Samling
Intro
Hvor Gl. Kongevej krydser Theodor Hansens Sti står et mindeanlæg med to stene med teksten ”Kongevej 1560 – 1854” og ”Jernbane 1899-1932”.
Inskription:
Type:
Datering:
Henvisning:
Jernbanen Christiansfeld - Haderslev.
Hvor Gl. Kongevej krydser Theodor Hansens Sti står et mindeanlæg med to stene med teksten ”Kongevej 1560 – 1854” og ”Jernbane 1899-1932”.
Efter vedtagelsen af den tyske småbanelov af 1892 kom der gang i planlægningen af det indtil da baneløse Sønderjylland. Den 11. juni 1897 begyndte anlægsarbejdet. Den 3. marts 1899 blev strækningen Haderslev-Christiansfeld indviet. På den første dag deltog bl.a. regeringspræsident von Köller og andre honoratiores i turen. Banens officielle navn blev ”Kleinbahnen des Kreises Hadersleben”. I folkemunde blev det til ”Æ Kleinbahn”.
Banens længde Christiansfeld – Haderslev var 18,5 km. Christiansfeld-banen havde følgende stationer fra Haderslev, her angivet med de tyske betegnelser: Hadersleben Staatsbahnhof, Hadersleben Kleinbahnhof, Westerriis, Nieder-Aastrup, Ober-Aastrup, Wonsbeck, Wildfang, Sillerupgaard, Sillerup, Fjeldstrup, Faustrup og Christiansfeld. Køretiden for strækningen var 2 timer. Der var ingen signaler på strækningen. Ved banens åbning blev stationerne forsynet med en enkelt telefonledning. Ved at dreje sig frem med telefonens håndsving og et kaldesignal fik man forbindelse mellem stationerne. Der kørte seks tog dagligt i hver retning.
Aller skulle efter planen have haft en station, men på grund af terrænforholdene dér blev der i stedet lagt en stor station i Faustrup. Så behøvede indbyggerne i Aller ikke tage helt til Christiansfeld for at komme med toget.
Banen havde en sporvidde på 1 m, deraf navnet ”smalsporet”. Banen skulle kun tjene til afvikling af en begrænset trafik med en meget begrænset hastighed. For at billiggøre driften havde banen ingen sikkerhedsanlæg. Landstationerne virkede som en kombination af kroer og ekspeditioner. De blev bestyret af den lokale krovært. Han og hans folk ordnede billetsalg, ekspederede gods og passede banetelefonen. Kun på endestationerne var der sikkerhedsuddannet jernbanepersonel.
De første lokomotiver var på tysk ”Trambahnlokomotiven”.
Ved genforeningen var banen i meget dårlig forfatning. Banen hed nu Haderslev Amts Jernbaner. Hurtigt kom der gang i at forbedre banen og materiellet. Lokomotiverne blev i 1921 erstattet af motorvogne. I 1926 begyndte mergeltransporterne. Disse transporter spillede en meget stor rolle i forbedring af banens økonomi frem til afslutningen.
Rutebilerne med den kortere rejsetid blev en hård konkurrent, og begyndende problemer på de ældste strækninger blev begyndelsen til enden.
Den 25. juni 1932 kørte det sidste tog fra Christiansfeld kl. 18.10. Da det ankom til Haderslev kl. 19.00 var det forbi. Rutebilerne overtog personbefordringen.
Theodor Hansens sti, som markerer, hvor jernbanen gik.
Theodor Hansen var områdets lokalhistoriker i 1930erne og 1940erne.
Han sørgede for at der blev sat et minde for jernbanen, det var hans fortjenest at der blev opsat fler af mindestenene i området.