Grøntsagsboden
Dyrkning af grøntsager.
Dyrkning af grøntsager 2.
Grøntsagsboden.
Intro
Beboerne på Tunø har langt tilbage i tiden haft landbrug som hovederhverv. De unge mænd på øen tog ofte hyre på skibe og var sømænd en årrække, hvorefter de vendte hjem og slog sig ned som landmænd. Meget få har haft fiskeri som levebrød.
Beboerne på Tunø har langt tilbage i tiden haft landbrug som hovederhverv. De unge mænd på øen tog ofte hyre på skibe og var sømænd en årrække, hvorefter de vendte hjem og slog sig ned som landmænd. Meget få har haft fiskeri som levebrød.
Efter lukningen af øens mejeri i 1964 og slagteriet i Odder i 1987 er dyreholdet næsten ophørt, og den tidligere landbrugsø har ændret karakter. Da mejeriet blev nedlagt, gik man over til svineproduktion. Da også slagteriet i Odder og efterfølgende slagteriet på Samsø blev nedlagt, blev mange landbrug på øen nedlagt. De resterende landmænd lagde om til grønsagsproduktion.
Der har især været en stor produktion af porrer. Da produktionen var højest, producerede man 2 mio. porrer om året – det svarede til 25 % af markedet i Jylland.
I dag er der kun en enkelt grønsagsavler tilbage. Han dyrker ud over porrer, gulerødder, kål, løg og kartofler. En del af disse produkter bliver solgt her fra grønsagsboden ved havnen, men der bliver også transporteret grøntsager til fastlandet og solgt der.
Over halvdelen af Tunøs areal ligger i dag udyrket hen. Skoven og mosen udgør en stor del, men opgivne marker og ugræssede overdrev dækker endnu større arealer.