Fredet vand
Møllebakken. Vandværket.
Tunø Vandværk.
Tunø Vandværk 2.
Vandtank.
Intro
Her på Tunø dyrkes rent vand. Men sådan har det ikke altid været.
Her på Tunø dyrkes rent vand. Men sådan har det ikke altid været.
I løbet af 1970’erne var drikkevandets indhold af nitrat steget til ca. 60 mg nitrat/l, hvor grænseværdien ligger på 50 mg/l. Årsagen var intensiv grøntsagsavl, kombineret med Tunøs tørre, solrige klima.
Her på Tunø blev der, i 1990 – for første gang i Danmark – lavet beskyttelseszoner rundt om et vandværk. Inden for zonerne må der ikke gødes og sprøjtes.
På den måde har man sikkerhed for, at der dannes rent grundvand uden nitrat og pesticider.
Beskyttelseszonen består dels af et græsareal, dels af et område med braklagt landbrugsjord, i alt ca. 12 hektar. Herunder dannes det meste af det vand, der pumpes op på vandværket, og som forsyner en befolkning på ca. 100 personer plus de talrige sommerturister.
På Tunø valgte man denne billige løsning i stedet for en rørledning fra land eller en højteknologisk
vandrensning. I dag er projektet lykkedes, og Tunø har rent drikkevand.
Tunøs beboere etablerede den første fælles vandforsyning på øen i 1911. Vandet blev pumpet op af en vindmølle til en vandtank, der lå på Møllebakken ved kirken.
Da man lavede den ny vandboring, overdrog man den gamle vandtank til øens unge. De renoverede den og gjorde den til et værested. I 2003 lavede øens børn en udstilling med deres egne værker, og siden har der jævnligt været udstillinger i Vandtanken.