Ølykkecenteret


Ølykkecenteret 1.


Ølykkecenteret 2.

Intro

Overfor Det Gamle Mejeri ligger en nyere gulstensbygning. Det er Ølykkecentret, der blev bygget i slutningen af 1988.

Ølykkecentret Overfor Det Gamle Mejeri ligger en nyere gulstensbygning. Det er Ølykkecentret, der blev bygget i slutningen af 1988. Det består af tre ældreboliger, et fælleskøkken og et vaskeri. Det fungerer også som sundhedscenter – her kommer lægen en gang om måneden. Tunø har en hjemmesygeplejerske. Hvis man er kommet til skade, vil hun kunne tilkaldes. Ved akut brug for hjælp benyttes helikopter fra SOK, som vil kunne være fremme på Tunø i løbet af 10 – 15 min. Ølykkecentret fungerer desuden også som et af øens samlingssteder. Tunø Festival På den store græsmark mellem Ølykkecentret og havnen startede man i 1987 en ny tradition på øen, nemlig en musikfestival. Oprindeligt var musikken overvejende folkemusik og jazz, og til den første festival blev der solgt 1.000 billetter – dette år boede der 80 mennesker på øen.
De første år blev der også afholdt koncerter i kirken samt i forsamlingshuset og i mejeriet.
Gennem årene har festivalen udviklet sig til en årlig begivenhed, hvor Tunøs befolkning nærmest 10-dobles. Festivalen kaldes Danmarks hyggeligste, og hvert år kommer der ca. 1.500 deltagere til øen i de fire dage, den varer.