Tunø Kirke
Tunø Kirke 1.
Tunø Kirke 2.
Intro
Tunø Kirke ligger ved Møllebakken, og man mener, at de ældste dele af kirken stammer fra 1200-tallet.
Tunø Kirke ligger ved Møllebakken, og man mener, at de ældste dele af kirken stammer fra 1200-tallet. Omkring 100 år senere blev skibet tilbygget. I årene 1450-1550 fik kirken sit nuværende udseende med tårn og våbenhus, koret blev forlænget, og indvendigt byggede man hvælvinger i stedet for træloft. Tårnet var et styltetårn, dvs. at det var åbent mod vest, hvor klokken hang. I 1801 blev tårnet ombygget til også at være fyrtårn. Det er et af de ældste fyrtårne i Danmark, og er det eneste som både er fyrtårn og kirketårn.
Kirken blev selvejende i 1948. Tunø Kirke har ikke længere egen præst, men bliver betjent på skift af præsterne fra de øvrige kirker i Odder Provsti.
Kirkens altertavle stammer fra slutningen af 1400-tallet – altså fra dengang, hvor kirken var katolsk. Muligvis har tavlen tidligere hængt i et sidealter i Århus Domkirke. Silkefanen er givet af en norsk kaptajnsfrue, Dorothea Schwartzes, i 1734. Hun fik den ophængt i kirken til minde om, at Tun-boerne reddede hendes mand, der var strandet med sit skib på øen i 1713.
Overfor kirken ligger præstegården. Den har været brændt flere gange: i 1767, hvor øens kirkebøger gik tabt, og i 1852 ved den katastrofale bybrand. Her brændte selve stuehuset samt den vestre længe. Den østre længe blev stående, men blev i 1879 udskiftet med den nuværende rødstensbygning.