Gadekæret
Gadekæret.
Intro
Vi står nu ved byens eneste tilbageværende gadekær. Et gadekær blev typisk brugt som branddam, her vandede man kreaturerne, og om vinteren kunne børnene løbe på skøjter på isen.
Vi står nu ved byens eneste tilbageværende gadekær. Et gadekær blev typisk brugt som branddam, her vandede man kreaturerne, og om vinteren kunne børnene løbe på skøjter på isen.
Et gadekær er også tilholdssted for mange forskellige dyr og planter. Øens milde klima betyder, at den grønbrogede tudse lever og yngler her i gadekæret. Den grønbrogede tudse er fredet og har på Tunø og Samsø sine nordligste levesteder i Europa.
I 1996 troede man, at tudsen var uddød på Tunø, da det sidste eksemplar skulle være blevet trafikdræbt, på den bilfrie ø – af en cykel! Men i 2002 var den tilbage. Man ved ikke, om arten reelt var uddød på Tunø og senere bevidst genindført, men i dag kan man høre den grønbrogede tudse flere steder på øen, hvilket givetvis hænger sammen med et naturgenopretningsprojekt i 2006 med særlig fokus på de små vandhuller.
Brugsforeningen
Ved gadekæret lå den første brugsforeningsbygning. Tunø Brugsforeningen blev stiftet i 1897, og den holdt først til i et stuehus oppe i byen, men flyttede hurtigt herned til gadekæret.
Der opstod mange brugsforeninger i Danmark, idéen var at købe ind i fællesskab for færre penge.
1923 købte brugsuddeleren et andet af byens gadekær midt i Tunø By, fyldte det op og byggede en ny butik. Det er den bygning, hvor der er købmand i dag. Brugsen lukkede i 1990, og den blev afløst af en købmandsbutik med navnet Tunø Købmandsgård.
Hvis vi vender tilbage til dette gadekær, så ligger den gamle smedje, opført 1877, her på stedet. Den er indrettet som museum med gammelt smedeværktøj. Den sidste smed på Tunø ophørte med sit håndværk i 1960’erne.