Dyndmosen
Flyvepladsen
Intro
Ved den lille skovomkransede mose, som kan ses i lavningen mod øst, fandt der i sommeren 1805 en begivenhed sted, som senere blev kaldt den berømte ”Tunø-krig”.
Ved den lille skovomkransede mose, som kan ses i lavningen mod øst, fandt der i sommeren 1805 en begivenhed sted, som senere blev kaldt den berømte ”Tunø-krig”.
Præsten og digteren Steen Steensen Blicher var med sin far og herregårdsskytten fra Rodsteenseje på jagt på Tunø. Her ved Dyndmosen skød jagtselskabet efter ænderne. Skuddene skræmte nogle tøjrede heste i nærheden, og de rev sig løs og løb ind på en kornmark og lavede ravage.
Jagtselskabet fortsatte skyderiet, men tunboerne tog det ilde op. Mindst et dusin karle til hest indhentede og omringede de tre jægere, der med fyldte jagttasker var på vej tilbage til båden, som lå ved Stenkalven. Tunboerne skældte ud, og en undskyldning kunne have stoppet episoden, men tunboerne fik kun et groft svar tilbage.
Tunboernes kommentar var: ”Lad os tage deres bøsser fra dem, skyde deres hund og gi dem selv, hvad de trænger til”.
Jagtselskabet holdt stand ved at rette jagtgeværerne mod øboerne, der trak sig tilbage, men kun for at hente forstærkning og våben. Jagtselskabet løb alt hvad de kunne tilbage mod, hvad der skulle blive redningsbåden. De kom ombord og satte fra land, netop som tunboerne kom retur til Stenkalven.
Under ”kampen” havde herregårdsskytten været meget bange, men nu hvor han sad i sikkerhed i båden, skød han ”Viktoria” – som tegn på sejr – over fjendens hoveder. Som Blicher senere erkendte – en undskyldning ville have været på sin plads.