Nordstranden
Nordstranden
Intro
Skoven, som man går langs med her på Nordstranden, fremstår som ”urskov”, men den blev egentlig anlagt som plantage, som i dag er fældet.
Skoven, som man går langs med her på Nordstranden, fremstår som ”urskov”, men den blev egentlig anlagt som plantage, som i dag er fældet. Der var tidligere egeskov på Tunø, og på Valdemar den Stores tid kom kongen på jagt på øen.
I 1216 var Tunø ejet af den katolske kirke i Aarhus, og da Aarhus Domkirke skulle bygges, blev der inddrevet skat på øen i form af egetømmer til byggeriet og inventar.
I mange år fungerede området som fælled for tunboerne; dvs. med fællesgræsning for øens kvæg, men mellem 1901 og 1912 plantede man skov. Alle gårdene havde her hver sin skovparcel.
Skoven på Tunø er i dag en udpræget blandingsskov bestående af især skovfyr, birk, rødel, eg, pil og ask. Den sydlige del af skoven er meget fugtig og domineres af birk, pil og rødel.
I skoven yngler mange forskellige almindelige fuglearter som mejser, bogfinker, spætter og ringduer. Inde mod midten af øen, hvor skoven går over i mosen, finder man et par mere ualmindelige arter som skovsneppe og rørhøg.
Dyrelivet på Tunø er specielt ved, at der ikke findes hverken ræv, egern eller muldvarp på øen. Det har betydet, at haren findes i et stort antal på øen.