Revet
Revet 1
Revet 2
Intro
Den østligste spids af Tunø kaldes Revet. Revet var før i tiden et meget lumsk sted for skibsfarten, fordi det strækker sig langt ud mod øst og kun giver advarsel om sin tilstedeværelse i form af brænding ved kraftig vind.
Den østligste spids af Tunø kaldes Revet. Revet var før i tiden et meget lumsk sted for skibsfarten, fordi det strækker sig langt ud mod øst og kun giver advarsel om sin tilstedeværelse i form af brænding ved kraftig vind. Revet bliver brugt som hvileplads af både sæler og skarver.
Der har gennem tiderne været adskillige strandinger på Tunø Rev. I Tunø Kirke kan man se en mindefane om ét af disse forlis. Mindefanen viser et skib i havsnød, og en kvinde, der bliver trukket op af bølgerne ved sit hår. Fanen er skænket af Dorothea Schwartzes i taknemmelighed over en redning fra et forlist skib i 1713. Dorothea var en norsk kaptajnsfrue.
Mellem Revet og havnen ligger Tunø Teltplads. I 1950’erne var der mange, der helt uautoriseret slog deres telte op på dette sted, men da der ingen toiletfaciliteter var, blev området ret uhumsk. I forbindelse med kommunesammenlægningen i 1970 blev oprettet en kommunal teltplads, og derefter blev der opført en bygning med toiletter og badefaciliteter på havnen.
I 2015 er teltpladsen blevet udvidet med nogle campinghytter.
Tunøs havnefoged holder også opsyn med campingpladsen.