Havnen


Havnen 1


Havnen 2

Intro

Velkommen til Tunø Havn. Havnen er livsnødvendig for en ø. Tunø Havn blev etableret i 1896, og før den tid havde man to ophalerpladser for bådene, nemlig ved Ålekæret på den sydlige del af øen og ved Stenkalven mod vest.

Havnen er livsnødvendig for en ø. Tunø Havn blev etableret i 1896, og før den tid havde man to ophalerpladser for bådene, nemlig ved Ålekæret på den sydlige del af øen og ved Stenkalven mod vest. Havnen tjente først og fremmest til at få varer som brændsel, foderstoffer og kunstgødning til øen samt til persontransport, men fra 1980 kom lystsejlerne for alvor til Tunø. Derfor byggede man midt i 1980’erne broer, så de mange sejlere kunne få plads om sommeren.
Færgefarten har skiftet gennem årene. Før i tiden var det mindre både, der sejlede mellem Tunø og fastlandet.
Gennem flere hundrede år var der rutefart mellem Århus og Kalundborg – og dermed også en forbindelse til Tunø og Samsø. Mellem 1868 og 1979 anløb færgen Samsø på vejen. Færgen var for stor til at komme ind i Tunø Havn, så når tunboerne skulle til Samsø eller fastlandet, blev de sejlet ud til færgen, først i en sejljolle, senere med en motorbåd, som lagde til ved en luge ved skibssiden. Det var ikke sjovt i hårdt vejr, og når der var isvinter, var man nødt til at gå ud til færgen til fods.
Da Tunø blev en del af Odder Kommune ved kommunesammenlægningen i 1970, blev der fast færgerute mellem Hou og Tunø. Den nuværende færge er fra 1993.