Zoologisk Have

Elefanthuset i Zoologisk Have. Zoologisk Haves nye Elefanthus tegnet af Foster + Partners blev indviet i juni 2008.

Intro

Zoologisk Have åbnede 20. september 1859. Ornitologen Niels Kjærbølling havde kvit og frit fået lov at bruge Prinsesse Wilhelmines Have på Valby Bakke. Han fremviste udstoppede fugle og ”ørne, høns, ænder, ugler, kaniner, en ræv, en sæl i et badekar og en skildpadde i en spand”. Kærbølling havde haft kontakt med videnskabsfolk i Tyskland. Ideen til en Zoologisk Have kom formentlig herfra. Zoologisk Have var en folkeudgave af de menagerier som kongelige og adelige personer holdt på deres godser. I dag arbejder Zoo på at værne om truede dyrearter. ''Mennesker udstillet i Zoo'' Mellem 1880 og 1903 optrådte en række folkekaravaner i Tivoli og Zoologisk Have. En karavane med lapper og en med indianere besøgte byen i 1901. I 1902 kom en japanerkaravane forbi. Mange af karavanerne turnerede rundt i forlystelsesparker i Europa. De udstillede fremmede folkeslag og deres levevis for danskerne, der ikke kom ret meget ud at rejse. Det blev fortalt om japanerkaravanen: "Her optrådte dygtige kunsthåndværkere, syngende og dansende geishaer, kulier med deres tohjulede rickshaws, en fisker med skarver afrettet til fiskefangst…" Ligesom man udstillede dyr for at vise verdens mangfoldighed, ville man med karavanerne give danskerne adgang til lidt af den store verden. ''Elefanter med egen himmel'' Elefanthuset fra 2008 er et af den engelske stjernearkitekt Sir Norman Fosters mindste projekter i forhold til størrelse. Men det er samtidigt et af hans mest berømte. Den fælles ambition for Foster og Københavns Zoologiske Have var at give elefanterne de bedste vilkår. Arkitekturen skulle danne ramme om elefanternes liv, men også om et avlsprogram der skal være med til at redde de truede elefanter fra udryddelse. Fosters nøgle var research. Faktisk gik Foster så meget op i researchen, at han stadig besøger Afrika for at studere elefanter sammen med sin kone. Hensynet til elefanternes naturlige adfærd og levested kommer til udtryk i hele bygningen. Det er eksempelvis derfor, der er lavet de iøjnefaldende glaskupler. Lys skaber liv - ikke kun for os mennesker men for alt levende. Elefanter lever under åben himmel, og derfor ville Foster give dem et stykke af himlen. Vel at mærke et stykke af deres ”egen” himmel. Glaskuplerne er konstrueret og malet på en måde så, at elefanterne fornemmer et spil mellem lys og skygge, der ligner det, de ville opleve i deres naturlige miljø. Elefanthuset fuldendes af det tilhørende udendørsanlæg. Her har den danske landskabsarkitekt Stig L. Andersson givet elefanterne mulighed for at være i et miljø, der ligner elementerne fra et delvist udtørret flodleje. ''Elefanter med egen himmel'' Elefanthuset fra 2008 er et af den engelske stjernearkitekt Sir Norman Fosters mindste projekter i forhold til størrelse. Men det er samtidigt et af hans mest berømte. Den fælles ambition for Foster og Københavns Zoologiske Have var at give elefanterne de bedste vilkår. Arkitekturen skulle danne ramme om elefanternes liv, men også om et avlsprogram der skal være med til at redde de truede elefanter fra udryddelse. Fosters nøgle var research. Faktisk gik Foster så meget op i researchen, at han stadig besøger Afrika for at studere elefanter sammen med sin kone. Hensynet til elefanternes naturlige adfærd og levested kommer til udtryk i hele bygningen. Det er eksempelvis derfor, der er lavet de iøjnefaldende glaskupler. Lys skaber liv - ikke kun for os mennesker men for alt levende. Elefanter lever under åben himmel, og derfor ville Foster give dem et stykke af himlen. Vel at mærke et stykke af deres ”egen” himmel. Glaskuplerne er konstrueret og malet på en måde så, at elefanterne fornemmer et spil mellem lys og skygge, der ligner det, de ville opleve i deres naturlige miljø. Elefanthuset fuldendes af det tilhørende udendørsanlæg. Her har den danske landskabsarkitekt Stig L. Andersson givet elefanterne mulighed for at være i et miljø, der ligner elementerne fra et delvist udtørret flodleje.