Zions Kirke
Zions Kirke
Intro
Zions Kirke var et resultat af en kraftig vækkelsesbølge samt befolkningstilvækst i Esbjerg. Kirken blev indviet i 1914.
Efter byggeriet af Vor Frelsers Kirke skulle der hurtigt vise sig et behov for en kirke mere i Esbjerg. Dels steg befolkningstallet i sognet kraftigt, og dels var der en kraftig vækkelsesbølge i 1890´erne og i det efterfølgende tiår. I 1904 blev der nedsat et udvalg, og man begyndte indsamlingen, der forløb trægt, men man kunne i 1910 henvende sig til arkitekt J. Magdahl Nielsen om at få tegnet en kirke. Grundstenen blev lagt i 1912 ved Vor Frelsers Kirkes 25 års jubilæum med byrådets støtte, dog med modstand fra Socialdemokratiet.
Kirken består af langhus med tredelt afsluttet kor i øst, sideskib i syd, et tårn i sydvestre hjørne samt et lavt, ottekantet trappetårn i hjørnet mellem kor og sideskib. Alt i røde mursten. Den er tidstypisk med sammenblanding af mange stilarter med stilelementer fra senromantikken og barok samt nyere tid. Den blev med nogen forsinkelse indviet den 11. oktober 1914, hvor Esbjerg blev delt i to sogne med skel i Jyllandsgade. Kirken fik således havnen og skulle blive kendt som søfolkenes og ikke mindst fiskernes særlige kirke. Den fik efter nogen diskussion navnet Zions Kirke. Økonomien i byggeriet af Zions Kirke var meget anstrengt. Det betød, at indretningen af kirkerummet i første omgang blev meget skrabet og spartansk. Man havde dog fået skænket et klokkespil med fem klokker af skibsreder Ditlev Lauritzen.
Kirkerum
Zions Kirkes orgel var til 1921 et lille, lejet orgel. Det nuværende er fra 1950. Alterbordet var smykket af et forgyldt trækors, indtil kirken fik sin egen altertavle i 1932. Døbefonden stod til 1915 ved indgangen til sideskibet, men blev flyttet op til en central placering i koret. Prædikestolen er udført i mønstermurværk med adgang fra koret via et lille sakristi ved nordsiden.
Da sognet voksede, blev Treenigheds Sogn udskilt i 1961 med bygningen af Treenighedskirken. I 1976 kom det nuværende menighedshus til.
Kirken blev restaureret i 2003-2004, hvor ændringer i udsmykning samt farveholdning i kirkens indre er designet af Hans Tyrrestrup, blandt andet med farven ”Zionshvid”. Derudover kom der ny flise- og stenbelægning.
Døbefond
Døbefonden er en granitkumme i jugendstil. Den var oprindeligt anbragt i forrummet ved indgangen til sideskibet. Det var et ønske fra pastor Bierings side, fordi han derved ville understrege dåben som indgang til Guds rige. Der blev dog fra begyndelsen klaget over denne "afsides placering", og allerede i 1915 blev det bestemt at flytte fonden op på dens nuværende centrale placering i koret. I granitten er indhugget et vandretliggende reb, der ligger som en ubrudt krans rundt på fondens øverste del. Rebet symboliserer det stærke bånd, der ved dåben knyttes mellem den døbte og Gud.
Alteret
Zions Kirke fik af økonomiske årsager ikke en altertavle før 1932. Indtil da var der opstillet et forgyldt kors med indskriften: ”Frygt ikke, Zions datter, se din konge kommer til dig.” Det er inspireret af gotlandske hjulkors, fremstillet af snedkermester Jørgensen.
I 1929 vedtog menighedsrådet, at alteret skulle udsmykkes med et maleri frem for blot korset, og der skulle glasmalerier i koret. I 1930 blev der så bestilt et maleri hos kunstmaleren Kresten Iversen, der var inspireret af barokkens maleri via den franske maler Delacroix. Maleriet kom til at hedde ”Stormen på Geneserat”, og der hænger et maleri af samme kunstner med samme motiv på Vejle Kunstmuseum.
Maleriet blev omdiskuteret. En kunstkritiker kaldte det ”et fuldbårent værk der står helt isoleret i dansk kunst”, medens kritikere kritiserede det for at være for bramfrit med disciple og en frelser, der mest af alt skulle ligne en alkoholbrandert. Korset blev placeret på sydvæggen, hvor det står i dag.
Orgel
De første år måtte man leje et orgel, da der ikke var råd til et nyt. Kirken fik sit første orgel i 1921. Det var et brugt, som var indkøbt i Tyskland, og som kunne opsættes for knap 30.000,- kr. Skibsreder Lauritzen hjalp her med næsten halvdelen af beløbet, og da man havde skrabet bunden på pengekassen, manglede der 1.500,- kr., som blev samlet ind i menigheden.
Et nyt orgel blev indviet i 1950. Det er placeret over hovedindgangen i vest og blev bygget af firmaet Krohn i Hillerød. Det var efter datidens forhold meget fint instrument med 41 stemmer, tre manualer og pedal. Ved opsætningen bevaredes dele af den gamle facade, og i øvrigt blev det gamle, tyske orgel solgt for 5.000,- kr.
Senest er orglet blevet ombygget i 1991, hvor der bl.a. blev installeret elektronisk registratur med 256 kombinationer. Arbejdet blev udført af orgelbyggerfirmaet Bruno Christensen & Sønner, Terkelsbøl.
Præstetavle
1914-1918 Th. Biering
1914-1921 J. M. Roesen
1918-1925 V. M. Nielsen
1921-1929 Niels P. Nielsen
1926-1945 Poul H. Bentzen
1930-1938 Chr. Christensen
1937-1948 Helge Aagaard
1938-1949 Svend Birke
1945-1968 Kai L. Brask
1948-1957 T. Linneboe
1950-1964 Johs. Nielsen
1957-1964 Arne Frees
1965-1985 B. Schaumburg Müller
1969-1992 K. Lindhardt Jensen
1986-1991 Asger Dahl Sørensen
1991-1996 Erik Steen Nielsen
1992- Niels Jørgen Kobbersmed
1996– Johannes Sloth Christensen
Præstebiografi
Th. Biering (1914-1918): Zions Kirkes første præst blev kapellan ved Vor Frelsers Kirke Th. Biering. Det var bestemt ved præstevalget, at denne præst skulle blive den nye præst ved den nye kirke, Zions Kirke. Det gav en heftig debat under præstevalget. Biering gik for at være udadvendt og en dygtig prædikant, der var engageret i ungdomsarbejdet i KFUM og blev provst i 1915. Da blev arbejdsbyrden for stor, og han søgte væk. Efterfølgende kom der præster til Zions Kirke, der var knyttet til Indre Mission. De havde et nært forhold til fiskerne - især de missionske – på havnen. Et grundtvigsk mindretal har siden fået deres præst.
Niels P. Nielsen (1921-1929): Niels P. Nielsen blev ansat i 1926 og virkede til 1929. Han var et eksempel på en gammeldags missionsmand. Han deltog flittigt i menighedsarbejdet og var aktiv i afholdssagen via Blå Kors. Det fortælles, at han ofte gik ud på beværtningerne, bestilte en kop kaffe og kom i kontakt med dem, der sad og drak deres ugeløn op. Han tog den spot, han mødte, med ophøjet ro.
Poul H. Bentzen (1926-1945): Poul H. Bentzen virkede fra 1929 til marts 1945, hvor han blev skudt af tyske håndlangere som hævn for en begravelsestale, han havde holdt over en ung sabotør. Han blev begravet med deltagelse af hele byen, og en vej i Esbjerg, Bentzens Allé, er opkaldt efter ham.
Kirkeskib
Zions Kirkes ene kirkeskib er en tremastet fuldrigger, ”Zion”, bygget af skibsfører N. Kül og er skænket til kirken af foreningen ”Broderskabet på Havet” i 1920. Skibet er ophængt i et stativ på kirkens nordvæg.
Det andet kirkeskib er uden navn og skænket af provst Biering omkring 1914-18. Det er en meget detaljerig bark, der hænger under loftet i kirkens sydvestlige hjørne.
Kirkeliv
Med den nye Zions Kirke fik fiskerne og sømændene deres egen kirke. De første år var præget af den dårlige økonomi. Kirkens første regnskabsopgørelse indledtes i 1915 med ”Kirken ejer: Intet”. Men kirken havde gavn af aktive præster og nød stor opbakning blandt ”missionsfiskerne”. Der var et aktivt menighedsliv i hjemmene, på havnens missionske sømandshjem og i missionshuset Bethania. Kulturradikalismen med brandianismen kom aldrig til at slå igennem i sognet. Indtil 2003 har der været en årlig mindegudstjenste for omkomne fiskere, der en række år blev transmitteret af Danmarks Radio.
Kirken fik først et menighedshus i 1976, så indtil da havde det aktive menighedsliv til huse i Missionshuset Bethania, KFUM og K samt sømandshjemmene. Zions Kirke har også haft tradition for et grundtvigsk mindretal.
I nyere tid er sognet blevet noget affolket, men der er en stor kirkegang af mennesker, der kommer udensogns fra. Samtidig har kirken bevaret sin tilknytning til Indre Mission og havnen.
Zions Kirke – Navn
Komiteen, der havde stået for kirkens opførelse, samt menighedsrådet havde foreslået navnet Godhavn til den nye kirke. Det faldt ikke i god jord hos biskoppen, der udbad sig et andet forslag. Biering fik så til opgave at efterlyse forslag til et navn i en prædiken, og resultatet blev mangfoldigt.
Der blev foreslået navne som: Herrens Kirke, Helligåndshuset, Sankt. Johannes Kirke, Lukaskirken, Mattæuskirken, Skjoldskirken, Vestre Kirke, Libanonskirken og Zions Kirke. Forslagene Libanonskirken og Zions Kirke blev sendt til biskoppen, der valgte navnet Zions Kirke.
Kilder: Ebbe Nyborg og Jørgen Poulsen: Kirkerne i Varde og Esbjerg. Danmarks Kirker, Ribe Amt / udgivet af Nationalmuseet. - Kbh. Nationalmuseet, 1985, side 1007 ff.
Verner Bruhn: Kirkeliv i Esbjerg, vor Frelsers Kirke i 100 år, Esbjerg 1987, side 52 ff.
Verner Bruhn: ”Træk af Zions Sogns historie” fra Jubelæumsskriftet Zions Kirke 1914-1989, side 3 ff.