Værtshus fra 1600-tallet


Udvalg af kridtpiber fundet i værtshuset. Flere af piberne har bevaret mesterstempel i bunden. Fælles for dem alle er, at de er importeret fra Gauda i Holland. Det har været muligt at identificere piber fra mere end 10 værksteder.


Plantegning over udgravningerne ved Rådhustorvet. Med lys grå er markeret rådhuset samt de sten blev fundet ved udgravningen. særligt det rødorange lag inde i huset indeholdte store mængder kridtpibestumper.


Fundamentssten i udgravningen markeret med tal og nordpil så de kunne tages op og skæres over. Det er de samme sten som ligger i belægningen på Rådhustorvet i dag. Til venstre anes rådhusets fundament.


skår fra importeret drikkeglas fundet ved udgravning af værtshuset


Forskellige kridtpibe brudstykker lagt op for at give indtryk af størrelse og form. Længde ca. 25 cm.


Fundamentssten fra værtshuset under udgravningen. Det er de samme sten man kan se i belægningen på Rådhustorvet i dag.


Bogspænde i kobberlegering fundet i forbindelse med udgravningen af værtshuset.

Intro

i forbindelse med renoveringen af rådhustorvet i 2019-2020 fandt arkæologer fra Vejlemuseerne rester af en bygning, der er revet ned i slutningen af 1600-tallet. Fund af en stor mængde kridtpiber i huset gør, at arkæologerne tolker huset til at være en form for beværtning.

Da den gamle torvebelægning blev fjernet i september 2019, dukkede resterne af et bygningsfundament frem ved rådhusets sydøstlige hjørne ud mod Kirkegade. Det havde omtrent samme nord-sydlige orientering som rådhuset, med et retvinklet knæk ind mod dettes østlige facade. Fundamentet var nedgravet i et kulturlag fra 12-1400-tallet. De største sten i fundamentet målte omkring 50 gange 50 centimeter. Fundamentet kunne følges langs to af husets sider, og spredte sten længere væk tyder på, at bygningen kan have været op til 11 meter lang. Enkelte sten fundet under toilettet i rådhusets kælder hører muligvis også til huset. Nyere kabler og rør havde dog ødelagt dele af fundamentet, så husets præcise størrelse og udseende kendes ikke. Inden for fundamentet fandtes mulige rester af gulve af lerblandet sand. Her lå blandt andet potteskår, vinduesglas, kridtpiber og en del af et bogspænde, som engang har holdt en bog lukket. Fundene tyder på, at huset var i brug i 1600-tallet. Særligt bemærkelsesværdige var de mange kridtpiber, der lå inden for fundamentets afgrænsning. Flere havde små stempler, som kan knyttes til værksteder i Gauda i Holland og må være fremstillet omkring 1650–1680. Sammen med skår af keramik og glas giver de et indblik i de varer, der fandt vej til Vejle fra udlandet.
Det vides ikke, hvornår huset blev opført. Det blev bygget hen over en ældre grøft, som sandsynligvis har markeret et skel. Muligvis er det et gammelt skel fra den bygrund som Dominikanerordenen fik doneret i begyndelsen af 1300-tallet. De mange kridtpiber peger på, at huset blev revet ned i anden halvdel af 1600-tallet. Udgravningen nåede ikke helt til bunds, så under torvet ligger der stadig rester, som måske en dag kan fortælle mere om det forsvundne hus.


En kridtpibe er ikke lavet af kridt, som navnet ellers antyder, men er fremstillet af kridtler, der efter formgivningen bliver brændt i en ovn. Den består af et hoved, en hæl og en stilk.?Piberne blev fremstillet særlig i England og Holland og eksporteret til store dele af Europa og Amerika, efter tobaksrygningen havde holdt sit indtog. Der har også været produktion af kridtpiber i Danmark, dog ikke i lige så stort omfang. Mange af piberne fik et særligt stempel på enten hælen eller ydersiden af hovedet, et såkaldt mestermærke, som fortæller os hvilken by og hvilket værksted, der har fremstillet dem.?Alle piberne, som blev fundet ved udgravningen på Rådhustorvet, kan spores tilbage til værksteder i den hollandske by Gouda og formen på hovederne indikere at de alle er blevet produceret i sidste halvdel af 1600-tallet. Piben fungerer i store træk som almindelige piber gør i dag – dog har materialet den ulempe, at det er ret porøst og nemt har kunne knække. Man har også brugt at brække stykker af den op til 30 cm lange stilk i takt med, at mundstykket er blevet slidt eller ulækkert.? I Danmark kendes tobaksrygning og piber fra begyndelsen af 1600-tallet.?Tobakken?er en?forholdsvis eksotisk vare, så det var ikke alle, der ejede en pibe. Det var derfor muligt dengang, at man på nogle værtshuse kunne låne kridtpiber, så man kunne få en pibe tobak til øllet.?De mange udlån af piber må have produceret en stor mængde afbrækkede stilke og andet pibeaffald.? Hoved Pibehovedet er den del af piben, der kan bruges til den mest snævre datering. Selvom der hverken er dekorationer eller mestermærker til stede, kan formen på hovedet altid give en typologisk datering. Pibehovedet er ofte dekoreret med et takket stempel langs mundingens rand, en såkaldt milling, og forekommer på de fleste piber produceret i Holland i 1600- og 1700-tallet. Milling ses sjældent på piber, der er produceret i England efter begyndelsen af 1700-tallet. Generelt gælder tommelfingerreglen, at jo mindre pibehovedet er, jo ældre er piben. Årsagen til de små hoveder skyldtes prisen på tobak, som til at starte med var en dyr vare. Prisen på tobak faldt i takt med, at der blev importeret mere tobak - samtidig med at der også blev dyrket tobak i Europa. De tidligste piber kunne rumme en mængde tobak, som svarer til en lille cigaretstump, mens der i pibehovederne fra 1700-tallet kunne være en mængde tobak svarende til tre almindelige cigaretter. Hæl og mestermærker Kridtpiben har ofte en hæl. Hælen er den cirkelrunde cylinder under hovedet.?Arkæologerne kan foretage dateringer ud fra hælens udformning og størrelse, men der er en del usikkerheds-elementer ved denne metode. Hælen kan dog være forsynet med et mestermærke.?Mestermærkerne er små, indstemplede og medaljonformede relieffer, der kan give vidnesbyrd om, hvilken pibemager eller?by piben?kom fra. Særlig udbredt var denne tradition i de hollandske værksteder. Allerede fra begyndelsen blev kridtpiberne påført et mestermærke. Der findes bevarede lister over medlemmer af særlige?pibemagerlaug?i Holland, og på den måde ved arkæologerne hvilke værksteder, der benyttede de enkelte mestermærker.?Ved udgravningerne på Rådhustorvet har arkæologerne fundet 21 hele eller dele af kridtpibehoveder med bevaret hæl. På 14 af disse hæle er der bevaret mesterstempler.?Fælles for alle disse stempler er, at de stammer fra værksteder i den hollandske by Gouda.?Stemplerne viser alt fra en malkepige til byvåben og en?mureske. De mange forskellige stempler fortæller, at der er importeret piber fra mindst 11 forskellige værksteder i Gouda.? Stilk Den største fundgruppe af kridtpibestumper er stilke, hvilket ikke er mærkeligt da det er den største del af selve piben. Stilkene kan være dekorerede med forskellige typer og kombinationer af rullestempelsdekorationer. Disse dekorationer er ikke i sig selv et daterbart element, da samme type dekoration ses på piber fra både 1600- og 1700-tallet.?Der er dog én dekorationstype, som lader til at være et fænomen, der kun optræder på pibestilke fra 1600-tallet – nemlig forskellige typer af støbt reliefdekoration. Dekorationen kan enten ses på hele stilken eller blot placeret langs støbesømmen på stilken. Reliefdekoration kan også ses på 1700-tals piber, men her er det oftest hovedet, som er dekoreret, mens stilken forbliver udekoreret. På Rådhustorvet har arkæologerne fundet adskillige stilke med dekoration. Mange af disse rullestempler minder om hinanden eller afviger kun minimalt. Der er også fundet 2 stykker stilk med støbt dekoration i form af franske liljer placeret med 4 liljer i hvert vindue.?

Når du står på Rådhustorvet i dag foran døren til toilettet, så vil du se, at der er nogle af stenene der skiller sig ud fra de nye og de genbrugte brosten. Det er sten fra fundamentet til huset, som er blevet taget op i forbindelse med udgravningen, da de ikke kunne blive liggende i jorden. Stenene blev nummereret og målt ind for at man kunne lægge dem tilbage på plads i niveau med den nye brolægning. Det eneste der er gjort med dem er, at de er blevet skåret over for at få en jævn trædeflade. Dermed er husets historie blevet bevaret i det moderne torv.

''Publiceret''