Vridsløse Kirkeruin


Landsbyen Vridsløse i 1793.


Døbefonten fra Vridsløse.


Plan over kirken som den ser ud idag.


Vridsløse kirkeruin se fra øst.

Intro

I den lille landsby Vridsløse nord for Næstved ses resterne af Vridsløse Kirke, der blev opført i middelalderen og nedlagt i 1560 og lagt under Herlufsholm Sogn. Kirkegården gik først ud af funktion i 1850.

I Herlufsholm sogn ligger ruinerne af 2 romanske kirker, Vridsløse og Ladby. Begge fredet i 1921. De ligger på hver sin side af Susåen og er derfor i Roskildebispens jordebog fra omkring 1370 opregnet under henholdsvis Tybjerg og Flakkebjerg herreder. Ved kongebrev af 8/7 1560 blev begge sogne henlagt til nævnte kloster og Herluf Trolle fik ornamenter, klokker og andet til brug for klosterkirken. 1738 siges begge kirker, i hvilke der (efter sognenedlæggelsen) havde været holdt ligprædikener, at være ganske nedbrudt.

Vridsløse Kirke, der har bestået af romansk skib og kor, fik i gotisk tid et nyt kor i skibets bredde – der blev til et såkaldt langskib – samt et tårn mod vest og et våbenhus mod syd.
Den romanske var kirke opført i kamp iblandet kalksten, mens de senmiddelalderlige udvidelser af kirken er sket i tegl. Begge oprindelige dørsteder er bevaret. Måske er kirken blevet overhvælvet samtidig med korets nybygning, i alt fald ses rester af falset hvælvingspille tæt øst for norddøren. Efter dens plads må langhuset have haft 3 hvælvingsfag.
Tårnets syld består af svære kampesten. Muligvis er skibets vestmur ved denne lejlighed revet ned, idet der ses mange teglbrokker i murkernen. Opgangen til tårnet har været ad et trappehus i syd. Endnu i 1832 var vindeltrappen kendelig, men nu findes stenene knap i jordhøjde.
Af inventar er bevaret en fontekumme, nu på Herlufsholm.
Opad vestre tårnvæg er opstillet en trapezformet gravsten af granit, 172x ca. 68 cm, med fordybede versaler: ISN HHV 1644 HD IO OD IO MSD HKDA SPSH SGO. Kirkegården nedlagt 1850.

Kirken er let tilgængelig, og der er opsat en informationstavle på stedet.



Kirkenedlæggelser og sammenlægning af sogne forbinder mange med middelalderen. Især i 1300-årene var fænomenet udbredt, hvor forhold som klimaforværring, Den sorte Død og ufred medførte befolkningsnedgang, der lagde dele af landet øde. I tiden efter reformationen skete der imidlertid også en kraftig reduktion i antallet af kirker. Ikke blot i byerne blev en lang række klostre og andre kirkelige institutioner nedrevet, men også på landet opgav man flere kirker.

Dette har vi et par eksempler på i Næstved Kommune. I 1560, da Skovkloster blev til Herlufsholm, blev Vridsløse Sogn sammen med Ladby Sogn henlagt til Herlufsholm Sognekirke, hvorefter kirkerne gradvist gik ud af brug. Kort før var kirken i Bøgesø blevet opgivet og nedbrudt. Arløse Kirke blev også nedbrudt på dette tidspunkt.

Vridsløse og Ladby kirker står endnu som ruiner. Tomten i Bøgesø er efter en udgravning blev lokaliseret og herefter markeret i terrænet og her holders atter gudstjenester ved særlige lejligheder. Arløse Kirke derimod er blevet delvist udgravet, men kan ikke ses i landskabet i dag.