Voldstedet Dynæs
Voldstedet ved Dynæs. Foto: Erik Hofmeister
Juulsø med voldstedet Dynæs. Foto: Lars Nygaard
Oversigt over slotte, borge og voldsteder langs Gudenåens hovedløb. Tegning : Charlotte Munch
Intro
På en tange ud i Juulsø rejser sig en stor borgbanke fra middelalderen som et vidnesbyrd om en urolig tid, hvor Gudenåen og dens vande blev brugt som forsvarselement
Voldstedet Dynæs tæt på kanten til Juulsø er ud fra et forsvarsmæssigt synspunkt meget velvalgt. En smal landtange fører ud til den halvø, hvor der i middelalderen blev anlagt en borg, som således var omgivet af vand på næsten alle sider. Adgangen mod land var dog et svagt led, så derfor anlagde man her en tværvold med en foranliggende grav.
Borgbanken er omkring 60 x 68 meter og rejser sig stejl og mægtig godt 12 meter over søens vandspejl. Den var på alle fire sider omgivet af en voldgrav, som endnu ses i landskabet som en forsænkning. På toppen af banken har man fundet både kampesten og tegl, hvilket viser, at der engang må have stået en muret bygning på stedet – muligvis et svært forsvarstårn. Herfra kunne man forsvare sig, men man havde også et glimrende kig ud over Juulsø og sejladsen, som man derved kunne kontrollere.
Dateringen af Dynæs er usikker, men i begyndelsen af 1400-tallet kom den adelige borg ind under Silkeborg slot, og i 1435 overgik den til bispen i Århus.
Der er offentlig adgang til selve voldstedet.
I middelalderen gav Gudenåen med de mange vådområder gode muligheder for at opføre forsvarsanlæg i det uvejsomme og derfor svært indtagelige terræn. Det vandrige område udgjorde barrierer i landskabet, og placerede man borgen på et strategisk vigtigt sted, havde man mulighed for at overvåge og kontrollere færdslen. Sådan som vi ser det ved Dynæs.
I langt de fleste tilfælde kender vi ikke tidspunktet for opførelsen af de middelalderlige forsvarsanlæg langs Gudenåen, men byggeriet må ses i sammenhæng med den politiske udvikling i landet.
Da Valdemar Sejr døde i 1241 "faldt i sandhed kronen af de danskes hoved” som forfatteren til den middelalderlige Rydårbog (1250 – 1300) udtrykker det. De næste 100 år var præget af politisk uro, intern splid, økonomisk tilbagegang, og pantsættelse af landet. Det hele kulminerede med, at Danmark ikke havde nogen konge fra 1332 til 1340.
Alle, som havde jordisk gods, havde god grund til at sikre sig i denne urolige periode, så derfor blev der i disse år bygget mange større og mindre borge rundt om i landet. Også ved Gudenåen. De fleste borge langs åen er formentligt opført i 1300-tallet. I enkelte tilfælde kan man via dendrokronologisk datering af træværk sætte et ret præcist årstal på opførelsen, men i de fleste tilfælde kender vi ikke anlægstidspunktet.
Hofmeister, Erik : Gudenåens kulturhistorie. 2012
Olsen, Rikke Agnete & Connie Jantzen : Voldsteder i Danmark. En vejviser. Jylland I. 1999
Olsen, Rikke Agnete & Connie Jantzen : Vand og voldsteder. I : E. Hofmeister (red.) : De ferske vandes kulturhistorie i Danmark. 2004, s. 209 – 216