Voldsted i Rode skov ved Gråsten


Voldstedet ved Galjebakken i Rode skov nord for Gråsten set mod øst.


Voldstedet i Rode skov nord for Gråsten. Set mod nordøst. Foto Preben Vagn Knudsen.


Museumsinspektør Jens Rabens optegnelser over voldstedet i Rode skov ved Gråsten. Fra Naturstyrelsens afleverede arkivalier.


Tegning over hvordan et tårn på et lignende voldsted måske har set ud. Tegning fra Skalk nr.1, 1966.

Intro

I den nordlige del af Rode Skov ligger resterne af et lille voldsted, der var del at et større gårdanlæg.

Voldstedet ved "Galgebakken" beståender af en rund bakke ca. 11 m i diameter, omgivet af ca. 4-5 m bred grav. Banken har en højde af ca. 2 m over gravens bund.
Der står en enkelt bøg i den ene ende af banken.

På stedet lå et af de første adelige godser. På selve voldstedet har der stået et tårn, der var bygget som et forsvarsanlæg eller et tilflugtssted, da det var meget urolige tider. Vi er omkring 1300-1400-tallet.
Nord for volden var der et sumpet område som var ufremkommeligt. Dengang har der ikke været skov på området.

Da voldstedet blev opmålt af museumsinspektør Jens Raben i 1935, kunne der stadig iagtages en firsidet gårdbanke syd for tårnbanken på ca. 85 x 50m. Denne var omgivet af af indtil 5 meter brede våde voldgrave. Her har der ligget beboelseshuse, stalde og lader.
Konturerne af de ydre volde kan ikke længere ses i landskabet.

Voldstedet på www.kulturarv.dk


Museumsinspektør Jens Raben på Sønderborg slot, har foreslået, at dette anlæg er voldstedet for den af A. D. Jørgensen omtalte herregård, Palsgaard, der har ligget på Sundeved, og som nævnes på Kong Hanses tid. Dette gods var ejet af den holstenske slægt Rixtorp, der bestod af over 30 ejendomme. Da Rixtorp støttede kongens bror Gerhard i dennes oprør mod kongen, blev Rixtorp dømt fra "Liv og Gods".
Hans ejendomme blev gjort i len til Dronning Dorthea, som i forvejen havde Sønderborg len i pant af kongen.

Der er fundet nogle enkelte potteskår i voldgraven, men det var ikke muligt at daterer dem præcist.
Tæt på er der også fundet potteskår fra ca. 200-300 e.Kr.