Vognserup husmandskoloni
Kort 1894. Den regulære husmandskoloni "Kolonihuse" fra udskiftningstiden mellem Kundby og Vognserup
Kort 1993. På Vognserups jorder opstod i 1922 en statshusmandskoloni på 13 brug
Intro
På Vestsjælland mellem Kundby og Vognserup ligger to forskellige eksempler på husmandskolonier. Tættest på landsbyen Kundby ligger Kolonihuse, der bestod af 18 små husmandsbrug. De blev oprettet i 1783...
På Vestsjælland mellem Kundby og Vognserup ligger to forskellige eksempler på husmandskolonier. Tættest på landsbyen Kundby ligger Kolonihuse, der bestod af 18 små husmandsbrug. De blev oprettet i 1783. Hver husmand fik et lille rektangulært stykke jord på tre tønder land med et hus i hjørnet af lodden. De små jordbrug var en nødvendig supplering af husmændenes levevej som daglejere. Husene blev opført i simpelt bindingsværk og rummede et lille stuehus og et mindre udhus til stald og lade. 150 år senere i 1922 blev der på Vognserups jord oprettet 13 såkaldte statshusmandsbrug med lidt større lodder.
''Godsejere præger landskabet''
Fra 1768 var Vognserup en del af et gods, som fra 1773 blev til baroniet Løvenborg. Løvenborg ejede størstedelen af egnens bøndergods og skulle stå for udskiftningen af landsbyen – altså omfordelingen af jorder. Samtidig voksede befolkningen. Den forudseende godsejer kunne se, at der ikke var fremtid i at basere hovedgårdens drift på tvungent hovarbejde fra gårdmændene. Derfor byggede man Kolonihusene tæt på Vognserups jorder. På den måde kunne husfæsterne belejligt stå til rådighed. Løvenborg satte også et sidste markant præg på landskabet, da godset i forbindelse med baroniets overgang til fri ejendom måtte overlade 115 hektar til Statens Jordlovsudvalg til husmandsudstykningen. På meget kort afstand kan man således aflæse rammevilkårene for de laveste sociale lag i samfundet med 150 års mellemrum.