Vitsø Nor Pumpemølle
Vitsø Mølle, 1. Den stråtækte pumpemølle med løgformet hat uden vinger.
Snegle. I græsset foran møllen ligger aksler fra de gamle archimediske snegle samt vingedele
Trækumme. Inde i møllen kan man se trækummen, hvori sneglen drejede og pumpede vand ud af noret
Tegning - snit med tal. Beskrivelse af transmissionen fra vinger til vandsnegl.
Møllepasserhus og mølle. Møllepasserens hus og pumpemøllen. I forgrunden afvandingskanalen
Vitsø Nor 1920. Møllepasserhuset og møllen, 1920
Transmission. Jernakslen med stokkedrev og kronhjul til at drive sneglen med.
Lejebjælke. Lejebjælken, som toppen af den lille vandsnegl har hvilet i.
Kysten. Kysten uden for dæmningen ved Vitsø Nor.
Kammer til møllepasser. Når der skulle pumpes vand om natten, overnattede møllepasseren i et lille kammer inde i møllen.
Pumpesnegl in situ. Pumpesneglen, mens den endu sad på sin plads i lejebjælken inde i møllen.
Sten. Sten, der blev rejst til minde om Vitsø Nors endelige udtørring i 1964-65.
Pumpemøllen 1986. Pumpemøllen i 1986. Vindrosen og klapperne på vingerne var faldet ned.
Intro
Vitsø Nor på Ærø er en cirka 150 hektar stor fjordarm, som skibe kunne sejle igennem indtil omkring 1600. I 1700-tallet opstod naturligt en krumodde, der var ved at lukke noret med bunker af sten. Ove Fabricius på Søbygård begyndte i 1788 at bygge dige og tørlægge Vitsø Nor...
Vitsø Nor på Ærø er en cirka 150 hektar stor fjordarm, som skibe kunne sejle igennem indtil omkring 1600. I 1700-tallet opstod naturligt en krumodde, der var ved at lukke noret med bunker af sten. Ove Fabricius på Søbygård begyndte i 1788 at bygge dige og tørlægge Vitsø Nor. Pumpemøllen ved noret er fra 1838 og ligger mellem afvandingskanalerne. Vindmølletype kaldes en jordhollænder. Møllen er en af Danmarks første vindmøller med mekanismen kendt som Arkimedes’ skrue: en spiralskrue i en tætsluttende, skrå cylinder. Når skruen drejer, løfter gevindet vand fra bunden og ud af cylinderens øverste ende.
''En procent mere Danmark''
”Hvad udad tabes, må indad vindes,” skrev Hans Peter Holst i 1872. Ordene blev motto for opdyrkeren af danske heder, Enrico Dalgas. Men allerede dengang havde landvinding været kendt i århundreder. I perioden fra 1530 til 1964 blev 146 arealer inddæmmet. Det afvandede land udgør 45.382 hektar. Landvindingen svarer til en procent af Danmarks areal. Danskerne investerede især i inddæmninger i tætbefolkede områder med landbrug. I begyndelsen blev vand til tørlagt land ved hjælp af dæmninger og sluser. Senere brugte man også en form for vandmøllehjul til at flytte og løfte vand. Desuden tørlagde man gennem den oldgræske, spiralformede løfteteknik i Arkimedes’ skrue – som ved pumpemøllen ved Vistø Nor.