Virkelyst - Jerlevgårdvej 20


Ejendommen Jerlevgårdvej 20 ses til højre i billedet


Ejendommen Jerlevgårdvej 20. Huset har tidligere været malet gult. Her er det mørk dueblå.


Landpost Andreas Sørensen, Jerlev, havde fra 1901 skøde på ejendommen Jerlevgårdvej 20.

Intro

Matrikel nr. 2i. Virkelyst. Beskrives anno 1870 som et stuehus i øst-vestlig retning, på 6 fag, 8 1/2 alen dyb. De 3 fag til beboelse var med bræddeloft. En skorsten, en bageovn. De 3 fag til lade og fæstald og et fag stolphus til tørv er tilbygget. Egebinding med stråtag. 1901 fik landposten skøde

Jerlevgårdvej 20, matr. nr. 2i, huset kaldes 'Virkelyst'. ''1870:'' Proprietær Berg på Jerlevgård solgte i marts 1870 parcellen for 200 Rigsdaler til Niels Nielsen og Jens Mathias Jensen. Parcellen var 3 år tidligere blevet udstykket, og havde siden opførelsen i 1850 været et lejehus. ''Opført og forsikret i brandkassen nr. 302/17 med følgende udseende: '' Et stuehus i øst-vest på 6 fag, 8 ½ alen dyb. De 3 fag til beboelse med bræddeloft. En skorsten, en bageovn. - de 3 fag til lade og fæstald, et fag stolphus til tørv er tilbygget huset. Egebinding med stråtag. ''1872:'' Allerede i 1872 kommer Thomas Pedersen til, og blot fem år senere i 1877 er det Bogtrykker Nicolai Sørensen Melkjær, der får skøde på stedet. Han var født i Tranum i Vendsyssel. I hans tid ses stedet at bære navnet ”Virkelyst”. Herfra solgte han bl.a. flere slags bær, og forskellig husflid. ''Udvandrere skrev sig ind her'' Melkjær ankom fra Jelling, hvor han drev et fæstekontor, hvilket han i øvrigt fortsatte med fra sit nye hjem i Jerlev, Derudover drev han også indskrivningskontor for udvandrere, for selskabet ”Hvide Stjerne Linie”. ''1880:'' I 1880 ses han at have indrykket en annonce i VAF med følgende ordlyd: Hus til salg Et grundmuret, teglhængt Hus med en god Have, hvori flere Frugttræer, 1 Mil fra Veile, er billigt til salg. Det egner sig fortrinligt for en Haandværker, Handlende eller Pensionist. Man henvender sig til Melkjær, Virkelyst, Jerlev. ''1901:'' Det ser dog ikke ud til, at Melkjær får sit hus solgt, føren 1901 - og i 1901 ses han at være kommet på plejehjemmet i Riis, Givskud Sogn, hvor han dør den 6. oktober 1903 som enkemand, 74 år gammel. Den 16. september 1901 var det så Andreas Sørensen, som fik skøde på stedet. Han var Landpost, og gik bl.a. på ruten Jerlev-Ammitsbøl. ''1908-1995'' Han havde stedet frem til 1908, hvor Niels Knud Pedersen Nielsen kommer til. Han dør så i 1933, og enken Anna Eline Nielsen sælger i 1944 til Hans Frederik Hansen. I hans tid forøges stedet med 207 m2, købt fra matr. 2b. i 1949. Næste ejer er parret Søren Peter og Irene Jensen, fra den 30. juni 1995. Samme år opføres Garage/Carport som erstatning for en ældre, der blev fjernet.