Vildtbanesten ved Kringlen
Vejmand Baltzersen passede omkring 1900 landevejen gennem Borum. Her er han i gang med finrivningen omkring kongens gamle vildtbanesten ved åen.
Kringlen malet i 1938. Det var før vejdæmning, bygninger og klippet græsplæne ændrede naturen. I baggrunden anes vejtræer langs landevejen (Stillingvej). Til højre for øen står sognepræstens røde køer for naturplejen. Billedet blev malet af Th. Ulrichsen
Vildtbanestenen ved Borum Bro på sin oprindelige placering. Et helt andet syn end nu, hvor dette sted ligger dybt under en høj vejdæmning.
Den gamle Borum Bro fastholdt af Aarhuus Stiftstidendes tegner, Asger Muchitsch.
Nyopmalet sten efter flytningen.
Intro
Engang afmærkede kongen nogle store områder, hvor kun han måtte gå på jagt. Skanderborg Vildtbane blev det næststørste. Du står ved en af skelpælene. Du står ved en adelig landevej. Og du står ved Kringlen.
Kongelige vildtbaner kendes lige fra 1200-tallet. Den nørrejydske Vildtbane strakte sig fra Horsens til Viborg med Skanderborg som centrum.
En af grænserne gik her ved Lyngbygård Å. Framlev Sogn var med. Borum Sogn lå udenfor.
Store mængder af vildsvin, hjorte, fuglevildt, ræve og ulve levede i området. Men kun kongen og hans venner måtte jage dem.
Fæstebønderne havde derimod alle ulemperne. De måtte finde sig i, at vildtet ødelagde kornmarkerne. Ved jagterne skulle de stille som klappere. Men de kunne lige understå sig i at spise af herlighederne.
Straf-skalaen havde to trin: Blev en adelsmand grebet i at jage på kongens vidtbane, kom han i fængsel. Alle andre blev hængt.
I hele området humpede hunde omkring på kun halvandet forben. Heller ikke de måtte nemlig forgribe sig på kongens vildt. Skovriderne skød mistænkte krybskytter.
Med så drakoniske straffe havde det en vis betydning at vide, præcis hvornår man betrådte det kongelige areal. Ad flere gange blev der derfor opstillet såkaldte vildtbanepæle. De første var af træ og rådnede, forsvandt eller blev "desværre" påkørt.
Men fra 1743 kom der høje pæle af granit som dette meget velbevarede eksemplar. Alle er fredede.
Vildtbanestenen her ved Borum har tydelig tekst. Tallet 6 er også et C: Christian 6. SD er den korte udgave af SDWB, Skanderborg Domæne Wildt Bane. Så kommer en stavefejl i Anno, årstallet og løbenummeret.
Lige i nærheden har der stået endnu en vildtbanepæl ved Borum Mølle. En tredje kan endnu skimtes ved Labing Mølle. Ved Hald Hovedgård nær Viborg findes en samling på 16 styk.
Indtil 1970’erne stod stenpælen ved kanten af landevejen Skanderborg-Randers og logisk nok lige syd for Borum Bro, der førte vejen over Lyngbygård Å. Du kan se det på billedet.
Men stedet findes ikke længere. Vejen går nu på en høj dæmning. I tide fik gode kræfter dog reddet den historiske sten, der siden har stået her ved Kringlen.
Da Folkekirken i 2010 solgte Borum Præstegård (Borum Landevej 25), beholdt menighedsrådet denne grønne plet langs Lyngbygård Å.
Området kaldes Kringlen. Oprindelig fandtes der adskillige ”kringler” på åen. Det kaldte man de helt eller delvist afsnørede slyngninger. Men denne lå lige ved alfarvej. Den lille halvø og dens omgivelser blev derfor et populært mødested.
August F. Schmidt beskrev det således i 1952:
'''"Øst for Landevejen findes en Eng, der benævnes Kringlen. Navnet hentyder til Engens Form. Hernede i smukke Naturomgivelser mellem Å og Skov mødtes førhen Borums Småfolk med Madkurve hvert år den 5. Juni. Her havde man så et fornøjeligt Grundlovssamvær uden Sang og Tale". '''
Den omtalte landevej kan i dag tydeligt høres, men knapt nok ses. Den blev midt i 1970’erne flyttet op på en høj dæmning. Den gamle Borum Bro findes derfor ikke mere. Nu går der et langt rør med en odder-passage under dæmningen.
Grusvejen op mod Borum By er en rest af landevejen. Det samme gælder Labing Landevej på modsatte side af åen.
Borum Menighedsråd byggede shelter, toiletbygning og scene på det tidligere naturområde. Her holdes enkelte fælles arrangementer, mest af lokal karakter. Størst af dem er Borum Fri Festival. Den holdes siden 2013 på ulige årstal.
''Publiceret''
Da Frederik 2. den 4. november 1583 overnattede i Borum, kom han denne vej forbi. Fra broen over åen manglede kun den stejle bakke op til selve landsbyen.
Borum Bro havde stor betydning. I 1641 bruger kongens embedsmænd ordet '''adellandevej '''om vejen mellem Skanderborg (Slot) og Dronningborg i det nuværende Randers.
Fra naturens hånd rakte det faste land kun på dette sted ud i den bløde eng og helt frem til åbrinken. Så det gav god mening at slå bro netop her. Det har man gjort meget tidligt.
Men sådan en bro skal jo holdes vedlige. Især da den var bygget af træ.
I 1617 skriver kancelliet til lensmand Laurids Ebbesen i Skanderborg:
'''Da Baarum Bro her i lenet skal være meget bygfældig, så den vejfarende mand ikke uden fare kan komme over den, skal han til istandsættelse af denne bro lade hugge det fornødne tømmer i kongens skove og siden give herredsmændene i Framløf Herred ordre til at hugge tømmeret og føre det af skovene til broen.'''