Vildtbanepæl fra Hedvigslund


Vildbanesten, 1764. På stenen ses Frederik den 5.'s kronede navnetræk. Derunder står: V B 1764 N II. Vildtbanestenen findes nu på Møntergården i Odense.

Intro

Vildtbanepæle markerede grænserne for kongens vildtbane (jagtterræn), hvor al jagt var forbeholdt kongen. Stenen på billedet stammer efter sigende fra gården Hedvigslund i Odense. En lignende sten står endnu i Skibhusene.

''Magt og oprør'' Magten har vist sig i mange skikkelser på den store ø midt i Danmark. Med mønter og monumenter, forbud og straf har magthaverne mindet fynboerne om, hvem der bestemte. Men mod magten lurede oprøret! ''Magtens midler'' Magten har både før og nu været synlig i det offentlige rum på Fyn. Skiltning og kontrol har sat rammer for borgernes handlefrihed og styret dem i en bestemt retning. Bøder og fysisk straf har været midler til at håndhæve loven – nogle gange blodigt og brutalt. [http://fmiv.historiskatlas.dk"/ Denne lokalitet var del af udstillingen 'Fyn - midt i verden'], der kan ses på TID - Museum for Odense.