Vikingeruten: Odins Vi – Odenses oprindelse

Omtrent sådan kan offerlunden med de opvarmede sten have set ud.

Den omtrentlige placering af det mulige Odins Vi.

Valkyriefibel. En dragtnål med motiver fra den nordiske mytologi fundet på Nonnebakken lige syd for det mulige Odins Vi. Ca. 5 cm bred. 800-tallet.

Intro

Nedenfor Harald Blåtands vikingeborg stopper vi op på det sted, som er arkæologernes bedste bud på Odenses oprindelsespunkt, Odins Vi. Her er der fundet en større nedgravning fyldt med brændte dyreknogler og sten. Nedgravningens særlige indhold skal sandsynligvis forstås som rester efter de aktiviteter, der er foregået i offerlunden. Her har man tændt bål og opvarmet sten, hvorpå man har tilberedt kødet fra de dyr, der blev ofret i forbindelse med religiøse ceremonier. Området er formentlig fra den ældste del af vikingetiden eller århundrederne før. Muligvis står vi her med det Odins Vi, som siden udviklede sig til bynavnet Odense. I en skriftlig kilde fra 988 ses byen netop omtalt som ”Odensvig”. Odins Vi har været et vigtigt samlingssted for folk i vikingetiden. Offerlunden kan således have dannet en væsentlig del af baggrunden for, at byen opstår netop her. Placeringen i landskabet er helt central, da vi står ganske nær det oprindelige overfartssted over Odense Å – i dag Klaregadebroen. Nærheden til åen er sikkert ikke tilfældig. I fortiden har vand været opfattet som en port til gudernes verden, og ting blev ofte nedlagt i vand, når de blev ofret. At den kristne kong Harald Blåtand placerer sin borg nærmest oven i det mulige hedenske offersted, er ikke tilfældigt. Harald ville vise, at der nu var en ny hersker og en ny dagsorden.

''Publiceret''