Vikingeruten: Det ældste Odense
Jernkniv, tang og nitte fra grubehus ved Mageløs/Klaregade.
Bronzepatrice fra grubehus ved Vestergade 70-74. Brugt til smykkefremstilling.
Jernlyster og benkam fra grubehus ved Vestergade 70-74.
Tegning af grubehus
Intro
Klaregade og de omliggende gader ligger på et næs, der fra nord skyder sig ud mod det naturlige overfartssted over Odense Å. På den anden side af åen – i dag forbundet af Klaregadebroen – ligger et andet næs, hvor på vikingeborgen Nonnebakken ligger.
Klaregade-området har altså ligget helt centralt i forhold til de centrale vejstrøg. Det er derfor ikke tilfældigt, at det netop er her, at vi finder de ældste spor af byen Odense. De tidligste huse og fund dateres til 700-tallet, men er så fåtallige, at man ikke på dette tidspunkt kan tale om en by. Fra omkring år 900 bliver aktiviteterne mere intense og efterhånden dannes en egentlig by med små, let nedgravede arbejdshytter, grubehuse. Her i er der udført forskellige håndværk, som har kunnet afsættes til et større marked. Også almindelige beboelseshuse er fundet og vidner om aktiviteter, som har en permanent karakter.
Fra startpunktet, hvor aktiviteterne er fokuseret omkring Klaregade, udvides byen gradvist og strækker sig efterhånden i et op til 400 m langt bælte øst-vest ovenfor de stejle skråninger ned mod Odense Å og langs med den senere Overgade-Vestergade. I slutningen af 900-tallet kristnes Danmark og i Odense anlægges Albani Kirke. Albani Kirke har ligget lige øst for den senere anlagte Skt. Knuds Kirke - i dag domkirken. Efterhånden flyttes byens centrum fra Klaregadeområdet og længere mod øst til området omkring Albani-og Skt. Knuds Kirke.
''Publiceret''