Vikingeruten: 356 gram vikingesølv
Ringnålen fra lergraven i Skt. Jørgensparken.
Intro
I det område, der nu dækkes af Skt. Jørgensparken, lå Skt. Jørgens Teglværk i 1800-tallet. Under lergravning stødte spaden i 1857 på noget hårdt og ganske usædvanligt – nemlig en kæmpe dragtnål fra vikingetiden.
''Guldsmedens mesterværk''
Dragtnålen er lavet af sølv, og er mere end 31 cm lang. I hovedenden sidder en stor ring. Herpå sidder tre store knopper med forgyldte afbildninger af sammenkrummede dyr med rovfuglenæb. Andre figurer på ringnålen fremhæves med en sort masse – såkaldt niello. Vægten er hele 356 gram, og der er tale om et stykke kunsthåndværk af meget høj kvalitet.
''En norsk vikings smykke?''
I Danmark er der fundet enkelte stumper af lignende ringnåle, men kun et enkelt intakt eksemplar. Nålen fra Skt. Jørgens Park har sine nærmeste paralleller i en række fund fra Norge og fra de dele af de britiske øer, hvor nordmænd dominerede. Her findes store ringnåle – nogle mere end 50 cm lange – især i mandsgrave, og de antages at være værdighedssymboler for særligt betydningsfulde mænd. Antagelig er den fynske ringnål fremstillet i Norge, men om den nåede til Fyn som en gave fra én stormand til en anden, eller fordi en nordmand slog sig ned i området, er uvist.
''Tab – ofring – hengemt skat?''
Man må nok antage, at så stort et smykke ikke er mistet ved et uheld. Det kan derimod være midlertidigt gemt bort, uden siden at være afhentet – eller det kan være gravet ned som en gave til guderne. Fra sagateksterne ved vi, at vikingerne havde en forestilling om, at hvis man skulle sikre sig værdier til livet i det hinsides, skulle man gemme dem bort, mens man var i live. Det kan forklare mange af vikingetidens sølvskatte – måske også denne. Hvem var så ejeren? Måske en rig storbonde og handelsmand fra vikingebopladsen ved nutidens Ejby Mølle ca. 500 m mod øst. Fundene herfra viser med al tydelighed, at man havde kontakter til ringnålens oprindelsesområde – Norge.
Det er tankevækkende, at området omkring ringnålens findested hedder Vikingevej, Jomsborgvej og Palnatokesvej. Det er dog et rent tilfælde og har således intet med vikingesølvet at gøre.
''Publiceret''