Vikingernes hår: Kam til vikingernes hår
Kvindefigur fra vikingetiden, fundet i Hårby. Bemærk den stramt opsatte frisure.
Hængesmykke fra Ejby Mølle med velfriseret viking.
Vikingetids-benkam fra Vestergade i Odense. Omtrent sådan har benkammen fra Astrup Mose også set ud.
Intro
I TV-serier og film ser man vikinger med vildt og uplejet skæg og hår, men så de virkelig sådan ud? Når vi betragter arkæologiske fund og læser skriftlige kilder fra vikingetiden, får man et andet indtryk, og et fund fra Astrup Mose underbygger dette indtryk.
''Benkam på tørvespaden''
Endnu i starten af 1900-tallet lå Astrup Mose et godt stykke uden for købstaden. Området var dyrkede marker, der flere steder var afbrudt af moseområder. Her gravede man tørv, som den nærliggende købstad havde rigeligt brug for til byens mange komfurer og ovne. I 1918 fandt tørvegraverne dele af en ornamenteret benkam i tørvelagene på dette sted, og heldigvis blev den reddet, før den endte i en kakkelovn!
''Vikingernes kamme''
Kammen fra Astrup Mose er lavet af tre lag af ben eller hjortetak, og pladerne har været sat sammen af nu forsvundne metalnitter. Tænderne har været omhyggeligt udsavet og grebet ornamenteret med indridsede mønstre. En lignende, men bedre bevaret kam er fundet på en vikingebebyggelse i Vestergade i Odense. Den viser, at vikingetidens benskærere var specialiserede håndværkere, som i nogle tilfælde arbejdede med råmaterialer som gevir af elg og rensdyr, der skulle importeres fra fjerne egne. Det peger på, at kammen var et statusredskab – og at velfriseret hår og skæg afspejlede bærerens position.
''Hår og skæg''
På menneskeafbildninger fra vikingetiden, f.eks. et hængesmykke fra Ejby Mølle, ser man ofte kunstfærdige frisurer og flettet skæg. Forudsætningen for, at man kunne sætte hår og skæg på denne måde var en god kam. Man skal heller ikke undervurdere kammens betydning som et redskab til at fange de lus, som må have været en udbredt plage i vikingetiden.
Vikingerne passede godt på deres kamme, som ikke sjældent fulgte med i graven. Det kan derfor godt undre, hvorfor et eksemplar endte i mosens dynd. Vi ved, at vikingerne også gravede tørv, og det er nærliggende at antage, at kammen kan være tabt under tørvegravning. Fra skriftlige kilder ved vi, at der har ligget en for længst forsvundet landsby med navnet Astrup i dette område. Måske var det en mand herfra, som mistede sin lusefænger under det hårde arbejde med at bjærge brændsel til vinterforrådet engang i vikingetiden.
''Publiceret''