Vestforbrænding


Vestforbrændingen. Vestforbrændingen i Glostrup

Intro

Vestforbrænding i Glostrup er landets største kommunale affaldsselskab. Det ejes af 19 kommuner i hovedstadsområdet. Den største enkeltaktivitet er forbrændingsanlægget i Ejby, som blev bygget i 1967-70 efter tegning af arkitektfirmaet Poul Kjærgaard...

Vestforbrænding i Glostrup er landets største kommunale affaldsselskab. Det ejes af 19 kommuner i hovedstadsområdet. Den største enkeltaktivitet er forbrændingsanlægget i Ejby, som blev bygget i 1967-70 efter tegning af arkitektfirmaet Poul Kjærgaard. Vestforbrændings forbrændingsanlæg er Danmarks største. Ovnene kan klare op til 600.000 tons affald om året. På en uge kører cirka 2000 skraldebiler ind til forbrændingsanlægget med affald til ovnene. Vestforbrænding er et kraftvarmeværk. Det vil sige, at den energi, der opstår ved at brænde affald både omdannes til varme og kraft i form af elektricitet. ''Fra losseplads til naturpark'' I 1700-tallet og helt frem til omkring 1935 var der tørvegravning og græsning i Ejby Mose. Mængden af affald voksede i takt med det 20. århundredes økonomiske vækst. Mere og mere natur måtte derfor vige pladsen for affald. Affaldsbjerge tårnede sig også op i Ejby Mose, som blev brugt til losseplads fra 1935. Efterhånden opstod der store problemer med rotter, lugt, forurening af grundvand og røg fra selvantændte brænde. Man måtte gøre noget. Det blev besluttet at bygge et stort fælles forbrændingsanlæg til hovedstadens skrald. I 1966 stod det enorme forbrændingsanlæg færdigt. Men ikke før 1972 var lossepladsen blevet helt nedlagt, så den gamle mose kunne genetableres. I 1975 blev Ejby Mose indviet som naturpark.