Vesterå
Vesterågade 27-29 og å med bådebro.
Gadeparti af Vesteraagade
Vesterågade med Harald Jensens
brænderi, Vesterågade 19.
Intro
Gadens navn stammer fra Vesterå, der indtil 1897 løb langs gadens østside. Denne å menes ikke at være et naturligt vandløb, men var en del af Aalborgs middelalderlige befæstning mod vest. Langs Vesterå er der således fundet rester af både volde og grave.
''Vesterågade''
Gaden havde i mange år navnet Vesterågade, men den 7.12.1964 ændrede man på opfordring fra landinspektør Ib Nelleman navnet til Vesterå, idet folk i almindelighed inklusiv de handlende i gaden benyttede dette navn.
''Aalborgs Historie''
Bind 1, side 109, 172-173
Bind 2, side 31
Bind 3, side 178
Bind 4, side 147, 155, 232, 349
Bind 5, side 30, 37, 40, 253, 422''
''
''Aalborg Stiftstidende'' 4. marts 1965
''
Se mange flere billeder fra Vesterå hos Aalborg Stadsarkiv ''
[http://www.aalborgstadsarkiv.dk/AalborgStadsarkiv.asp?Soegestreng=0A91B8vester%E52C72M73D61L8Billede1L83N64O55F4 http://www.aalborgstadsarkiv.dk/AalborgStadsarkiv.asp?Soegestreng=0A91B8vester%E52C72M73D61L8Billede1L83N64O55F4]
''Alabu: Aalborgs oprindelige navn''
Vesterå kan have været med til at give Aalborg sit oprindelig navn: Alabu (et navn der dukker op på mønter slået i Aalborg i 1035).
Navnet kan forklares som "Borgen ved vandrenderne" og det er ikke utænkeligt, at disse vandrender kan forstås som henholdsvis Vesterå, Østerå og Peder Barkes Å. Navnet Vesterå er dog først kommet til langt senere.
''Åens historie''
I 1549 kaldes åen, der tidligere blot blev opfattet som den vestre grav for "nyg Mølle aae" efter den mølle der på dette tidspunkt lå i krydset ved Vesterå og Bispensgade.
I 1500-tallet blev området omkring åen for alvor udbygget. Man har således først fra begyndelsen af århundredet vidnesbyrd om en havn i forbindelse med Vesterå, ligeledes blev forløberen til gaden Vesterå først anlagt på den vestre side af åen i 1500-tallet.
''Købmænd''
Det var først og fremmest købmandsgårde, der blev opført på vestsiden af Vesterågade, og i 1600-tallet var ejendomsvurderingerne for bygningerne i gaden nogen af byens højeste.
Disse store købmandsgårde dominerede gaden helt op i 1800-tallet, således boede der 11 købmænd i gaden i 1803. I det hele taget var byens absolut rigeste kvarter beliggende omkring gaderne med relativ hurtig adgang til havnen.
Op gennem 1800-tallet har gaden også huset bl.a. et brænderi, en cigarfabrik, et værft og et maskinsnedkeri.
''Store ændringer i Vesterå''
I 1800-tallet skete der omfattende ændringer omkring Vesterå.
For det første blev åen, der i århundreder havde fungeret som en åben kloak i 1897 sammen med Østerå tørlagt og opfyldt.
Kloakkerne blev i stedet rørlagt bl.a. i dele af de gamle åløb. Herfra kunne affaldet fra byen så ledes ud i Limfjorden. Dette sket både for at forbedre byens sanitære forhold, men også for at forbedre gadens trafikale forhold.
Krydset Gravensgade-Bispensgade-Vesterå blev i 1880érne betegnet som Aalborgs farligste vejpassage.
For det andet foregik rejser til og fra Nørresundby og Vendsyssel i mange år med færgerne fra Vesterå eller Østerå, men i 1800-tallet begyndte man at diskutere bygningen af en bro til Nørresundby. Det var specielt Aalborg Handelsstand, der arbejdede for dette i konkurrencen med Nørresundby om kunderne nord for Limfjorden.
''Pontonbro''
Først d. 19. september 1865 var Pontonbroen fra Vesterå og til Nørresundby dog en realitet og kunne indvies af Christian d. 9. Da Limfjordsbroen i 1933 afløste Pontonbroen var Vesterås tid som trafikknudepunkt forbi. I 1963-65 kunne et stykke af Vesterå, sammen med dele af Bispensgade og Gravensgade således udlægges som gågade, som et af de første steder i Danmark