Vesterlykke Brugs i Sdr Bjert


Vesterlykke Brugs startede i 1898 her i Agtrup Kro & Gæstgiveri som Agtrup Brugsforening.


Vesterlykke Brugs ca. 1960


Her er uddeler Mine (Nielsmine Jensen) fotograferet i butikken på Vesterlykke foran hylderne fyldt med varer. Billedet er formentlig fra 1920’erne.


Ulrich Jensen, som var uddeler i Vesterlykke Brugs fra 1946 til 1967. Foto: Sdr. Bjert Lokalarkiv


Ellen Paulsen var ansat i Vesterlykke Brugs i 42 år fra 1969 til 2011. Her er hun fotograferet ved Brugsens 100-års jubilæum i 1998.


Fra brugsforeningens 40-års jubilæum 5. marts 1938. Nr. 3 fra venstre i forreste række formanden gennem 46 år, gårdejer Mads Føns, og ved hans side uddeler Mine Jensen.


Luftfoto af Vesterlykke Brugs, som den så ud 1948-49.

Intro

Vesterlykke Brugs i Sdr. Bjert startede som Agtrup Brugsforening i 1898 i Agtrup Kro & Gæstgiveri. I 1904 flyttede den til den nuværende afdresse på Vesterløkke.

Brugsen åbnede 5. marts 1898 i Agtrup Kro December 1897 blev der afholdt stiftende generalforsamling i Agtrup Skole. Man vedtog love og valgte en bestyrelse med Mads Føns som formand. Der blev lejet lokaler i Agtrup Kro og Gjæstgiveri, hvor enkefru Back tidligere havde drevet købmandshandel. M. Thing Simonsen blev den første uddeler, og i 1901 overtager madam Back uddelerposten og ansætter Nielsmine Jensen som forretningsfører. Hun blev allerede uddeler i 1903. Af Katrine Backs overenskomst fremgår det bl.a.: ”De mig påhvilende forpligtelser som uddeler f.eks. hurtige ekspeditioner, akkuratesse og lignende lover jeg skal blive opfyldt med troskab og nidkærhed.” I mellemtiden er byens store virksomhed ”Mejeriet” kommet i gang, og man beslutter, at der skal være en brugsforening i nærheden af denne. Man vedtager at nedlægge Agtrup Brugsforening for at slå den sammen med den ny, der skal ligge mellem åen og Mejeriet. Vesterlykke Brugsforening åbnede den 4. januar 1904 Vesterlykke Brugsforening åbnede med Mine (Nielsmine Jensen) som uddeler og en bestyrelse, der bestod af: Mads Føns, formand, N. Thomsen, J. Søes, P. Jensen og N. Birk. September 1903 antog bestyrelsen P. Hundevadts tilbud om at opføre bygningerne for 7.000 kr. Hertil kommer 25 kr. for udført tegning og overslag. Grunden på 2 skp. Ld. (skæppe land) blev købt af H. Nissen for 1.000 kr. Oktober 1903 indgik bestyrelsen akkord med Mine som uddeler. Heraf fremgår det bl.a., at hun skal have 6% af varernes udsalgspris, dog kun 3% af frøsalget. Desuden skal Mine aftage medlemmernes æg og afregne dem. Af Vesterlykke Brugs’ protokol fremgår det, at formandens løn for 1904 bestemmes til 1% af udsalgsprisen på varer, der er solgt i dette år. Februar 1904 vedtog bestyrelsen, at det tillades uddeleren for egen regning at føre handel med: Rugbrød, franskbrød, sigtebrød og tvebakker. I fællesskab med brugsforeningerne i Agtrupskov og Bjert Strand vedtog bestyrelsen maj 1904 at sende en mand til Odense for at overvære generalforsamlingen for Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. Kilde: E. Dall. Uddeler Mine (Nielsmine Jensen) Mine var en markant og meget afholdt uddeler i Brugsen fra 1903, til hun trak sig tilbage 31. december 1945, hvor hun blev efterfulgt af sin nevø Ulrick Jensen. Mine var simpelthen Brugsen. I Koldingbogen fra 1980 kan man bl.a. læse: ”Mine med sin skarpe stemme og sit skarpe blik blev i over 40 år en dygtig og afholdt leder af Brugsen. Hun havde sin broder Anders til at hjælpe med det grovere arbejde, og han kørte med hestevogn til Kolding og hentede varer til butikken.” Butikken I en artikel i Koldingbogen står der bl.a.: ”I 1904 åbnede Brugsen med Nielsmine Jensen som uddeler. Den havde ikke store butiksvinduer og en almindelig dør til en lille entre, inden man kom ind i butikken. Der var en disk i vinkel med lokalet, og over den hang gryder, potter og pander i skøn forening, og på disken stod der en stor messingvægt og et kasseapparat. Der duftede af kaffe, petroleum og hampereb.” Dengang fik man ikke mel, sukker, salt m.v. hjem i færdigpakkede poser som i dag. Det kom i 50 kg sække, og så stod kommiserne i ledige stunder og vejede af i hele og halve kilo poser. Når kunder var på indkøb i Brugsen, var det også vigtigt at have tid til en snak om, hvad der rørte sig rundt omkring. Når sådan en snak trak ud, var det rart at kunne sætte sig på bænken i vinklen ved disken. Hvis en sådan bænk kunne tale, så… Alle køb blev skrevet i kontrabøger – både kontant og kredit. Én gang om året blev kontrabøgerne indkaldt og gjort op. På baggrund heraf blev dividenden så beregnet. Uddeler Ulrick Jensen Ulrick afløste sin tante Mine som uddeler den 1. januar 1946. På det tidspunkt havde han været kommis i butikken siden 1939. Han blev hurtigt ligeså afholdt som Mine og var uddeler til sin død i 1967. Ombygning af Brugsen i 1956 Bygningerne og især butikken var nogenlunde uændrede fra 1904 og helt frem til 1956, hvor den første ombygning fandt sted. Indgangsdøren i gavlen blev flyttet om på gadesiden, hvor der også blev lavet udstillingsvindue på hver side af døren. Med denne ændring ønskede man bl.a. at få flere strøgkunder. Butikken var i den ene ende af bygningen, og uddeleren boede i den anden ende. Udvidelse af Brugsen i 1971 Fra 1956 til 1971 var facaden uændret. Men så blev det vedtaget at udvide både butiksareal og lagerkapacitet. Der blev bygget en flad bygning ved siden af det eksisterende hus. Butiksarealet kom nu op på 600 kvm. Udvidelse af Brugsen i 1978 Marts 1977 vedtog medlemmerne på en generalforsamling, at Brugsen skulle udvides for ca. 2.2 mill. kr. Der var brug for en større butik, da omsætningen steg kraftigt – det sidste år med 21%, og man budgetterede med en stigning året efter på hele 13 %. Den store fremgang skyldes især mange tilflyttere. Man ønskede også at udvide med en slagterafdeling. Der var seriøse planer om at flytte og bygge en ny brugs på det grønne område ved Engdraget, men 28 familier herfra underskrev en protest mod at bygge en brugs på dette område. I Kolding Ugeavis fra den 15. marts 1978 kan man bl.a. Læse: ”Forældre til skolebørn fandt det også forkasteligt at lægge en brugs – og dermed en masse trafik – klods op ad skolen.” Resultatet kender vi i dag – Brugsen blev liggende. Ved udvidelsen fjernede man den gamle og oprindelige bygning, og så byggede man endnu en flad bygning til bygningen fra 1971. Nyt indgangsparti 1996 Det har været et problem i mange år om efteråret og vinteren med dørpartiet mod vest, der åbner og lukker automatisk. Når vinden stod lige på, kom der megen kulde ind i butikken. Det blev derfor vedtaget at afhjælpe problemet ved at bygge et nyt indgangsparti mod vest. Samtidig fik man også plads til indkøbsvogne og udstilling af nogle varer.


Brugsforeningens uddelere M. T. Simonsen 1898-1901 Back1 1901-1903 Nielsmine Jensen 1903-1945 Ulrick Jensen 1946-1967 P. Johansen 1967-1973 Jes Clausen 1974-1982 Ove Larsen 1982-1985 Erling Bach 1985-1989 Inger Andreasen 1990-2008 Jens Jakob Jakobsen 2008-2008 Allan Jørgensen 2009 -


Brugsforeningens formænd Mads Føns 1898-1944 Fl. Thomsen 1945 M.G. Jensen 1946-1974 Harald Bang Jensen 1974-1993


Ellen Paulsen har været ansat i Vesterlykke Brugs i 42 år fra 1969 til 2011. Hun har haft mange for-skellige ansvarsområder. Dog har ansvaret for frugt og grønt været gennemgående. Hun fortæller her om mange spændende opgaver og oplevelser, som arbejdet i brugsen har givet hende gennem de mange år. - Jeg startede som lærling i 1969, og det var hårdt arbejde dengang. Der blev krævet meget af os. Den ugentlige arbejdstid var på 41 timer. Ekstraopgaver kom oveni. Tiden hertil blev ikke aflønnet, men blev kaldt for interessetid. Når butikken lukkede kl. 20 om fredagen, skulle vi i gang med at vaske gulvet i hele butikken, og det var interessetid. Det tog ca. 1½ time, men så fik vi også gratis aftensmad om fredagen. Men det skal understreges, at vi havde det sjovt og var glade for vores ar-bejde. - Et af de områder, hvor der skete den største ændring rent arbejdsmæssigt, var helt klart på EDB-området. Før EDB kom til, prismærkede vi alle varer pr. håndkraft. Og det tog lang tid. Senere brugte vi stregkoder, hvor vi kunne scanne varerne ind. Det var svært at lære alt det nye med EDB, men det var nødvendigt, da det klart var vejen frem. Denne ændring har sparet rigtig mange ar-bejdstimer. Tidligere førte vi kundernes køb ind i kontrabøger. De blev så afregnet en gang om må-neden, hvor gårdejeren, som købte på kredit, kom ind på kontoret og fik en stor cigar og en god snak. De få, der købte kontant, fik ingen cigarer. Selv om mange af arbejdsopgaverne vare mere krævende for personalet, havde vi alligevel langt bedre tid til at yde kunderne høj service. Vi pakkede f.eks. tit kundernes varer ned i kasser og hjalp med at bære varerne ud til bilen. Der er med årene selvfølgelig også sket en stor forandring i udbuddet af varer. Tidligere havde vi mange varer til landbruget: F.eks. skovle, koste, greb, reb, koks, bindegarn m.m. Og i kælderen tan-kede vi petroleum i små 5 liters dunke. Vi kørte såmænd også varetur og hentede æg hos landmændene. Men det har været 42 pragtfulde år.


Brugsen i Sdr. Bjert anno 2013 Allan Jørgensen i brugsen siden 2009 fortæller her om brugsen anno 2013: Dagli Brugsen i Bjert er i dag en filial butik under Super Brugsen i Vonsild. Der er derfor en fælles bestyrelse som træffer beslutninger for hele foreningen. Brugsen i Bjert er ligesom resten af dagligvaremarkedet under et voldsomt pres. Ud over de primæ-re lokale konkurrenter (REMA1000 & Statoil) så er butikken i høj grad presset af, at lukkeloven er væk. Der er nu butikker på hvert gadehjørne i Kolding, og varehuse som Bilka & Føtex tilbyder nu deres ”oplevelses indkøb” hele ugen. Brugsen har qua sit tilhørsforhold til Vonsild en stærk medspiller i baghånden, og dette er medvir-kende til at den økonomisk holder skindet på næsen indtil videre. Brugsen er mere og mere blevet byens servicecenter. Det er p.t. muligt at benytte følgende service-ydelser i Brugsen: Afhente medicin og håndkøbsudsalg fra Christiansfeld apotek Hente og sende pakker med GLS Hente og sende pakker fra Post Danmark Betale regninger i postbutikken Benytte diverse ydelser fra Post Danmark Hente og aflevere biblioteksbøger Hæve og indsætte penge på sin Danske Bank konto Disse serviceydelser kan i vid udstrækning benyttes gratis, og butikken tjener minimalt eller ingen-ting på dette. Tanken bag serviceydelserne er at man muligvis kan hente kunder ind og de så samti-dig handler. Det er livsnødvendigt for Brugsen, at det lykkes at få kunderne til også at handle, da handlen med varer skal kunne finansiere udgifterne til serviceydelserne. Den anden tanke bag ved serviceydelserne er, at Brugsen jo stadig er medlemmernes egen butik. Det skal forstås på den måde, at borgerne der vælger at være medlem af butikken også har valgret og dermed medbestemmelse over butikken. Denne form for ejerskab er unikt, og et evt. overskud vil derfor også kunne komme lokalsamfundet og dets borgere til gode. Dette er en tanke jeg vægter meget højt. Brugsen er til for kunderne, men vi er også afhængige af dem. I fremtiden vil butikken blive endnu mere nærværende og lokal, med udgangspunkt i at holde styr på omkostningerne, vil vi forsøge endnu mere at bliver medlemmernes butik, tilbud og sortiment vil i højere grad blive lokal tilpasset. I en svær tid hvor de billigere alternativer står i kø, tror jeg på at engagement og service er vejen frem.