Vesterborg kirke
Vesterborg kirkegård
Biskop Peter Outzen Boisen
Lars Nannestad Boisen til venstre.
Kalkmaleri, treenigheden
Kalkmaleri
Indre set fra alteret
Alter, alterbord, knæfald
Døbefonten, granit fra 1942., tegnet af Ørnsholt, Nakskov
Indre, set mod øst
Døbefonten
Vesterborg kirke
Vesterborg kirke
Vesterborg kirke
Vesterborg kirke set fra øst
Vesternorg kirke indgang
Vesterborg kirke
Vesterborg kirkegård
Vesterborg kirkegård
Mindetavler i marmor
Kirkeskib, "Mathilde" barkskib fra o.1910
Intro
Kirke med gotisk skib og kor, der går ud i et. Kirken er opført i røde munkesten, men står i dag gulkalket. I 1815 fik kirken tilføjet en tagrytter, hvor klokkerne blev placeret. Før dette havde kirken en klokkestabel af træ på kirkegården.
Gravminderne i denne database er udpeget af Museum Lolland-Falster i samarbejde med kirkens menighedsråd. Efterfølgende er de godkendt af områdets provst på et ekstraordinært provstesyn. Gravminderegistreringen er foretaget på baggrund af: ”Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde” af 22. maj 1986.
Registrerede gravminder på Vesterborg kirkegård
''Altertavle,'' et maleri fra 1794 af Nicolai Wolff. "Kvinderne ved graven", i samtidig ramme med glatte, joniserende søjler, udsavet topgavl og et stort forgyldt kors.
''Alterbordet'' består af glat panel.
''Døbefont ''fra 1942, af granit, efter tegning af arkitekt Ejner Ørnsholt, Nakskov. Nyere dåbskande af tin.
''Prædikestol'' fra sidste halvdel af 1700`rne, på fire fag og et glat vægfag.
''Malerier''
1) Biskop Peter Outzen Boisen, 2) Lars Nannestad Boisen.
''Tre mindetavler i marmor over'':
1: Christian Ditlev Frederik Reventlow, "var fra 1775-1827 besidder af grevskabet Christianssæde, i 29 år formand i rentekammeret og i 30år statsminister".
2: Andreas Hansen, "var fra 1802-1829 lærer ved Vesterborg skolelærerseminarium"
3: Peter Outzen Boisen "var fra 1787-1831 sognepræst i Vesterborg og Birket, i 29 år forstander for Vesterborg skolelærerseminarium og i 26 år biskop over Lolland og Falster stift"
''Lysekrone'' af støbejern, med 2x8 lysearme og som topfigur en drage med spillende tunge.
''Kirkeskib'' fra o.1910, barkskib "Mathilde".
1877 fremdrog Magnus-Petersen en dekoration fra o. 1350—1400 i koret, hvis hovedbillede blev restaureret af Kornerup i 1881.
Dette billede er malet i den østre kappe over alteret og fremstiller treenigheden.
I en regnbuefarvet mandorla sidder Gud Fader på en dobbelt regnbue iført en rød kappe med grønt foer. Fra hans hoved udgår sværd og lilje, og foran sig holder han et kors med Frelserens afsjælede legeme, der ligesom Faderen har korsglorie i grønt og rødt. Mellem de to hoveder svæver Helligåndsduen.
Udenom mandorlaen ses de fire evangelisttegn, de nederste i trepasformede rammer, ledsaget af skriftbånd med deres navne i sorte minuskier.
Desuden ses et skriftbånd med »credo« (»jeg tror«).
På korets syd- og østvæg ses i brysthøjde en romaniserende bladranke, hvis fortegning har været indridset i pudsen. Den synes ikke at være restaureret af Kornerup.